NGO'er går efter regeringer i forhold til biomasse

EnergiWatch:
NGO'er går efter regeringer i forhold til biomasse

Efter at der er opnået enighed i EU om det nye direktiv for vedvarende energi, er der ikke mere for NGO’erne at gøre på EU-plan. Nu gælder det nationalstaterne, hvor håbet er, at træ til biomasse kan afgiftsbelægges, fremgår det af EnergiWatch.

- Vi havde håbet til det sidste, at Parlamentet kunne, om ikke andet, så gøre incitamenterne til at bruge primær biomasse markant dårligere. Vi skal jo ikke give incitamenter til at brænde skove af, når vi står midt i en biodiversitets- og klimakrise. Der er det i stedet vigtigt, at incitamenterne gives til sol, vind og for eksempel geotermi. Derfor er det rigtigt ærgerligt, at vi nu har bundet os fast på, at biomasse kan modtage støtte de næste mange år frem, siger Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver i organisationen Verdens Skove.

For selv om det er meningen, at direktivet for vedvarende energi allerede skal genforhandles i 2025, så betyder implementeringstiden af det nyforhandlede direktiv og lovgivningsprocessen omkring det næste, at den nyforhandlede tekst og dermed vilkårene for biomasse vil gælde frem til 2030.

Et af lyspunkterne i det nye direktiv for NGO’erne er, at der er tale om minimumsstandarder. Det betyder, at EU’s medlemslande gerne må køre med strammere regler på området, hvis de ønsker det. Altså opstille strengere bæredygtighedskriterier for sig selv, hvis de ønsker.

Og det er da også overfor den danske regering, at Verdens Skove nu vil lægge sin indsats.

- Vi håber vi kan få direktivet styrket i Danmark og få stramet bæredygtighedskriterierne for biomasse. Og det er jo også muligt at begrænse, hvad der kan få støtte. Det vil vi nu arbejde videre for. Vi håber på en større og større modstand mod brugen af træ som biomasse. Også blandt politikere, siger Anne-Sofie Sadolin Henningsen.

*****

SN.dk:
Stor interesse for fjernvarme i Greve

Greve Fjernvarme fortsætter udbygning og tilbyder fjernvarme til endnu flere borgere. Det sker, fordi Greve Fjernvarme har fået opfyldt kravet om mindst 60 % tilslutning i første etape af fjernvarmeudbygningen - og flere kommer stadig til.

 Selskabet har derfor valgt at fortsætte udbygningen og tilbyde fjernvarme til yderligere 1.800 boligejere inden 2028. Det skriver SN.dk.

- Vi er stolte af, at Greve Fjernvarme kan bidrage til den grønne omstilling ved at få boligopvarmningen væk fra fossilt brændsel og afhængighed af gas, siger Sophus Vørsing, bestyrelsesformand i Greve Fjernvarme.

Greve Fjernvarme starter tilslutning af de første boliger i 2023 samtidig med, at sagsbehandlingen af næste fase af udbygningsprojektet foregår. Herefter vil yderligere information og flere tilbud bliver sendt ud til de relevante boligejere, og Greve Fjernvarme vil indkalde til flere informationsmøder, hvor udbygningsprojektet og tilmelding til fjernvarme vil blive gennemgået nærmere.

- Vi er glade for, at den store interesse fra boligejerne fortsætter på trods af, at gaspriserne er faldet lidt igen siden toppen i august 2022. Vi oplever, at rigtig mange har forstået de politiske ambitioner i klimaaftalen fra 2022 om, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, siger Sophus Vørsing.

*****

Midtjyllands Avis:
Energiselskab med glad nyhed: Udsigt til billigere fjernvarme

Gudenådalens Energi Selskab sætter fra 1. juli prisen ned til 750 kroner pr. MWh. Samtidig melder selskabet ifølge Midtjyllands Avis, at man også har foretaget en millioninvestering for fremtiden. Konkret har bestyrelsen besluttet, man sænker varmeprisen pr. MWh fra 1. juli til 600 kroner plus moms - i alt 750 kr./MWh.

Og hvis ikke der sker voldsomme uforudsete hændelser eller forandringer i verden, som påvirker energiforsyningen og energipriserne, forventer Gues at den nye varmepris kan fastholdes på det oplyste niveau i hele andet halvår og også i 2024.

- Det betyder vanvittigt meget forbrugerne. Det gør det. Og det er da glædeligt, at Gues kigger ind i en sommer og et efterår, hvor de forventede gas- og elpriser holder sig på et fornuftig lavt niveau blandt andet fordi store besparelser på naturgasforbruget betyder, at gaslagrene vil være mere fyldte til sommer og efterår end forventet, siger direktør Charles Hansen.

