Gå til hovedindhold
Forsyningssikkerhed
Elmarked & Eltariffer
Varmekilder

Energiordfører for Venstre: Vi har brug for grøn energi, som vi kan producere selv

Efter decembers Energi på Toppen talte Dansk Fjernvarme med Linea Lidell, klima-, energi- og forsyningsordfører for Venstre, som ser elektrificeringen i fjernvarmeproduktionen som ”ekstremt positiv.”

15. jan. 2026
Tekst af Sofie Mosgaard, smo@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Elektrificeringen i fjernvarmen er steget markant, og allerede i 2023 rundede elforbruget i den danske fjernvarmeproduktion 2 TWh om året, hvilket er en fordobling siden 2020. Med store investeringer i elbaserede løsninger de seneste år forventes fjernvarmesektoren igen at blive drivende for elektrificeringen.

    Sikkerhed og forsvar har fået en helt ny rolle på den energipolitiske scene, som Linea Lidell også lægger vægt på. Det handler ikke længere kun om klima. I den nuværende situation ude i verden gælder det vores sikkerhed.

    - Virksomhederne har også brug for en billig og stabil forsyning, siger Lidell og lægger vægt på, at det også handler om at opretholde den danske og europæiske konkurrencekraft, hvor energipriser har været fremhævet, som en af flere afgørende brikker.

    Den store danske afhængighed af importeret energi giver store prisudsving, når der er internationale spændinger som præger vores tid. Derfor fremhæver Linea Lidell, at det er afgørende med et større fokus på selvforsyning:

    - Vi har brug for grøn energi, vi kan producere selv.

    Det starter blandt andet med at udnytte den energi, som vi allerede har, fremhæver Venstres klima-, energi- og forsyningsordfører, og peger også på næste skridt.

    - I Venstre har vi virkelig kæmpet for, at det blev muligt at udnytte overskudsvarmen (…) Og noget af det, vi er i gang med at se på nu, er, hvordan vi kan udbygge elnettet og resten af energiinfrastrukturen, så vi fremover kan blive endnu bedre til at sikre danskerne en stabil forsyning, siger hun.

    Se også video med Linea Lidell herunder:

    Linnea Lidell om fjernvarmens elektrficering

    Sidst opdateret: 15. januar 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...