Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed & Beredskab
Dansk Fjernvarme

Månedsnyt har fokus på beredskab

Siden denne sommer har fjernvarmeselskaber skulle opfylde en række krav om beredskab. Netop beredskab er hovedemnet på den kommende udgave af ”Månedsnyt fra Dansk Fjernvarme”.

21. aug. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    I næste uge – uge 35 – er det atter tid til ”Månedsnyt fra Dansk Fjernvarme” – den månedlige webinar-orientering fra Dansk Fjernvarme til sine medlemmer. Og denne gang bliver der fokus på beredskab og de nye krav, som lovgivningen stiller til fjernvarmeselskaberne.

    - Vi vil på ”Månedsnyt fra Dansk Fjernvarme” komme ind på beredskabsniveauer, ROS-scenarier, klassificering af anlæg og de helt overordnede krav, der nu bliver stillet til beredskabsplaner for fjernvarmeselskaber, forklarer seniorkonsulent Mette Louise Wätzold Bjørnlund.

    Lovgivningen om øget beredskab i energisektoren – og altså herunder fjernvarmesektoren – blev politisk vedtaget i marts i år og er siden trådt i kraft rent praktisk.

    Loven har til formål at sikre et højt beredskabsniveau i den danske energisektor, hvorved virksomheder og energisektoren som helhed er robust overfor relevante risici og sårbarheder såsom cyberangreb og spionage.

    Dansk Fjernvarme har udviklet et særligt beredskabsmodul, der er målrettet de fjernvarmeselskaber, der er klassificeret til Niveau 1 – men selskaber uden krav om beredskab, kan også hente brugbar viden og information fra modulet, der bliver præsenteret på ”Månedsnyt fra Dansk Fjernvarme”.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...