Der er samtidig investeret et større millionbeløb i to elkedler. De to kedler stilles op i henholdsvis Ulstrup og Bjerringbro og vil begge være klar til drift inden efterårets blæsevejr sætter ind og presser elpriserne i bund. Det betyder at fra andet halvår i år, forventer Gues at producere store mængder varme ved hjælp af billig el når det blæser.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Kun få siger ja tak til fjernvarme: Beboere i små landsbyer fyrer selv

15 mindre landsbyer i Viborg Kommune er blevet spurgt om, de ønsker at få fjernvarme. De fleste steder har kun få svaret ja. Det fortæller Viborg Stifts Folkeblad. Størst er interessen tilsyneladende i Fly. Og her er det blot hver tredje husstand ud af 152. Derefter kommer Tange med hver fjerde husstand.

I den modsatte ende ligger Grønhøj med blot én husstand ud af 109 - og derefter Sjørup og Almind med to ud af henholdsvis 135 og 80 husstande. Også i byer som Bjerregrav med 11 ud af 233 og Skelhøje med 15 ud af 233 husstande er fjernvarmeinteressen til at overskue.

Samlet set betyder det, at der næppe inden for overskuelig fremtid kommer fjernvarme i disse landsbyer - de øvrige er Brandstrup, Hjorthede, Kjeldbjerg, Kvorning, Ravnstrup, Sahl, Vejrumbro og Vorning.

Eva Pinnerup (S), formand for klima- og miljøudvalget, mener, at der kan være mange årsager til, at interessen for fjernvarme i landsbyerne er så forholdsvis ringe.

- Det kan være, at mange har købt varmepumper hver for sig i forbindelse med, at olie- og naturgaspriserne begyndte at stige, siger hun.

*****

TV2 Fyn:
Efter hård kritik: Fjernvarmedirektør sygemeldt på ubestemt tid

Fjernvarme Fyns bestyrelsesformand Mads Søndergaard Thomsen bekræfter, at den administrerende direktør for Fjernvarme Fyn Jan Strømvig er sygemeldt. Den daglige ledelse af selskabet overtages af den øvrige chefgruppe, skriver bl.a. TV2 Fyn før påske.

- Jeg har talt med Fjernvarme Fyns administrerende direktør Jan Strømvig og modtaget hans sygemelding. Både jeg selv og chefgruppen håber, at han snart får det bedre og kan vende tilbage til sit job, oplyser Mads Søndergaard Thomsen i en mail, som blev udsendt til pressen før påske.

Mads Søndergaard Thomsen tilføjer:

- Indtil Jan Strømvig er retur, vil det være mig som bestyrelsens formand, der tegner selskabet. Den daglige drift vil blive varetaget af chefgruppen. Koncernen har ikke yderligere kommenterer.

Årsagen til sygemeldingen oplyser fjernvarmeselskabets formand ikke.

*****

SN.dk:
Sorø har givet sit første ja til mere fjernvarme

Sorøs nye og store fjernvarmeværk, Sorø Bioenergi, er ejet af Sorø Fjernvarme A/S, der siden 2018 har været ejet af AffaldPlus. Sorø Fjernvarme var det første fjernvarmeselskab, som AffaldPlus overtog driften af, men meget tyder på, at det langt fra bliver det sidste. Det fortæller SN.dk.

AffaldPlus har i øjeblikket en forespørgsel hos alle seks ejerkommuner, hvor de bliver bedt om tilsagn til, at AffaldPlus, efter forespørgsel fra en ejerkommune, kan arbejde videre med at etablere fremtidige selskaber til produktion og distribution af fjernvarme, så længe den pågældende ejerkommune garanterer for investeringen.

En forudsætning for, at AffaldPlus vil give sig i kast med det, er at der er positivt tilsagn fra mindst halvdelen af de mulige kunder. Og det skal være muligt at bruge andet end affald til at fyre med.

Hvis samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser siger ja, vil det første område, der får glæde af beslutningen være Karrebæksminde ved Næstved, hvor AffaldPlus planlægger det næste værk, der skal drives af et datterselskab under AffaldPlus.

Men andre står i kø. I Sorø Kommune, er det Stenlille og Dianalund, der har vist interesse for at få AffaldPlus på banen med varmeværk, og i begge bysamfund er der indsamlet tilstrækkeligt med forhåndstilkendegivelser.

*****

Skive Folkeblad:
Fjernvarme er blevet et flop

Alt skulle flaske sig, for at Vridsted kunne sikre sig nok opbakning til at etablere fjernvarme i byen, og det gjorde det ikke. Da man medio marts nåede deadline for tilslutning var man så langt fra den påkrævede 80 procents tilslutning, at projektet nu er henlagt, skriver Skive Folkeblad.

