Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse
Dansk Fjernvarme

Få mere viden om Grundlæggende Lederuddannelse

Dansk Fjernvarme tilbyder en spørgetime om Grundlæggende Lederuddannelse, der bliver udbudt fra september. Spørgetimen er gratis og finder sted den 17. april.

9. mar. 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Såvel erfarne som nye ledere får nu et godt tilbud fra Dansk Fjernvarme med Grundlæggende Lederuddannelse. Det er nemlig en uddannelse, der er skræddersyet til ansatte i forsyningsselskaber – altså også fjernvarmeselskaber.

    Uddannelsen bliver udbudt fra september med en afsluttende eksamen i december. Og hvis du er i tvivl om, hvorvidt uddannelsen er noget for dig, kan du den 17. april få et indblik i uddannelsen via et gratis online-infomøde.

    Grundlæggende Lederuddannelse er for dig, der ønsker at udvikle din rolle som leder gennem et praksisorienteret og virkelighedsnært forløb, tilpasset de vilkår, krav og udfordringer, som kendetegner forsyningsselskaber.

    Uddannelsen er kreeret til, at du styrker din ledelse tæt på drift, mennesker og virkelighed i forsyningssektoren.

    Forløbet kombinerer grundlæggende ledelsesteori med praktisk træning i det personlige, relationelle og organisatoriske lederskab. Du opbygger et solidt fundament for ledelse med fokus på tydelighed, ansvar, samarbejde og beslutningskraft – og afslutter med en konkret handlingsplan for, hvordan du styrker din ledelsespraksis i hverdagen.

    Uddannelsen er på akademiniveau, og den kan give 10 ECTS-point, hvis du tilvælger den afsluttende eksamen. Vi tager udgangspunkt i forskningsbaserede teorier, som vi omsætter til praktisk anvendelse. Vi arbejder med cases og gruppearbejde under modulerne, og du skal indstille dig på at yde en indsats for at få det optimale udbytte.

    Sidst opdateret: 9. marts 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...