Ledere skal have styr på økonomien
Det er vigtigt, at lederne i fjernvarmeselskaberne har overblik over deres økonomiske ansvar i forhold til bestyrelsen. Dansk Fjernvarme tilbyder kursus i september om ”Økonomi for ledere”.

Ledere i fjernvarmeselskaber har et stort ansvar for, at deres bestyrelse bliver klædt på i forhold til, hvordan den økonomiske situation er i selskabet. Det skal bl.a. ske med effektiv og god rapportering fra ledelsen til bestyrelsen.
- Vi ser, at det nogle gange kan knibe med rapporteringen, så bestyrelsen ikke er tilstrækkelig opdateret, og det kan være skæbnesvangert, fordi det i sidste ende er bestyrelsen, der sidder med ansvaret for økonomien, fortæller seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Klaus Lunddal Brose.
Det kan der nu blive rådet bod på for medlemmerne af Dansk Fjernvarme. Den 1. september er der nemlig kursus – ”Økonomi for ledere” – i Fjernvarmens Hus i Kolding.
Her får du mulighed for at kunne bruge en dag i selskab med ligesindede, og få fod på varmeforsyningslovens prisbestemmelser, hvordan du udarbejder et budget og beregner korrekte tariffer.
På kurset får du, som leder eller mellemleder i et varmeselskab, indblik i dit økonomiske ansvar og et overblik over dine ledelsesmæssige fokuspunkter. Bl.a. fordi kurset giver dig en grundig indføring i sammenhængen mellem budgettet og tariffer med afsæt i varmeforsyningslovens prisbestemmelser.
- Samtidig får du inspiration til at bruge nogle af de mange økonomi-værktøjer, som Dansk Fjernvarme stiller til rådighed for sine medlemmer, nævner Klaus Lunddal Brose.
Efter kurset har du opnået en grundlæggende viden om de økonomiske fokuspunkter, som en leder bør have, herunder varmeforsyningslovens prisbestemmelser, udarbejdelse af budget og sammenhæng til tariffer samt rapportering til bestyrelsen.
Kurset er for dig, der er leder eller mellemleder i et varmeselskab uanset størrelsen.
Økonomi for ledere
Fjernvarmens Hus den 1. september 2025.
Læs mere om kurset og hvordan du tilmelder dig – klik her.

På kurset lærer du om
- Ledelsens økonomiske ansvar
- Løbende budgetopfølgning giver de bedste anmeldelser!
- Budget og priser hænger altid sammen – hvordan sikres denne sammenhæng?
- Fra budget og regnskab til priseftervisning
- Ledelsesmæssige fokuspunkter, herunder bestyrelsesrapportering
- Inspiration til brug af Dansk Fjernvarmes værktøjer og Forsyningstilsynets hjemmeside

Klaus Lunddal Brose
Skat, Selskabernes regnskaber
Standardkontoplan, Finansiering, Rammevilkår,
Strategisk tilpasning og udvikling inden for det økonomiske område,
Beregning af varmeprisen,
Restancer og varslingsregler
Mobil: +45 30 90 24 87
E-mail: klb@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar