Udbudsregler er ikke svære, når du først har gennemskuet dem
Dansk Fjernvarme tilbyder nu et endagskursus i udbudsreglerne, så du får både overskud og motivation til at få styr på reglerne.

Den 16. september inviterer Dansk Fjernvarme til endagskursus i udbudsreglerne i Fjernvarmens Hus i Kolding.
På kurset inddrages cases fra virkeligheden for at kunne illustrere håndteringen af de typiske udbudsretlige problemstillinger. Samtidig inddrages de ændringer og fortolkningsbidrag, som kan hentes i forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsloven.
Eksemplerne fra virkeligheden inddrages for, at du som deltager kan få indblik i, hvordan udbudsloven fungerer i praksis. Kurset henvender sig specifikt til én gruppe medarbejdere i sektoren: Nemlig ansatte fjernvarmeselskaberne, der har behov for at blive klogere på udbud og forretningsforståelsen.
På kurset får kursisterne et grundlæggende kendskab til de udbudsretlige regelsæt, der er relevante for fjernvarmeselskaber. Det øgede kendskab du som kursist gerne skulle opnå efter endagskurset kan anvendes i dialogen med rådgivere og leverandører.
Det er meningen, at kursisterne kan se kurset som en rejse, hvor de gennemgår udbudsprocessen fra start til slut, og hvordan de håndterer det, så de undgår kommercielle problemer.
Dertil kommer, at underviserne meget gerne tager imod spørgsmål fra kursisternes hverdag, ligesom der bliver lagt op til, at deltagerne skal kunne finde tid til at sparre med hinanden.
Skriv kommentar