Gå til hovedindhold
Konverteringer
Projekter & Planlægning
Medlemmer

Udgravninger kræver opmærksomhed på sikkerhed

Dansk Fjernvarme giver inspiration om den praktiske sikkerhed, når fjernvarmeselskaber graver ved projekter. Kom med på temadag i slutningen af juni hos HOFOR.

6. jul. 2026

Indhold

    Fjernvarmeselskaber har rollen som bygherre ved fx udgravninger til fjernvarmetilslutninger og fjernvarmerør, og det stiller krav til sikkerheden. Nu tilbyder Dansk Fjernvarme en temadag i slutningen af juni med fokus på netop sikkerheden i forbindelse med gravearbejder.

    - Hvert år etablerer fjernvarmesektoren flere tusinde kilometer rør. Alvorlige ulykker er sjældne – ikke fordi arbejdet er uden risiko, men fordi sikkerhed har høj prioritet, forklarer Jens Christian Nielsen, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, om baggrunden for temadagen.

    Temadagen bliver afviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus hos HOFOR og byder bl.a. på besøg i en udgravning, så deltagerne kommer helt tæt på praksis.

    - Jeg ser særligt frem til besøget i en udgravning. Det er ofte i dialogen på fx en udgravning, at de små, men afgørende detaljer kommer frem og bidrager til øget sikkerhed, fortæller Jens Christian Nielsen.

    Forinden – om formiddagen – har deltagerne på temadagen haft fokus på fjernvarmeselskabernes rolle som bygherre, og hvordan man i samspil med rådgivere og entreprenører kan skabe stærke rammer for arbejdsmiljøet.

    Deltagerne får således indsigt i, hvordan tydelige krav, god planlægning og aktivt tilsyn ikke bare øger sikkerheden – men også løfter kvaliteten, fremdriften og projektets samlede resultat.

    Sidst opdateret: 6. juli 2026

    Andre klikkede på...