Fjernvarmeformand: - I kommer ikke til at hænge på en kæmpe gæld
LÆS I DAG: Beboere i Lundeborg knokler for at få fjernvarme: De håber på strøm direkte fra kommende vindmøller. Lovende løft til grøn energi. Fjernvarme skal redde Grænsehallerne. Millioner på plads til vildt røg-projekt. I Borris får de hjælp fra både kommunen og regionen.
Energy Supply:
Fjernvarmeformand: - I kommer ikke til at hænge på en kæmpe gæld
Formand for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.a på Mors, Poul Kristensen, forsøger at berolige potentielle fjernvarmekunder. Rygterne går nemlig på, at man kan komme til at hænge på en kæmpe gæld, hvis man tilmelder sig fjernvarmen, fremgår det af Energy Supply.
- Men det holder ikke. Ingen i Vils vil eksempelvis komme til at afdrage på de 185.000 kroner, som projektet vil løbe op i pr. forbruger, hvis vi når op på de forudsatte 106 tilmeldinger. Man hæfter for sit indskud på 25.000 kroner og nix weiter, siger han.
Udmeldingen kommer efter, at værkernes bestyrelse og administration har haft møder med arbejdsgrupper for Øster Jølby, Erslev og Vils. Her skulle de lægge strategi for at høste flere tilkendegivelser af interesse for at blive tilkoblet selskabets tilbud om fjernvarmeforsyning.
For få havde udfyldt og underskrevet tilmeldingsblanketterne, da fristen udløb i tirsdags.
- Nu forlænger vi den til udløbet af februar. I mellemtiden gør vi en indsats for at hverve flere blandt de husstande og virksomheder, som ikke direkte har sagt nej, eller som ikke har investeret i varmepumper. Vi uddeler en pjece til dem, hvor de kan se tid og sted for tre informationsmøder, som vi vil indbyde til i de nye områder i første halvdel af februar. Her vil vi bestræbe os på at forklare fordele og perspektiver ved fjernvarmen uden at gøre det så teknisk, at folk står af, siger Poul Kristensen.
*****
Fyens Amts Avis:
Beboere i Lundeborg knokler for at få fjernvarme: De håber på strøm direkte fra kommende vindmøller
Borgerne i Lundeborg har på sølle 10 måneder fået banket et fjernvarmeprojekt sammen, der snart er klar til politisk behandling. Og hvis lovgivningen ellers giver mulighed for det, så vil de trække strøm direkte fra de kommende vindmøller ved Broholm til fjernvarmeanlægget. Det skriver Fyens Amts Avis.
Det er tanken at etablere et fjernvarmeanlæg med en akkumuleringstank, en gas- eller el-kedel samt en stor varmepumpe, og her har beboerne fået den lyse idé, at forsyne varmepumpen med strøm fra de kommende vindmøller ved Broholm, hvis det da ellers kan lade sig gøre.
- Holdningen hos arbejdsgruppen er, at uanset om vi kan lide det eller ej, så bliver vi nok nødt til at sande, at vindmøllerne kommer, og så kan vi lige så godt drage nytte af dem. Det bliver de jo kun kønnere af, som en lundeborger sagde på vores borgermøde i juni, hvor der fra kommunens side blev peget på muligheden. Så vi er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at trække strøm fra møllerne over til fjernvarmeanlægget, forklarer Benthe Hjorth, der er med i arbejdsgruppen for Lundeborg Varme.
En ny betænkning er på vej, og den åbner for muligheden for at trække strøm fra vindmøller og solceller, der ikke står på egen matrikel. Men om det så kan betale sig rent økonomisk, er en anden sag, og for at få tjek på det lovgivningsmæssige, kører arbejdsgruppen derfor i slutningen af januar til København sammen med folk fra Oure og Gudme og mølleopstiller Lars Kronshage for at holde møde med Energistyrelsen.
*****
Frederiksborg Amts Avis:
Lovende løft til grøn energi
Nivå-virksomheden Heliac har taget patent på en ny teknologi, der kaldes RockStore. Teknologien kan bruge til at gemme energi fra solvarme, vindmøller og andre energikilder. Teknologien bliver testet sammen med affalds- og energiselskabet Norfors i Hørsholm.
Ifølge Frederiksborg Amts Avis er de første resultater så lovende, at testanlægget nu skal opgraderes i størrelse.
- Vi har bevist, at vi kan oplagre ikke bare solenergi, men også energi fra andre kilder som strøm, fortæller COO, Lars Wiggers Hyldgaard fra Heliac.
RockStore er en isoleret ståltank, der er fyldt med stenskærver, som varmes op af varm olie. Temperaturen kan blive op til 300 grader, og stenene har en evne til at holde på varmen meget længe. Den varme kan så bruges til at producere fjernvarme på de tidspunkter af døgnet og året, hvor der er mest brug for energien. Noget af varmen kan også omdannes til strøm.
