30 år i fjernvarmen var ikke planlagt

I 1970 byggede 24-årige Erhardt Jull sit eget hus i fødebyen Oksbøl.

Men hvordan skulle huset opvarmes – med olie eller fjernvarme?

- Vi valgte fjernvarme, men ellers var fjernvarme ikke noget der optog mig dengang, for det virkede jo bare som det skulle, siger Erhardt Jull, der oprindelig arbejdede som murer. Derefter blev han faglærer ved en teknisk skole og siden i 20 år sammen med sin kone daglig ansvarlig for driften af Ho Lejrskole og Kursuscenter.

Men 25 år efter at fjernvarmen blev lagt ind i huset, blev Erhardt Jull spurgt om han ville stille op til bestyrelsen i Oksbøl Varmeværk.

- Jeg har altid været aktiv i det lokale foreningsliv, så jeg sagde ja til at opstille og blev valgt ind i bestyrelsen - uden at det på nogen måde var planlagt, siger Erhardt Jull, som udtræder af bestyrelsen for Oksbøl Varmeværk ved den kommende generalforsamling i 2027 - 31 år efter at han indtrådte i september 1995.

Siden dengang har fjernvarmen lagt beslag på en stor del af ugens timer for Erhardt Jull - ikke mindst efter han blev formand for bestyrelsen i 2005 og frem til nu.

- Da jeg trådte ind i bestyrelsen, var det et helt andet værk end i dag. Vi var et rent naturgasværk, hvor gasmotoren nærmest kørte døgnet rundt for at lave strøm til nettet. Varmen var sådan set et biprodukt ved elproduktionen. Vi tjente flere millioner kroner om året på at levere strøm. Så opgaven for driftslederen dengang var sådan set bare at holde gasmotoren kørende. I forhold til i dag var det ren hygge at sidde i bestyrelsen dengang, siger Erhardt Jull.

Men med liberaliseringen af elmarkedet ændrede vilkårene sig for varmeværkerne, der leverede strøm til nettet.

- Nu skulle vi til at byde ind på ydelser på elmarkedet, og så blev indtjeningen mere usikker. Vores daværende formand trak sig, og jeg overtog posten, og den første store beslutning vi tog derefter, var at bygge et solvarmeanlæg, som vi siden har udbygget til 15.000 kvadratmeter. Det har vist sig at være en virkelig god investering, som har leveret rigtig meget varme og stadig gør det, efter at vi for længst har betalt det, siger Erhardt Jull.

En anden god investering har været en 8 MW elkedel, som blev sat i drift i 2021, inden gaspriserne eksploderede i 2022 og dermed sparede værket for at blive ramt af den fulde effekt af gasprisstigningerne.

Senest er en 8,5 MW fliskedel blevet etableret i 2023, så størstedelen af varmen i Oksbøl i dag laves på bæredygtig energi.

Mange nye kunder

De sidste otte år af sit arbejdsliv var Erhardt Jull Kaserneforvalter i Oksbøllejren, som den hed dengang. Her oplevede han flere kostbare rørbrud og kunne som fjernvarmeformand øjne en potentiel ny kunde for varmeværket.

- Dengang stod kasernen for sin egen opvarmning, men jeg tog kontakt til de ansvarlige for kasernernes drift og foreslog, at Oksbøl Varmeværk skulle levere varmen til kasernen. Vi kunne jo også tilbyde døgnovervågning. Det var en lang proces over flere år, men det lykkedes heldigvis. Vi etablerede en transmissionsledning ud til kasernen, og nu leverer vi cirka 25 procent af vores varme til kasernen, og den skal snart udvides med 40.000 kvadratmeter, som vi også skal levere varme til. Måske bygger vi en akkutank ved kasernen, så vi får noget bufferkapacitet derude, siger Erhardt Jull videre.

Konverteringsprojekter i nabobyerne Billum og Janderup har skaffet cirka 450 nye kunder til Oksbøl Varmeværk, så man nu har i alt cirka 1.700 kunder.

- Vi har valgt en model, hvor man betaler 1.200 kr. om året i konverteringsbidrag i 20 år for at blive tilsluttet, inklusive de første 10 meter stikledning – i stedet for at man skal lægge alle pengene her og nu. Der er mange familier, som ikke har økonomi til både at betale for tilslutning og installation af en fjernvarmeunit. Vi kan se, at andre varmeselskaber har måttet opgive konverteringsprojekter på grund af for få tilmeldinger. Jeg tror, det handler om, at det er for mange penge, man som ny kunde skal betale her og nu. Jeg tror, vores model er værd at overveje for andre værker, og så har det hjulpet, at vi har fået støtte fra fjernvarmepuljen, siger Erhardt Jull.

