Gå til hovedindhold
Rammevilkår & Regulering
Dansk Fjernvarme

ForsyningsLCA er klar til sit næste møde

Netværket for ForsyningsLCA afholder sit næste møde den 11. juni hos Frederiksberg Forsyning. Det kommer bl.a. til at handle om EPD’ere og dataopsamling.

20. maj 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    I december 2025 igangsatte Dansk Fjernvarme og DANVA i fællesskab et netværk blandt medlemmerne om arbejdet med livscyklusvurderinger – LCA. Der var stor interesse for netværksarbejdet, og nu er melder aktørerne om en dato for det næste møde i netværket.

    Mødedatoen bliver den 11. juni hos Frederiksberg Forsyning, hvor det foreløbige program fokuserer på anvendelse af EPD’er (Environmental Product Declarations), markedsdialog om emissionsfrie maskiner samt dataopsamling fra entreprenører.

    Netværket – der altså så dagens lys i slutningen af 2025 – er etableret af Dansk Fjernvarme og DANVA i fællesskab for at styrke vidensdeling og erfaringsudveksling om miljø- og klimapåvirkninger fra anlægsprojekter i forsyningssektoren. 

    Netværket bygger videre på erfaringerne fra Partnerskabet ForsyningsLCA, som DANVA, Dansk Fjernvarme og en række forsyninger etablerede i 2024 for at udvikle en fælles metodisk tilgang til LCA i forsyningssektoren. I dag er fokus særligt rettet mod vidensdeling, fælles læring og dialog med markedets aktører.

    Netværket er for ansatte i vand- eller fjernvarmeselskaber, men netværkets medlemmer har tidligere besluttet, at de løbende ønsker at inddrage rådgivere, entreprenører, leverandører og andre relevante aktører i møderne, når det er relevant for dagens temaer.

    Kontakt derfor netværkets tovholdere, hvis du er interesseret i arbejdet, men ikke er ansat i et forsyningsselskab. 

    Sidst opdateret: 20. maj 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...