Energipolitikken kommer i centrum på konference
Oktober bliver traditionen tro kickstartet med Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 7. oktober, hvor Dansk Fjernvarme sammen med Tænketanken Brundtland sætter politikere, meningsdannere og branchefolk stævne.
Den energipolitiske åbningsdebat er et mangeårig tradition, og den byder hvert år på toneangivende politikere og beslutningstagere samt branchefolk.
Abonnér på
Du kan til enhver tid afmelde dine abonnenter. Vi sørger for, at dine data blive håndteret forsvarligt og korrekt.
Tak! Du abonnerer nu på:
Vi har sendt en aktiveringsmail til dig. Klik venligt på aktiveringslinket i mailen, for at begynde at modtage nyhedsmails.
Hov, der skete en fejl.
Klik venligt "Prøv igen" for at vende tilbage, eller klik på krydset for at afslutte.
Indhold
Den nuværende valgperiode bliver – afhængig af, hvornår der bliver udskrevet valg – den sidste, hvor Folketinget kan træffe de nødvendige og afgørende beslutninger, hvis de ambitiøse klimamål for 2030 skal kunne indfris.
Det siger sig selv, at det lægger et vist pres på Folketingets medlemmer, og forventningerne fra energi- og forsyningsbranchen i Danmark er heller ikke små.
Dansk Fjernvarme var således allerede i marts ude med otte anbefalinger til – som de beskrev det – ”et rigere, friere og grønnere Danmark” i forbindelse det Regeringsgrundlag, som Firkløverregeringen er baseret på. De ambitioner og forventninger er ikke blevet mindre i mellemtiden.
- Fjernvarmeselskaberne skal fortsat kunne levere sikker, grøn og konkurrencedygtig varme hver dag til over 2 millioner boliger, og så skal sektoren som sådan samtidig bidrage til at indfri det grønne potentiale, som energi- og forsyningsområdet har for hele samfundet, forklarer presse- og kommunikationschef i Dansk Fjernvarme, Rune Birk Nielsen.
- Hvis fjernvarmesektoren skal lykkes med det, kræver det politiske initiativer på en række områder, og det er nogle af dem, som vi sammen med Tænketanken Brundtland vil sætte på spil i forbindelse med konferencen, fortæller han videre.
På konferencen bliver det konkretiseret med fokus på tre af de politiske opgaver, som værterne har identificeret som de største, som de endnu relativt nye regering i samarbejde med resten af Folketinget skal have løsninger på.
For det første skal forsyningssektoren således tænkes langt stærkere sammen med Danmarks industri- og eksportpolitik. Danske virksomheder er verdensførende inden for fjernvarme, energieffektivitet, styring og intelligente energisystemer. Den styrkeposition skal udvikles, afprøves i Danmark og omsættes til eksport, vækst og arbejdspladser.
For det andet skal elektrificeringen lykkes.
- Det bliver helt afgørende for den grønne omstilling, at vi får elnettet, fleksibiliteten og samspillet mellem fjernvarme, batterier, datacentre, varmepumper og industri til at lykkes. Helt centralt bliver det, hvor vi bygger et energisystem, hvor teknologierne arbejder sammen – og ikke mod hinanden, siger Rune Birk Nielsen.
For det tredje skal Danmark gøre op med den sorte gas. For selv om Danmark siden 2022, da Putin invaderede Ukraine har haft det som en prioritering at udfase den fossile energi fra bl.a. varmeproduktionen, så er vi endnu langt fra målet.
- Udfasningen af fossil gas er en af de største uløste klimaopgaver, hvor det såkaldt grønne gaskryds udskydes igen og igen. På konferencen spørger vi, hvad der skal til for at accelerere omstillingen, og hvordan vi sikrer, at det sker på en måde, der både er økonomisk ansvarlig og styrker dansk energisikkerhed, forklarer Rune Birk Nielsen.
Energipolitisk åbningsdebat
Den årlige Energipolitiske Åbningsdebat finder sted den 7. oktober.
Otte anbefalinger fra Dansk Fjernvarme
I forbindelse med den nye regeringsdannelse i foråret, lancerede Dansk Fjernvarme i alt otte anbefalinger til et rigere, friere og grønnere Danmark.