Gå til hovedindhold

Dansk Fjernvarme er klar til generalforsamling

Fjernvarmesektoren skal snart omkring Kolding for at tage stilling til valg til bestyrelsen for den kommende periode. Og der bliver travlt, når generalforsamlingen bliver afviklet den 23. april.

9. apr. 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Torsdag den 23. april er dagen, hvor Dansk Fjernvarme inviterer til Generalforsamling 2026 på Scandic Hotel i Kolding – ganske tæt på Fjernvarmens Hus. Medlemmerne er allerede inviteret, og der er en del bestyrelsespladser, der skal stemmes om.

    Der er således her og nu en del nuværende medlemmer af bestyrelsen, der har meldt, at de genopstiller. Det drejer sig om:

    VALGGRUPPE I:

    Jesper Frost Rasmussen, nuværende formand for bestyrelsen (DIN Forsyning)

    Mads Søndergaard Thomsen (Fjernvarme Fyn)

    VALGGRUPPE II:

    Lars Goldschmidt, nuværende næstformand (Forsyning Helsingør)

    VALGGRUPPE III:

    Knud Erik Jensen (Hadsund Fjernvarme)

    VALGGRUPPE VI:

    Peder Hummelmose (Energnist)

    Der er også nuværende bestyrelsesmedlemmer, der har valgt ikke at genopstille:

    VALGGRUPPE I:

    Thomas Lykke Pedersen (I/S Norfors)

    VALGGRUPPE III:

    Leif Jeppesen, medlem af Formandskabet (Øster Toreby Varmeværk)

    Der er også en række nye kandidater, der har meldt deres kandidatur inden generalforsamlingen.

    VALGGRUPPE I:

    Bestyrelsesformanden for Aalborg Varme A/S, Lasse Olsen, har meldt sit kandidatur i Valggruppe I.

    VALGGRUPPE II:

    Bestyrelsesformand i Kerteminde Fjernvarme, Jacob Brønnum, har meldt sit kandidatur til bestyrelsen.

    Ligeledes har Hans Bjørn, medlem af bestyrelsen i Skanderborg-Hørning Fjernvarme, meldt sig som kandidat til suppleantposten.

    Derudover står det fast, at den nuværende suppleant, Marc Roar Hintze (Assens Fjernvarme), indtræder i bestyrelsen for den hidtidige næstformand Line Carlsen (Greve Fjernvarme), der for ganske nylig er gået bort. Marc Roar Hintze skal sidde frem til generalforsamlingen i 2028.

    Sidst opdateret: 9. april 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...