Alt har dog ikke været lutter idyl i årene i bestyrelsen. Oksbøl Varmeværk har været involveret i to sager vedr. elsalg, hvor der har været et retligt efterspil. En kartelsag, hvor 49 kraftvarmeværker var anklaget for at koordinere deres bud på balanceringsmarkedet. Og en sag om tab på elsalg som endte med et minus på 7,5 mio. kr. Gælden blev dog konverteret til et kapitalindskud fra andelshaverne.

Kartelsagen er endt med en bøde på 200.000 kr.

- Man kan altid efterrationalisere, men vi mente jo, at vi tog de rigtige beslutninger dengang. Vi har ikke bevidst gjort noget ulovligt - tværtimod fik vi på forhånd juridisk rådgivning, som sagde god for den anvendte model. Det er så efterfølgende blevet retligt underkendt. Men vi handlede i værkets interesse, da vi stod i en situation med et statsligt tilskud, der faldt væk og som så manglede i vores budget. Heldigvis har sagerne ikke haft varige negative konsekvenser for forbrugerne eller varmeprisen, siger Erhardt Jull.

Varmeprisen er sænket

Ud over fjernvarmen har Erhardt Jull engageret sig i blandt andet lokalpolitik – herunder fem perioder som byrådsmedlem i først Blåvandhuk og siden Varde Kommune. Et nyt lokalparti – NÆRdemokraterne – har han også været med til at stifte.

- Jeg har altid været foreningsmenneske. Jeg kan godt lide at være med til at udvikle projekter og se dem blive til virkelighed. Tidligere var det i boldklubber, og lokalpolitik, og nogle år endnu er det i menighedsrådet, og så har der lige været 30 år med fjernvarmen. Jeg synes stadig, at fjernvarmen er interessant og kunne godt have lyst til at fortsætte, men nu bliver jeg 80, og alting har sin tid. Der står dygtige folk klar i bestyrelsen til at overtage, og vi har også dygtige medarbejdere til den daglige drift, så jeg er helt tryg ved fremtiden, siger Erhardt Jull.

Elsalg, systemydelser og anvendelse af biomasse har skabt både indtjening og besparelser, der har gjort det muligt at sænke varmeprisen i Oksbøl.

- Det bekræfter for mig, at vi grundlæggende har taget de rigtige beslutninger og investeringer, og at værket er godt forberedt på fremtiden, som nok bliver mere elektrisk baseret, siger han.

Apropos elektrificering er hans sidste store ønske for varmeværket at kunne etablere nogle vindmøller, som kan levere strøm til både varmeproduktionen og salg på elmarkedet.

- Som situationen på elnettet ser ud flere år frem, vil det være en kæmpe fordel at blive strømproducent i MW-klassen. Vi kan se, at de værker - fx Hvide Sande - der har egne vindmøller har opnået store gevinster ved det. Vi har faktisk plads til møller på vores egen matrikel, så hvis vi kunne få lov at stille nogle møller op, kunne det blive et kæmpe bidrag til vores egen drift, men også hjælpe det samlede elsystem, siger Erhardt Jull.

At sidde med ansvaret for et varmeværk er en langt mere kompleks og krævende opgave i dag end i 1995, da han trådte ind i bestyrelsen.

- Derfor prøver vi at rekruttere medlemmer til bestyrelsen med faglige, tekniske og økonomiske kompetencer. Som bestyrelsesformand er den vigtigste opgave at tage de rigtige initiativer på de rigtige tidspunkter. Man kan ikke læne sig tilbage og satse på at andre klarer det. Et godt samarbejde med driftslederen er også utrolig vigtigt. Der skal være høj grad af tillid, så dagligdagen fungerer godt. Og så er fjernvarmebranchen heldigvis præget af stor åbenhed og villighed til at dele ud af erfaringer – både gode og dårlige. Det er fordelen ved, at vi ikke er i direkte konkurrence med andre værker. Jeg ved ikke, om der er andre brancher, hvor man i den grad prøver at hjælpe hinanden, siger Erhard Jull.