Få viden og inspiration på temadag om biomasse
Dansk Fjernvarme byder på temadag om biomasse i et både nutidigt og fremtidigt perspektiv. Det sker den 19. maj i Fjernvarmens i Kolding.
Seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Line P. Schmidt, håber, at temadagen vil bibringe deltagerne et helhedsbillede af hele processen fra skov til biomasse. Foto: Jesper Voldgaard.
I maj åbner Dansk Fjernvarme dørene for en temadag med overskriften ”Biomasse til energiformål”. Det bliver en dag, hvor Dansk Fjernvarme sætter fokus på biomassen både i nutiden og i fremtiden.
Temadagen finder sted i Fjernvarmens Hus i Kolding den 19. maj, og programmet er derfor endnu under udarbejdelse.
Det står dog fast, at formiddagen bliver helliget biomassen i et nutidigt perspektiv – det vil bl.a. involvere fokus på reguleringen samt på flere aktørers perspektiver på det nye krav om kaskade – mens eftermiddagen zoomer ind på fremtiden for biomasse i energiforsyningen.
Er temadagen noget for dig?
Temadagen henvender sig til driftsledere, projektledere, indkøbere, bæredygtigheds- og complianceansvarlige samt ledelses- og bestyrelsesmedlemmer i fjernvarmesektoren, der arbejder med eller overvejer biomasse som en del af varmeproduktionen.
Derudover er dagen relevant for kommunale beslutningstagere, rådgivere, leverandører, verifikatorer og andre aktører med interesse i bæredygtighedskrav og biomassens rolle i energisystemet.
Samtidig vil temadagen også forsøge at give deltagerne et helhedsbillede af hele processen fra skov til biomasse. Det vil – håber Dansk Fjernvarme – bidrage til en større forståelse for, hvordan processen forløber.
- Vi håber også på, at det vil give vores medlemmer et bedre beslutningsgrundlag for deres fremtidige investeringer i varmeproduktionen på både kort og langt sigt, siger seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Line P. Schmidt.
Temadag om biomasse til energiformål
Temadagen bliver afholdt i Fjernvarmens Hus i Kolding den 19. maj.
Programmet er fortsat under udarbejdelse.
Line P. Schmidt
Medlemskontakt og sparring omkring biomasseanlæg
Bæredygtighedskrav til biomasse
Vejledende skabeloner for en leveringsaftale for hhv. halm og flis
Aftagersiden af affaldsenergi
Elektrificering
Mobil: +45 42 72 78 73
E-mail: lps@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar