- Dansk Fjernvarme
Dyster fremtid: Det grønne gaskryds rykker frem til 2035
Det grønne gaskryds, som er hyldet til at skubbe naturgassen ud af gasopvarmningen, bliver igen rykket længere væk fra at blive en realitet. Ifølge Klimafremskrivning 2026 skal man helt hen til 2035, førend gaskrydset indtræffer. Udsigterne til en grøn gasopvarmning svinder således hen.
Abonnér på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Vi sørger for, at dine data blive håndteret forsvarligt og korrekt.
Tak! Du abonnerer nu på:
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligt på aktiveringslinket i mailen, for at begynde at modtage nyhedsmails.
Hov, der skete en fejl.
Klik venligt "Prøv igen" for at vende tilbage, eller klik på krydset for at afslutte.
Indhold
Det grønne gaskryds som er hyldet til at skubbe naturgassen ud af gasopvarmningen, bliver igen rykket længere væk fra at blive en realitet. Ifølge Klimafremskrivning 2026 skal man helt hen til 2035 for at gaskrydset indtræffer. Udsigterne til en grøn gasopvarmning svinder således hen.

Den negative udvikling på gaskrydset sker blandt andet fordi, der er flere private gasfyr tilbage end forudset, og biogasproduktionen ikke stiger som forventet.
At gaskrydset nu først vurderes til at indtræffe i 2035 er en forkert udvikling, da det ellers har været et politisk argument for, at gasforbrugere kunne blive på gassen i stedet for at omstille til fjernvarme eller varmepumper – fordi gassen ville blive grøn lige om lidt.
- Når man ser på udviklingen, fra klimafremskrivningen tog beregningen med i analysen i 2024, så er det bare gået den forkerte vej for gaskrydset. Så nu kan vi ikke engang stole på, at det bliver i 2035, hvis det kommende biogasudbud ikke lykkes. Det vil betyde, at det grønne gaskryds først indtræffer i 2039. I stedet skal vi måske bruge udviklingen til at kigge på behovet for at fortsætte omstillingen væk fra gas i rumopvarmningen end det modsatte. Det er det, vi kan se virker, og som trækker gaskrydset tilbage mod nutiden igen, siger Søren Magnussen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Det bedste værktøj til at sikre, at gaskrydset kommer til at indtræffe er at fortsætte udfasningen af gas i rumopvarmningen, kommenterer Søren Magnussen.
- Den grønne biogas er en værdifuld ressource, som bør prioriteres til industri og procesvarme, i el og varmesektoren til spidslast. Fordi vi har et veludbygget fjernvarmenet og gode investeringsmuligheder for varmepumper kan gas til rumopvarmning udfases nemt og økonomisk, siger Søren Magnussen.
2030-klimamål hænger i en tynd tråd
I den offentliggjorte klimafremskrivning for 2026 når Danmark akkurat 2030-klimamålet om 70 procent CO2 reduktion med 0,4 tons CO2. Men der er ikke meget, som kan tippe vægtskålen ned i rød, og selvom målet anskueliggøres i fremskrivningen, bør der stadig sættes flere tiltag ind for at nå målet om klimaneutralitet.
I fjernvarmesektoren er der blandt andet stor opmærksomhed mod at elektrificere fjernvarmeproduktionen med varmepumper og elkedler, som samtidig bidrager til at balancere elnettet og udnytte strøm produceret på sol og vind. Samtidig arbejder sektoren med at udvikle CO2-fangst på udledende produktionsanlæg. Alt dette sker i samtidig med, at flere og flere danskere udfaser deres gasfyr til fordel for fjernvarme, som sikrer, at der er en stabil og robust varmeforsyning.