Lejligheder skal spare 20 procent på varmeregningen
DTU tager hul på et projekt, der skal vise, at dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Det skal munde ud i et digitalt varslingssystem.
Forkert indstilling af ventilationssystemer og varmesystemer samt dårlige vinduesåbningsstrategier, kan koste danskere tusindvis af kroner og ødelægge indeklimaet, fremgår det af en pressemeddelelse.
Nu skal et nyt forskningssamarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, cleantech-virksomheden Brunata og almene boligorganisationer kortlægge, hvor varmen forsvinder hen i danske lejligheder, og hvordan det kan stoppes.
– Hvis en lejlighed bruger væsentligt mere varme end forventet, kan det være tegn på overventilation eller uhensigtsmæssig adfærd. Omvendt kan for lidt ventilation øge risikoen for fugt og mug. Det er den balance, vi forsøger at forstå langt bedre, siger Kevin Michael Smith, lektor på Institut for Civil and Mechanical Engineering på DTU.
DTU forventer, at projektet, der går under navnet Air Repair, har potentiale til at kunne reducere varmeforbruget med op mod 20 procent i gennemsnit i de deltagende bygninger.
Kombinationen af varmeforbrug og indeklimadata skal gøre det muligt at finde sammenhænge, som hidtil har været usynlige, og ambitionen er at mindske problemer med fugt, tør luft og risiko for skimmel markant gennem bedre styring af ventilation og indeklima.
DTU: Usædvanligt stort projekt
Projektet, der netop er startet, løber de næste tre år og skal ifølge Brunata omfatte op mod 2.000 lejligheder fordelt på 20 bygninger. Mange af lejlighederne har allerede digitale radiatormålere, men nu installeres også klimasensorer, der måler blandt andet temperatur og luftfugtighed samt i nogle tilfælde CO2-sensorer.
Data opsamles løbende og er tilgængelige for forskerne fra DTU i realtid, under fuld overholdelse af GDPR. Ifølge DTU er projektets størrelse usædvanlig.
– Det er meget unikt at have adgang til så detaljerede og kontinuerlige data fra så mange lejligheder. Derfor har vi også sat ambitionerne højt. Der er ingen tvivl om, at vi har store forventninger til at kunne udvikle værktøjer, der i fremtiden kan reducere varmeforbruget samt informere om varmetab og dårlig ventilation. I sidste ende kan det sænke forbrugernes regninger og oplyse boligadministratorerne om, hvor der kan sættes ind med besparende forbedringer, siger Kevin Michael Smith.
For Brunata er projektet essentielt for varmeteknologien, hvor udviklingen af et tidligt advarselssystem vil kunne sikre større gennemsigtighed og tryghed for forbrugere, mens systemet kan sikre optimeringsforslag til boligadministratorerne. Samtidig giver monitoreringen af varme, ventilation og indeklima et samlet billede af, hvordan komforten i lejligheder kan sikres, når der leveres lavere fjernvarmetemperaturer til bygninger.
– Vi vil kunne identificere uhensigtsmæssigt varmeforbrug og give konkrete anbefalinger til, hvad man skal gøre. Samtidig kan klimasensorerne følge ventilationen og advisere administratorerne ved uhensigtsmæssigheder, siger Rasmus Clausen, Product Manager hos Brunata.
Kan ændre fremtidens boliger
Perspektivet rækker længere end klassiske energimålinger. Målet er på sigt at udvikle datamodeller, der kan oversætte tekniske målinger til konkrete økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Fremtidens systemer vil potentielt kunne fortælle forbrugerne, hvad bestemte varmevaner betyder for regningen.
– Vi ønsker at gøre energiforbruget mere håndgribeligt. Hvis man helt konkret kan se, at en bestemt adfærd ikke er optimal, bliver det langt lettere at reagere og ændre adfærden med en mærkbar årlig besparelse til følge, siger Rasmus Clausen fra Brunata.
Håbet med projektet er også at tage et skridt mod mere intelligente bygninger, hvor data bruges til at forebygge problemer frem for først at opdage dem, når skaden er sket.
– Hvis projektet lykkes, kan det ændre måden, vi arbejder med energiforbrug og indeklima i boliger på. Vi vil kunne simulere forskellige løsninger og se, hvilke ændringer der giver størst effekt på både energiforbrug og komfort. Det kan få betydning for hele boligområdet i fremtiden, siger Kevin Michael Smith lektor på Institut for Civil and Mechanical Engineering på DTU.
