April byder på todages træf om energimålere og data
Midt i april indkalder Dansk Fjernvarme til et træf over to dage om energimålere og dataanvendelse med fokus på erfaringsudveksling og netværk.
Den 15. og den 16. april er Fjernvarmens Hus klar til at tage imod på det næste træf for energimålere og dataanvendelse. Træffet skal give ny inspiration inden for aktuelle temaer og problemstillinger samt – ikke mindst – have fokus på erfaringsudveksling og netværk.
Træf og kurser om elmålere og dataanvendelse plejer at have godt fat i medlemmerne af Dansk Fjernvarme, og derfor er opfordringen til fjernvarmeselskaberne om at få træffet i kalenderen så snart som muligt.
- Træffet er alene for medlemmer af Dansk Fjernvarme, og der plejer at være stor interesse. Så selv om programmet endnu ikke er på plads, så vil jeg anbefale, at man overvejer, om man skal med, lyder det fra chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Søren Junge Bak.
Over to dage sætter træffet fokus på anvendelsen af målerdata og de systemer og rammer, der understøtter arbejdet i praksis. På de to dage kommer deltagerne således omkring hjemtagning af data, fjernaflæsningssystemer og digitale løsninger samt de krav og overvejelser, der knytter sig til drift, analyse og fremtidens regulering.
- Vores mål med træffet er at give indblik i aktuelle erfaringer og problemstillinger inden for blandt andet valg af målere og systemer, udbud, regler og kundehensyn. Samtidig ser vi på, hvordan data, analyser og bygningssystemer kan bruges mere aktivt i den daglige drift, forklarer Søren Junge Bak.
Træf om energimålere og dataanvendelse 2026
Dansk Fjernvarme afholder træf om energimålere og dataanvendelse den 15. og den 16. april i Fjernvarmens Hus i Kolding.
Undervisningen foregår begge dage i Fjernvarmens Hus i Kolding, mens aftensmad og overnatning mellem de to træfdage sker på Hotel Scandic tæt på Fjernvarmens Hus.
Søren Junge Bak
Bygningsreglement
Brugerinstallationer og Unit-abonnementsordninger
Fjernvarmemålere
Graddage
Distribution
Mobil: +45 29 12 48 51
E-mail: sjb@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar