Varmeforsyningen i Danmark bliver mere elektrisk
Energistyrelsens årlige energistatistik viser, at elektrificeringen af varmeforsyningen i Danmark fortsætter med både udrulning af små og store varmepumper.
Elektricitet fylder stadig mere i den danske varmeforsyning, fremgår det af Energistyrelsens endelige energistatistik for 2024. Statistikken viser, at produktionen af varme fra store varmepumper og elkedler i fjernvarmesystemet steg med 17 procent fra 2023 til 2024.
Samtidig steg varmeproduktionen fra små varmepumper i husstande med 10 procent i samme periode, ligesom statistikken viser et fald i brugen af fossile brændsler.
- Elektrificering af varmeforsyningen er et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Både store og små varmepumper er en meget effektiv måde at producere varme, og de kører på strøm frem for fossile brændsler, udtaler vicedirektør i Energistyrelsen, Stine Leth Rasmussen.
- Elektrificering af varmeforsyningen er derfor et vigtigt skridt mod, at Danmark når sine klimamål og får en grøn og bæredygtig energisektor, tilføjer hun.
Årlig energistatistik
Her finder du den senest tilgængelige årlige energistatistik, datagrundlaget for statistikken, og visualisering af resultaterne:
Den endelige energistatistik er Energistyrelsens mest omfattende statistik om Danmarks energiproduktion og -forbrug.
Statistikken bekræfter i øvrigt de tendenser, der var i den foreløbige energistatistik fra marts:
- Forbruget af kul faldt i 2024 med 36 procent sammenlignet med 2023.
- Godt 80 procent af det samlede årlige elforbrug blev dækket af vedvarende energi i 2024.
- Det øgede antal elbiler på de danske veje sætter også sine aftryk i statistikken, bl.a. gennem et fald i benzinforbruget på cirka 5 procent
Skriv kommentar