Elektrificering er fundamentet, men vi må ikke lægge alle æg i én kurv

Første gang, Kasper Qvist, der er fagchef hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden, Sweco, blev bekendt med elektrificering, var, da han studerede en kandidat i Sustainable Energy Planning and Management på Aalborg Universitet. 

Under sin studietid på AAU og undervejs i sin karriere, har han beskæftiget sig med elektrificering.

Derfor er elektrificering ikke en ny streng for fagchefen at spille på, men han oplever i højere grad end tidligere, at Swecos kunder i forsyningssektoren ønsker elektrificering.

- Det ryk, jeg har set ude hos kunderne de seneste fem-seks år, er uden sammenligning. Jeg oplever en sektor, der virkelig har smøget ærmerne op og bevist, at de hurtigt kan omsætte ny teknologi til stabil drift, og de massive investeringer i elbaseret varmeproduktion understreger sektorens centrale rolle i at drive den nationale energiomstilling,” fortæller Kasper Qvist.

At interessen for elektrificering er blevet større, giver god mening for siden 2019, hvor der kom skub på elektrificeringen i fjernvarmesektoren, har sektoren investeret rekordmeget i elbaseret fjernvarmeproduktion i form af store varmepumper og elkedler. Kort sagt bliver danskernes fjernvarme år for år mere og mere elbaseret.

Elektrificeringen er gået så stærkt, at fjernvarmesektoren i årene 2019-2024 har stået for 61 procent af den stigende elektrificering i Danmark. Hvor elforbruget generelt i Danmark ”kun” er steget 9,3 procent, har fjernvarmesektoren i samme periode femdoblet sit forbrug af el.

Robusthed kræver balance

Udover at have arbejdet for Sweco, har Kasper Qvist mange års erfaring fra rådgiverbranchen, og undervejs i sit arbejdsliv har han både rådgivet andre selskaber om elektrificering såvel som selv fået rådgivning.

- Det har været interessant at anskue elektrificering fra begge sider af bordet både som den, der giver rådgivningen, og som modtager af rådgivningen.

Det er Kasper Qvist pointe, at selvom han i rollen som fagchef altid kigger på det store billede og de overordnede rammer, handler det i sidste ende om at få projekterne til at hænge sammen teknisk og økonomisk med virkeligheden.

- God rådgivning handler for mig om at finde balancen, hvor vi både udnytter de nye muligheder, men samtidig får det maksimale ud af de anlæg og den infrastruktur, der allerede eksisterer, uddyber han.

Det er fagchefens pointe, at fjernvarmens styrke altid har været dens evne til at balancere mellem forskellige energikilder, og den strategiske fleksibilitet er vigtigere nu end nogensinde før.

Selvom elektrificering er selve fundamentet i den grønne omstilling, mener Kasper Qvist ikke, at fjernvarmesektoren skal lægge alle deres æg i én kurv.

- Vi står midt i en transformation, hvor virkeligheden og elnettets begrænsninger dikterer en hastighed, vi er nødt til at navigere efter. For mig er pointen, at vi skal sikre systemets robusthed og bevare balancen, i takt med at vi udbygger til fremtiden, uddyber han.

Udnyt de eksisterende ressourcer

Fagchefen lægger dermed ikke skjul på, at elektrificering berører flere strenge i varmeproduktionen, og han understreger, at energiforsyningen fortsat skal blive ved med at spille på flere forskellige strenge.

Derfor foreslår Kasper Qvist, at energi- og forsyningssektoren i højere grad kigger på, hvordan fremtidens energiproduktion bedst muligt indpasses i den nuværende infrastruktur, uagtet at det betyder at nogle projekter indledningsvist må realiseres etapevis grundet de nuværende begrænsninger i elnettet.

- For mig handler det om at designe projekter, der fungerer i den virkelighed, vi lever i. Vi kan ikke flytte mere strøm rundt i nettet, end infrastrukturen tillader, og derfor er vi nødt til at tænke fleksibilitet ind i vores energisystemer, fortæller Kasper Qvist og tilføjer: 

- Det handler også om at skele til de muligheder, der bidrager til at aflaste elnettet frem for kun at belaste det.

Det er hans pointe, at de decentrale værker bliver glemt i debatten om elektrificering, da der flere steder i Danmark blandet andet står motor- og generatoranlæg, som Kasper Qvists øjne er en potentiel uforløst ressource. I et sammenhængende system er værkerne nemlig ikke, ifølge fagchefen, bare elforbrugere, de er aktive medspillere, der kan træde til og levere strømmen, præcis når nettet er allermest presset.

Hos Sweco mærker man tydeligt, at den strategiske rådgivning har ændret karakter i takt med elektrificeringen. Arbejdet handler i dag i høj grad om at fremtidssikre forsyningerne ved at koble de nye, elbaserede teknologier sammen med den eksisterende infrastruktur. Det betyder blandt andet, at temperaturoptimering af fjernvarmesystemerne og integration af lagringsteknologier fylder mere, så de eldrevne varmepumper kan drives mest effektivt i samspil med elnettet.

I selve planlægningsfasen er dialogen med netselskaberne også blevet en fast del af rådgivningen. For at sikre det bedst mulige grundlag for placeringen af ny elbaseret varmeproduktion, er det i dag endnu mere nødvendigt at tænke netkapaciteten ind helt fra de indledende faser.

Fremtidens energiproduktion bør, ifølge Swecos fagchef, bestå af en alsidig projektportefølje, hvor produktionen kan gå flere veje.

- Min klare opfordring er, at vi bruger den teknologiske diversitet, vi allerede har. Jeg mener ikke, vi skal se tiden an, for vi har værktøjerne til at skabe den nødvendige omstilling og sektorkoblingen i dag, siger Kasper Qvist og tilføjer:

- For mig er vejen frem at omsætte ambitionerne til konkrete projekter, der anerkender værdien af det eksisterende og tænker det ind i et moderne setup. Det er sådan, vi sikrer, at vi bliver mindst muligt sårbare, siger han som en afsluttende kommentar.