Få ny inspiration til jeres anlægsarbejde
Dansk Fjernvarme tilbyder sine medlemmer et kursus - Planlægning og etablering, trin I – så de kan få et bedre overblik over planlægningen af deres anlægsarbejder.
Fjernvarmeselskaber har fuldt fart på bl.a. konverteringer fra fossil opvarmning til grøn fjernvarme. Det betyder, at mange af selskaberne enten har travlt med at planlægge anlægsarbejde eller er i fuld sving med at få det udført.
Nu kommer Dansk Fjernvarme sine medlemmer i møde med et kursus - Planlægning og etablering, trin I – der giver selskaberne værktøjer og viden til at planlægge anlægsarbejdet.
Der er tale om et to-dages kursus i Fjernvarmens Hus i Kolding, og på kurset får du som deltager et indtryk af, hvad du skal tage højde for, og hvilke andre parter du skal inddrage i processen allerede ved planlægningen af anlægsarbejdet.
- Selv om fjernvarmeselskaber benytter sig af entreprenørselskaber til at udføre arbejdet, så er det altid en fordel for fjernvarmeselskaberne selv at have været med til processen i større eller mindre grad. Derfor tilbyder vi nu kurset, forklarer seniorkonsulent Mads Mørup fra Dansk Fjernvarme.
Det betyder, at du som deltager efter kurset, vil være i stand til at planlægge gennemførelsen af et anlægsarbejde, og at du desuden får viden om de forhold, der skal inddrages i planlægningen og gennemførelsen af ledningsanlæg, herunder samspillet med myndigheder, andre ledningsejere og øvrige berørte parter.
- Samtidig vil kurset være dialogbaseret, så deltagerne egne udfordringer og erfaringer inddrages i undervisningen. Dermed bliver det meget ”hands-on” med undervisningen over de to dage, siger Mads Mørup.
Planlægning og etablering, trin I
Kurset varer to sammenhængende dage og bliver afviklet i Fjernvarmens Hus den 9. og 10. november.
Læs mere om indholdet og tilmelding – klik her.
På kurset lærer du bl.a. om:
Ledningsplacering
Forundersøgelser og planlægning af udførelsen
Myndighedskontakt
Vejloven, DS 475
Etablering af ledningsanlæg i jord, EN 13491
Andre relevante normer og standarder
Gravetilladelser
Miljøforhold og sikkerhedsbestemmelser
Afspærringer og afmærkninger
Arbejdsmetoder
Information til fjernvarmekunder
Undervisningen
Undervisningen vil være dialogbaseret med stor vægt på praktiske eksempler og erfaringsudveksling.