Rykkergebyrer og inkasso må ikke bruges ved indsigelser
Når varmeforbrugere bestrider fjernvarmekrav, skal fjernvarmeselskaberne være varsomme med at opkræve gebyrer eller sende sagen til inkasso. Det viser nylig sag om P-afgifter.
Forbrugerombudsmanden har i en nylig sag vedr. parkeringsafgifter vurderet, at en virksomhed og et inkassoselskab har overtrådt renteloven og inkassoloven i forbindelse med opkrævning af rykkergebyrer og inkassoomkostninger.
Sagen vedrørte en betalingsafgift, hvor forbrugeren flere gange gjorde indsigelse mod kravet – alligevel blev der opkrævet gebyrer og sendt sagen til inkasso.
Afgørelsen er relevant for fjernvarmeselskaber, der håndterer restancer, rykkerprocedurer og eventuel overdragelse til inkasso.
Ingen rykkergebyrer ved rimelige indsigelser
Ifølge renteloven kan en virksomhed kun opkræve rykkergebyr og inkassoomkostninger, hvis der er rimelig grund til det. Har en forbruger fremsat rimelige og konkrete indsigelser mod et krav – f.eks. ved at bestride forbruget, målergrundlaget eller opgørelsen – vil der som udgangspunkt ikke være rimelig grund til at fortsætte med at sende gebyrbelagte rykkere.
Lovbemærkningerne til renteloven præciserer, at hvis forbrugeren efter første rykker meddeler, at vedkommende ikke mener at skylde beløbet, tjener det ikke noget formål at sende yderligere rykkerskrivelser. I sådanne tilfælde kan der ikke kræves gebyr for yderligere rykkere.
For fjernvarmeselskaber betyder det, at:
- Der skal foretages en konkret vurdering, hvis en kunde bestrider en aconto opkrævning, årsopgørelse eller efterregulering.
- Rykkergebyrer (op til 100 kr. pr. rykker, maksimalt tre vedr. samme ydelse) kun kan opkræves, hvis betingelserne i renteloven er opfyldt.
- Inkassogebyr på 100 kr. kun kan opkræves, hvis sagen med rimelig grund sendes til inkasso.
Inkassoselskaber skal undersøge kravet
Forbrugerombudsmanden vurderer desuden, at det er i strid med god inkassoskik at iværksætte inkassoskridt uden at have vurderet kravets berettigelse. Et inkassoselskab skal sikre sig, at der foreligger dokumentation for kravet, og at der ikke er fremsat indsigelser, før der sendes inkassobrev – særligt hvis der henvises til mulig registrering i RKI.
Inkassolovens § 9 fastslår, at inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det indebærer blandt andet, at skyldnere ikke må udsættes for urimeligt pres.
For fjernvarmeselskaber betyder det, at:
- Dokumentation for krav (faktura, målerdata, opgørelser mv.) skal være på plads, før en sag overdrages.
- Eventuelle indsigelser fra kunden skal være håndteret og afklaret.
- Samarbejdsaftaler med inkassobureauer bør sikre, at bureauet undersøger og forholder sig til indsigelser.
God markedsføringsskik og sektorens omdømme
Opkrævning af gebyrer i strid med renteloven kan også være i strid med markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik.
For fjernvarmeselskaber, der ofte har monopolstatus i deres forsyningsområde, er korrekt og lovmedholdelig håndtering af restancer ikke kun et juridisk spørgsmål, men også et spørgsmål om tillid og legitimitet.
Anbefalinger til fjernvarmeselskaber
På baggrund af sagen kan det anbefales, at fjernvarmeselskaber:
- Gennemgår deres rykkerprocedurer og standardbreve.
- Sikrer, at der ikke automatisk pålægges gebyrer ved bestridte krav.
- Har klare interne retningslinjer for håndtering af indsigelser.
- Indgår tydelige aftaler med inkassopartnere om håndtering af dokumentation og indsigelser.
Forbrugerombudsmanden understreger generelt, at virksomheder ikke må opkræve rykkergebyrer og inkassoomkostninger, hvis forbrugeren er kommet med rimelige indsigelser mod kravet, og at inkassovirksomheder har en særlig pligt til at undersøge kravets grundlag, før der skrides til inkasso.
Lovgrundlaget
Renteloven
Ifølge rentelovens § 9 a kan den erhvervsdrivende kræve, at forbrugeren betaler rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold.
Ifølge rentelovens § 9 b må den erhvervsdrivende opkræve et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for tre skrivelser vedrørende samme ydelse, hvis skrivelsen er fremsendt med rimelig grund. Derudover kan den erhvervsdrivende opkræve et inkassogebyr på 100 kr., hvis sagen sendes til inkasso hos en advokat eller et inkassobureau, og det er rimeligt begrundet.
Om rimelighedskravet fremgår af lovbemærkningerne, at der ikke er rimelig grund til at rykke yderligere for betaling, hvis forbrugeren efter den første rykkerskrivelse meddeler, at vedkommende ikke vil betale. Har forbrugeren meddelt, at beløbet ikke vil blive betalt, fordi vedkommende ikke mener at skylde beløbet eller ikke er i stand til at betale, tjener det ikke noget formål at fremsende en rykkerskrivelse. I så fald må den erhvervsdrivende søge beløbet inddrevet på anden vis, og vælger den erhvervsdrivende alligevel at rykke for betalingen, vil der ikke kunne kræves gebyr herfor.
Inkassoloven
Inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik. Det er i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter skyldnere for urimeligt pres, skade eller ulempe, jf. inkassolovens § 9.
Det er i strid med god inkassoskik at iværksætte inkassoskridt uden forinden at vurdere kravets berettigelse. Det skal altid påses, at der må antages at bestå et skyldforhold, i praksis f.eks. ved at bede om fremlæggelse af kopi af en faktura.
Markedsføringsloven
Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Det er i strid med god markedsføringsskik at opkræve omkostninger i strid med de præceptive regler i renteloven.
Birthe Boisen
Varmeforsyningsloven
Tilslutningsbekendtgørelsen
Vedtægter, bestyrelsesarbejde og generalforsamling
Leveringsbestemmelser dvs. aftaleforholdet mellem selskab og kunderne
Aktindsigt og forsikring
Mobil: +45 30 99 60 37
E-mail: bfb@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar