PULS 2026 samler igen beslutningstagere i fjernvarmen
Dansk Fjernvarme byder igen på PULS 2026, hvor mere end 230 af branchens centrale beslutningstagere er sammen om en dag fyldt med indsigt, perspektiv og stærke relationer. Så få meldt dig til forud for den 17. juni.
Dansk Fjernvarme byder endnu en gang på PULS - som altid med udgangspunkt i det store telt ved Fjernvarmens Hus i Kolding. I år sker det den 17. juni. Foto: Jesper Voldgaard.
Kravene til forsyningsselskaberne både vokser og ændrer sig nærmest dag for dag – og det sætter et stor pres på ledelsen af selskaberne. Dansk Fjernvarme giver nu både den daglige ledelse og bestyrelsesmedlemmer muligheden for at blive klogere på de mange udfordringer, og hvordan de kan tackle dem – både i hverdagen og på den længere spillebane.
Det sker med PULS 2026, der bliver afviklet i Fjernvarmens Hus den 17. juni. Her samler man 230 af branchens centrale beslutningstagere til en dag fyldt med indsigt, perspektiv og stærke relationer.
- Vi er som brancheorganisation opsat på at medlemmernes ledere, bestyrelsesmedlemmer og andre nøglepersoner har brug for at mødes for at udveksle erfaringer og hente ny inspiration. Og det er den måde, vi bygger PULS 2026 op på, forklarer seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Taja Lindby Skak.
Derfor tager dagens program på PULS 2026 udgangspunkt, hvordan ledelse og samarbejde formes i fremtidens fjernvarmeselskaber – og hvordan organisationer kan arbejde strategisk og målrettet i en virkelighed præget af stigende kompleksitet.
- Vi ved jo, at særligt de politiske beslutninger har stor betydning for forsyningsselskabernes hverdag og investeringsmuligheder. Derfor tager vi en aktuel status på energipolitikken og ser på, hvad det politiske landskab betyder for drift, prioriteringer og fremtidige investeringer i sektoren, fortæller Taja Lindby Skak.
Formiddagen den 17. juni bliver således fyldt ud med oplæg, der har fokus på den elektrificering, som fjernvarmesektoren gennemgår i disse år – og hvordan det kommer til at tage sig ud for selskaberne de kommende år.
Søren Dupont Kristensen – driftsdirektør i Energinet – vil give sit bud på, hvordan elsystemet kommer til at tage sig ud de kommende 10-15 år, mens Lise Søgård Bering, adm. direktør i N1, vil tale om, hvad der møder fjernvarmeselskaberne i praksis, når de går elektrificeringens vej.
Efterfølgende vil der bl.a. være et oplæg fra Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Institut for Strategi under Forsvarsakademiet. Han vil tale om energipolitik i en ny geopolitisk virkelighed, mens direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, vil redegøre for de politiske prioriteter for fjernvarmen i den næste regeringsperiode.
- Alt i alt håber vi på en spændende dag, hvor deltagerne ikke alene vil blive inspireret fra scenerne af oplægsholdere og debatter, men også i høj grad knytte eller forstærke deres netværk med kollegaer fra andre fjernvarmeselskaber, siger Taja Lindby Skak.
PULS 2026
PULS 2026 bliver i år afviklet den 17. juni på og ved Fjernvarmens Hus i Kolding.
Medlemsprisen på dette arrangement gælder for medlemmer af:
• Dansk Fjernvarme
• Tænketanken Brundtland
Taja Adelie Lindby Skak
Projektleder for Landsmøde og PULS
Markedsføring
Kommunikation af kurser og arrangementer
Mobil: +45 30 99 60 88
E-mail: tal@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar