Gå til hovedindhold

Ledelse og styring i kommunale forsyningsselskaber

KONFERENCE: Tænketanken Brundtland inviterer til konference om fremtidens forsyningsbestyrelser den 5. december. Det bliver en dag med inspiration, indsigt og debat.

26. nov. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Vicedirektør i Tænketanken Brundtland, Maj Baltzarsen, er en af de første oplægsholdere på konferencen "Fremtidens forsyningsbestyrelser. Foto: Jesper Voldgaard.

Indhold

    Bestyrelserne i de kommunalt ejede forsyningsselskaber – herunder også fjernvarmeselskaber – bliver udfordret på mange fronter både nu og i fremtiden. Det store spørgsmål i den sammenhæng er, hvordan vi ruster forsyningssektorens bestyrelser til fremtidens krav om grøn omstilling, samfundsansvar og demokratisk forankring?

    Tænketanken Brundtland forsøger at give en del af svarene, når de den 5. december samler forskere, praktikere og beslutningstagere til konferencen ”Fremtidens forsyningsbestyrelser” i København.

    På forhånd varsler den endnu relativt nye tænketank, at det bliver en dag med inspiration, indsigt og debat om, hvordan ledelse og styring i de kommunale forsyningsselskaber kan udvikles til gavn for både klima, økonomi og lokalsamfund.

    Professor på CBS, Thomas Poulsen, og vicedirektør i Brundtland, Maj Baltzarsen, byder ind med fakta om sammensætningen og værdiskabelsen i demokratiske forsyningsbestyrelser.

    Lydia Callesen fra 3F Offentlig stiller skarpt på, hvem der egentlig sikrer samfundsansvar i sektoren, mens Ulrich Bang fra Dansk Erhverv rejser spørgsmålet: Skal vi blande politik og forretning?

    Der bliver også perspektiver fra bestyrelseslokalet, hvor Kamma Eilschou Holm – bl.a. kendt fra District Heating Divas - deler sine erfaringer med at balancere professionel drift og samfundsmål, mens Peter Hedegaard Madsen fra advokatfirmaet Poul Schmith giver sit bud på, hvordan bestyrelserne kan skabe mest værdi.

    Dagen rundes af med en paneldebat, hvor bl.a. MF'erne Søren Egge Rasmussen, Dina Raabjerg, Henrik Frandsen og Marianne Bigum diskuterer, hvem der bedst kan levere både samfundssigte og professionel styring i forsyningssektoren.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...