Gå til hovedindhold

Video: Fjernvarmepulje kan bidrage til Vestforbrændings fjernvarmeudrulning

Vestforbrænding ser frem til genåbning af Fjernvarmepuljen.

4. aug. 2026
Sofie Karoline Høgedal, Skh@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Storkøbenhavns forsyningsselskab Vestforbrænding er i gang med at udrulle fjernvarme i Farum. Men området, der kaldes "Farum Landsby" har endnu ikke et planlagt fjernvarmeprojekt. 

    Det er til stor ærgrelse for bestyrelsesmedlem i beboerforeningen Farum, Jytte Bock, der ønsker af landsbyens gamle landhuse og historiske bygninger kan komme med i fjernvarmeudrulningen.

    - Det vil være en win-win for begge hold. Både for jer som fjernvarmeselskab og for os som kunder. Vi vil gerne undgå, at vi er overladt til varmepumper i bydelen, siger Jytte Bock.

    Men der er lys for enden af tunellen. Statens fjernvarmepulje genåbner den 1. september med 350 millioner kroner og et øget støttebeløb på 40.000 kroner per tilslutning. Den kan Vestforbrænding søge, og det vil forhåbentlig bidrage til, at der kommer fjernvarme til Farum Landsby. 

    - Fjernvarmepuljen giver os mulighed for at nå ud til at nogle af de sidste steder, som ellers har været svære at få samfundsøkonomi i. De sværeste områder er tit de mindre områder, eller de mere komplicerede områder. her giver Fjernvarmepuljen os nye muligheder for at sænke tærsklen for, hvornår der kan komme god økonomi i et projekt, så vi kan få det ud over stepperne, fortæller områdechef hos Vestforbrænding, Bjørk Paamand Olesen.

    Sidst opdateret: 4. august 2026

    Andre klikkede på...