- Kunderne har mest brug for varme om vinteren. Dette koncept er interessant, fordi vi kan lagre energi ved så høje temperaturer og bruge den som fjernvarme, når der er behov for det, men også tilføre energinettet strøm, hvis det er det, der er brug for, siger Jan Olsen, der er underdirektør hos Norfors.
*****
JydskeVestkysten:
Fjernvarme skal redde Grænsehallerne
Siden foråret 2022 har det stået ekstra grelt til med økonomien i Grænsehallerne, da de forhøjede energipriser begyndte at ramme hallerne, som er opvarmet af gas. Det blev op til jul til et nødråb, som Aabenraa Kommune nu har reageret på, skriver JydskeVestkysten.
Kultur- og fritidsudvalget har nemlig indstillet, at afdragsperioden for deres lån bliver skubbet et år, og samtidig anbefaler udvalget, at man afsætter en halv million til omlægning fra gas som energikilde til fjernvarme.
Og det kommer til at have en stor betydning for Grænsehallernes økonomi fremover. Deres energiudgifter har nemlig været enorme på det seneste, og derfor går de ud af året med et underskud.
Ifølge Signe Bekker Dhiman, der er formand for udvalget, er det vigtigt, at man passer godt på Grænsehallerne:
- Grænsehallerne er bare så vigtige for os i så geografisk stor en kommune. Der er rigtig langt fra Padborg til Aabenraa ellers, så det er vigtigt, at vi har noget nede i grænselandet, fortæller hun, og hun uddyber, at hun har sat gang i undersøgelser af, hvordan man ellers kan hjælpe hallerne økonomisk.
*****
Fyens Amts Avis:
Millioner på plads til vildt røg-projekt
I et potentielt banebrydende projekt skal der fanges CO2 i røgen fra Fjernvarme Fyns skorstene. Nu er de første af de nødvendige mange millioner sikret til projektet, som er altafgørende for, at Odense kan blive en klimaneutral by, fremgår det af Fyens Amts Avis.
Sammen med den finske energikoncern Fortum vil fjernvarmeselskabet fange CO2 fra kraftvarmeværkets skorstene ved Odense Kanal, ligesom der skal fanges CO2 fra Fortums affaldsforbrænding i Nyborg. CO2'en skal lagres eller omdannes til bæredygtigt brændstof til fly og lastbiler - den såkaldte Power-to-X-teknologi.
- Klimaneutral fjernvarme er et kerneelement i Fjernvarme Fyns vision og ambition. Og det er et naturligt næste skridt på vores grønne rejse. Støtten fra Erhvervsfremmebestyrelsen hjælper med til at sikre, at vi får afsøgt alle de relevante tekniske og kommercielle løsningsmuligheder for opsamling, lagring og afsætning af CO2, siger Jan Strømvig, direktør i Fjernvarme Fyn, i en pressemeddelelse.
Ambitionen er, at der skal fanges cirka 340.000 ton kuldioxid fra Fjernvarme Fyns anlæg inden 2030. Efter 2030 vil potentialet være op mod 900.000 ton, vurderer Fjernvarme Fyn.
Projektet er stadig i den indledende fase, men et forprojekt har nu "bekræftet, at der er et væsentligt potentiale og gode synergier", lyder det i en pressemeddelelse.
*****
TV Midt-Vest:
I Borris får de hjælp fra både kommunen og regionen
Det offentlige spæder gerne til, når landsbyer skal finde ud af, om de kan komme på fjernvarmenettet. Det sker i Borris, men alligevel er det en udfordring at finde den bedste løsning, fortæller TV Midt-Vest.
Ringkøbing-Skjern Kommune vil betale for, at i alt 21 landsbyer kan få undersøgt, hvilken varmeløsning der er bedst og billigst for hver enkelt landsby. Og det vækker glæde i Borris.
- Det er prisværdigt, at der både kommer input fra regionen og kommunen til at hjælpe os, men det er stadigvæk en stor udfordring, vi bliver kastet ud i, siger Nis Jessen til TV MIDTVEST.
Han er formand for Borrisrådet, der undersøger, om man kan få fjernvarme eller en anden kollektiv opvarmningsform til byen. Udfordringen er bl.a., at Borris ligger 10 kilometer fra fjernvarmenettet i Skjern. Og det skaber nogle udfordringer, hvis drømmen om en fælles varmeløsning for de 350 husstande skal blive til noget.
- Etableringsomkostningerne kan blive 60 til 100 millioner kroner, afhængig af hvilken model vi arbejder videre med, siger Jes Nissen.
INDSÆT FREMHÆVET CITAT HER
INDSÆT MERE BRØDTEKST HER