Lokalmøder blev en stor succes
Dansk Fjernvarme har netop afsluttet de sidste af forårets ordinære Lokalmøder, der alle blev gennemført i samarbejde med Energistyrelsen og Softværket.

Dansk Fjernvarme har nu igennem nogle år gennemført Lokalmøder, hvor medlemmer af Dansk Fjernvarme med bistand fra sekretariatet afvikler lokale møder om specifikke mener. Ikke mindst rent deltagermæssigt var forårets runde af lokale møder en stor succes.
Seniorkonsulent Ole Juhl fortæller, at alle Lokalmøder op til sommerferien var overtegnede, så man valgte at udbyde to ekstra møder.
- Især i Ejstrupholm var vi udfordret, fordi der kom lidt over 20 deltagere. Men det hele lykkedes, og vi kom i mål med mødet, fortæller han.
Fællesnævner for Lokalmøder op til sommerferien var, at emnet var ens – cybersikkerhed og beredskab – og at Energistyrelsen deltog på alle de ordinære møder for at indgå i dialog med medlemmerne.
Lokalmøderne involverede både samarbejdspartnere og myndigheder, bl.a. deltog der tre medarbejdere fra Energistyrelsen, Team K I C K | Kritisk Infrastruktur, Cybersikkerhed og Krisestyring, på alle Lokalmøder.
Energistyrelsen deltog, ud over med indlæg om nødvendigheden af cybersikkerhed og beredskab også med et dilemmaspillet Cyber awareness-spil for bestyrelser udviklet af Energistyrelsen Center for Beredskab.
Dilemmaspillet præsenterede deltagerne for fire temaer, Cyberrisiko og rapportering, Kompetencer og nøglemedarbejdere, Leverandørstyring og outsourcing samt Ransomwareangreb, alle relevante i en moderne verden og for virksomheder med meget IT og OT, der er forbunden til Internettet.
Selve spillet blev gennemført som gruppediskussioner med en spilleder fra Energistyrelsen i hver gruppe og efterfølgende samlede grupperne op i plenum, således de gode konklusioner og ideer blev delt med alle deltagerne.
- Jeg oplevede, at deltagerne udviste stor entusiasme og engagement. Alle gik til opgaver og arbejde med seriøs energi og begejstring, og der kom masser af nye ideer og tanker på bordet, siger Ole Juhl.
Han nævner videre, at alle blev både klogere på hinaden og der blev udvekslet mange spørgsmål og tanker omkring beredskab og cybersikkerhed. Og det var ikke alene fjernvarmefolkene, der fik noget ud af møderne – det gjaldt også for Energistyrelsen.
- Oplægsholderne fra Energistyrelsen fortalte mig, at de har lært meget om fjernvarmeselskaber; især at deres tilgang til cyberberedskab og beredskab generelt er på et højere niveau end antaget, og at der er en usædvanlig god og stor vilje til samarbejde både med ENS og indbyrdes mellem selskaberne, fortæller Ole Juhl.
Ud over muligheden for at deltagerne gennemførte dilemmaspillet på Lokalmødet, fik alle selskaberne der deltog i Lokalmødet også et dilemmaspil med hjem – tanken er, at selskaberne på bestyrelses- og ledelsesmøder selv kan gennemføre dilemmaspillet evt. som opvarmning til det igangværende eller kommende arbejde med beredskab og cybersikkerhed.
Flere af deltageren udtrykte også behovet for at blive klogere på Cybersikkerhed også er til stede efter sommerferien, hvor Dansk Fjernvarme allerede har tilrettelagt en række relevante kurser og arrangementer, der afspejler den øgede cybertrussel og beredskabslovgivning.
Her vil Dansk Fjernvarme bruge dilemmaspillet både før og efter diverse kurser, så de kan bringe egne diskussioner og problematikker ind i kurserne.

Ole Juhl
Små og mellemstore selskaber
Markedsføring
Kundehåndtering og -udvikling (Kundeforum)
Industrimedlemmer (Industriforum)
Nye medlemmer
Mobil: +45 20 92 10 18
E-mail: oju@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar