Gå til hovedindhold
Rammevilkår & Regulering
Dansk Fjernvarme

Webinar om prisloft på overskudsvarme 5. februar kl. 15:00

Dansk Fjernvarme tilbyder sine medlemmer et møde over Teams, hvor der bliver orienteret om, hvordan de kan arbejde videre med overskudsvarmeprojekter, når prisloftet bliver fjernet.

29. jan. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Glæden over fjernelsen af prislofter på overskudsvarme har været stor rundt omkring blandt medlemmerne af Dansk Fjernvarme på baggrund af den nylige politiske aftale. Men hvad betyder det for fjernvarmeselskaberne, og er der noget, som de skal være særligt opmærksomme på, når de søsætter deres overskudsvarmeprojekter?

    Lige netop det kan medlemmerne bliver inspirerede til og få mere viden om på et Teams-møde for medlemmer, der bliver afviklet den 5. februar.

    - Vi vil gerne hjælpe vores medlemmer på vej med deres projekter – om det er nogle, de hiver op fra skuffen, eller som de har været i gang med igennem et stykke tid. Det er vigtigt, at vores medlemmer på baggrund af den nye politiske aftale får den nødvendige viden, så de kan indgå gode aftaler og skabe et rum for vidensdeling, siger chefkonsulent Jens Christian Nielsen fra Dansk Fjernvarme.

    Tilmelding via: tilmelding@danskfjernvarme.dk - angiv ”Overskudsvarme” i emnefeltet.

    Teams-mødet bliver afviklet fra kl. 15.00 til 15.45, så det også vil være muligt for eventuelle folkevalgte bestyrelsesmedlemmer at være med på mødet, forklarer Jens Christian Nielsen.

    Teams-mødet er gratis for medlemmer – og udelukkende for både ansatte og folkevalgte hos medlemmer af Dansk Fjernvarme – og forudsætter tilmelding.

    Deltagerne vil modtage et link til mødet, der altså som nævnt bliver afviklet over Microsoft Teams, programmet kan downloades eller mødet kan afvikles via de fleste nye browsere.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...