Nyt layout – samme formål, mere fokus
Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve har fået et helt nyt udtryk. Det skal gøre dem mere overskuelige - og hjælpe læserne med at få overblik.
Det nye design er udviklet for at gøre nyhedsbrevene mere oplysende, mere overbliksskabende og gerne en smule mere overraskende.
Du vil opleve et layout, der gør det lettere at finde lige præcis de historier, der er relevante for dig. Alt sammen for at gøre dig bedre til dit job og din opgave, som er det overordnede formål med vores nyhedsbreve.
Vi har haft Creative ZOO, som også laver magasinet Fjernvarmen, til at udvikle konceptet for det nye layout.
Forsyning & Energi får ny udgivelsesrytme
I forbindelse med designopdateringen justerer vi også udgivelsesfrekvensen for Forsyning & Energi.
Fremover udkommer nyhedsbrevet tre gange om ugen – som udgangspunkt mandag, onsdag og fredag. Det betyder, at vi går fra fem til tre ugentlige udgaver.
Når vi samler nyhederne i tre udgaver, får du et mere kurateret, fokuseret og vurderet indhold, uden at gå glip af det vigtigste.
Vi håber, du tager godt imod forandringerne. Og vi hører meget gerne, hvad du synes om både det nye design og den nye rytme for Forsyning & Energi.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Mikkel Lysgaard
Pressekontakt
Podcasten Fjernvarmen
Webmaster
Mobil: +45 29 10 30 98
E-mail: mil@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar