Dansk Fjernvarme: Velkommen til et flot og grønt regeringsgrundlag
Danmark har endelig fået en ny regering, der har sat en ny grøn retning. Dansk Fjernvarme glæder sig over de grønne ambitioner, enigheden om at udfase fossil energi og fokus på at håndtere udfordringerne i elnettet.
- Danskerne, kommunerne og fjernvarmeselskaberne har efterlyst en klar linje for udfasningen af gasfyr i den private opvarmning. Det får vi nu, og det er fjernvarmeselskaberne klar til at gribe, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen. Foto: Jesper Voldgaard.
Abonnér på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Vi sørger for, at dine data blive håndteret forsvarligt og korrekt.
Tak! Du abonnerer nu på:
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligt på aktiveringslinket i mailen, for at begynde at modtage nyhedsmails.
Hov, der skete en fejl.
Klik venligt "Prøv igen" for at vende tilbage, eller klik på krydset for at afslutte.
Indhold
En ny energiinfrastrukturplan, udfasning af gasfyr frem mod 2035 og sikring af adgang til el i fremtiden. Der er meget at glæde sig over i det nye regeringsgrundlag. Dansk Fjernvarme, der repræsenterer de danske fjernvarme-, kraftvarme- og affaldsenergiselskaber, ønsker den nye regering tillykke og ser frem til samarbejdet om at indfri de grønne ambitioner og sikre en forsyningssikker energi- og varmeforsyning.
- Stort tillykke til den nye regering og til det grønne Danmark med et ambitiøst regeringsgrundlag. Vi har brug for høje ambitioner, og vi har brug for, at der nu bliver trukket i arbejdstøjet, så vi kan sikre en grøn energi- og varmeforsyning, og at vi har varme i stuerne og el i kontakten. Vi – og den danske forsyningssektor – glæder os til samarbejdet om at løse de vigtige dagsordener i den kommende regeringsperiode, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
- Vi ser frem til et fortsat godt og tæt samarbejde de kommende år, hvor vi får den nødvendige og ansvarlige grønne omstilling tilbage på skinnerne. De meget store investeringer vores medlemmer skal foretage sig, bliver nu en gang mest effektive, hvis ikke der politisk er alt for meget slinger i valsen og usikkerhed om blandt andet, hvorvidt den fossile gas skal udfases eller ej, og om vi kan regne med, at der er elnet, der er gearet til vores investeringer, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Nu skal elnettet sikres, så varmeforsyningen kan elektrificeres
Fjernvarmesektoren er i gang med en stor og vigtig elektrificering af fjernvarmen til gavn for forbrugerne og klimaet. Men forsinkelser i elnettet rammer elektrificeringen af fjernvarmen og samfundet og skal løses, så det ikke går ud over den nødvendige og værdifulde omstilling af varmeforsyningen.
- Vi ser et regeringsgrundlag, der tager fat dér, hvor klimaet og forsyningssikkerheden har brug for politiske løsninger. Det er positivt at se, at regeringen vil lave en energiinfrastrukturplan der især skal understøtte en bedre udnyttelse og udbygning af elnettet. Her er fjernvarmen med sin fleksibilitet en væsentlig del af løsningen, og derfor hilser vi det også velkommen, at der indgår en akutplan for nettilslutning i det nye regeringsgrundlag, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Forsinkelser i elnettet rammer omstillingen i sektoren. Omkring hvert fjerde fjernvarmeselskab har oplevet forsinkelser eller manglende kapacitet i forbindelse med ønsker om at tilslutte varmepumper eller elkedler.
- Fjernvarmen er en vigtig medspiller i elsystemet – både når det gælder balancering af elnettet via systemydelser og lagring af store mængder energi. Derfor er det positivt, at regeringen vil prioritere nettilslutning ud fra samfundshensyn, betydning for energisystemet og borgernes hverdag, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme hylder ambitioner om gasudfasning
I Danmark er der stadig 250.000 naturgasfyr i de danske hjem, og målet om et grønt gaskryds er udskudt til 2035 på grund af manglende fremdrift i gasudfasningen. Der er behov for en ny politisk retning, som kan sikre omstillingen af varmeforsyningen og udfasningen af fossil naturgas. Regeringen forpligter sig i regeringsgrundlaget til at accelerere udfasningen af gas- og oliefyr og vil arbejde for at indfri ambitionen om 100% grøn gas i 2030.
- Danskerne, kommunerne og fjernvarmeselskaberne har efterlyst en klar linje for udfasningen af gasfyr i den private opvarmning. Det får vi nu, og det er fjernvarmeselskaberne klar til at gribe. For vi kan ikke blive uafhængige af fossil naturgas, hvis ikke vi får udfaset gasfyrene. Det gør vi bedst ved at fortsætte udrulningen af fjernvarme i Danmark, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.