- Vi må desværre erkende, at vi ikke har opnået den ønskede tilslutning til fjernvarmeprojektet i denne omgang, lyder det i et facebook-opslag i Vridsted-gruppen fra Rasmus Ehlers, der har udgjort projektets arbejdsgruppe sammen med Jakob Lillelund.

Reelt er det Vinderup Fjernvarme, der som bygherre på et nyt varmeværk i Vridsted på et bestyrelsesmøde har besluttet at trække stikket på projektet på grund af manglende tilslutning.

Bestyrelsen kan konstatere, at der allerede nu er der så mange nej-sigere, at man ikke vil kunne nå i mål med de 80 procent. Der er således kommet »nej« fra 32 potentielle kunder, der alle i forvejen har varmepumper, mens yderligere 27 angiver andre årsager, hvilket samlet får korthuset til at vælte sammen.

- Når status er, at 59 ejendomme af forskellige grunde har fravalgt fjernvarme, så er det ikke længere realistisk at opnå en tilslutning på minimum 187 ejendomme til fjernvarme. Derfor stoppes arbejdet med at etablere fjernvarme i Vridsted, skriver Rasmus Ehlers.

*****

JydskeVestkysten:
Fra olie, til gas og nu jordvarme: Så meget sparer lille grundejerforening på nyt varmeprojekt

Nørrelundparken i Ribe har i første omgang valgt fjernvarme fra, men har nu fået en hel anden varmeforsyning, skriver JydskeVestkysten. Grundejerforeningen ville ikke vente på fjernvarmen, og så de tog en rask beslutning om jordvarme.

De i alt 42 boliger på Farupvej i udkanten af Ribe har fået ny varmeforsyning - og den sparer både penge og co2. I runde tal regner projektleder Kurt Jensen med, at hver bolig sparer mellem 9000 og 10.000 kroner om året med det nye anlæg - i forhold til naturgas.

Fredag blev hele det nye jordvarmeanlæg indviet. Under plænen i midten i det hesteskoformede boligområde ligger nu 12 kilometer jordvarmeslanger 90 centimeter under jorden. Herfra hives varme ud af jorden, sendes til den centrale varmepumpe og derfra ud til hver bolig.

Betyder det så, at Nørrelundparken har sagt endegyldigt nej til en kollektiv løsning i form af Ribe Fjernvarme?

- Både ja og nej. På lang sigt kan vi sagtens tænke os, at vi vil komme på fjernvarmen. Men vi står i en situation, hvor hele markedet for fjernvarme er overophedet, priserne stiger hele tiden, og vi skulle vente tre-fire år på at komme på fjernvarmen. I de år skulle vi vinke farvel til en samlet årlig besparelse på 400.000 kroner. Så alt i alt var det en nem beslutning, siger Kurt Jensen.

*****

JydskeVestkysten:
3242 husejere har fået et brev: Ny varmeplan sender naturgas ud i kulden

En ny varmeplan for hele Tønder Kommune skal åbne for mere fjernvarme og mindre naturgas. Planen udpeger fem mindre byer samt to boligområder i Tønder by, der er oplagte til en ny central varmeforsyning, fremgår det af JydskeVestkysten.

I Tønder Kommune er der omkring 18.000 huse og ejendomme. 3000 opvarmes stadig med oliefyr, 2500 med naturgas. Den aktuelle screening og dermed varmeplanen, er resulteret i, at der nu er sendt fire forskellige breve ud til i alt 3242 husejere.

Brev nummer et er sendt til 330 ejendomsejere, der allerede i dag har mulighed for at blive tilsluttet et eksisterende fjernvarmeværk, men altså endnu ikke har benyttet sig af lejligheden. Brev nummer to er sendt til 87 ejendomsejere, der er bosat i et område, hvortil en fjernvarmeforsyning er på vej, som de endnu ikke har besluttet sig for.

Brev nummer tre er sendt til hele 2185 ejendomsejere, der er bosat i et område, som jvf. den nye varmeplan er udpeget som potentielt fjernvarmeområde. Brev nummer fire er sendt til 640 ejendomsejere, der ifølge varmeplanen ikke kommer i betragtning til at modtage fjernvarme

*****

Herning Folkeblad:
Ødelagte egetræsrødder: Herning Kommune er på vej med erstatningskrav til varmeselskab

Herning Kommune overvejer at kræve erstatning fra fjernvarmeselskabet Verdo for ødelagte trærødder. Kommunen har ifølge Herning Folkeblad konstateret skader på to bevaringsværdige egetræer i forbindelse med et gravearbejde på H. P. Hansens Vej.

Det er træernes rødder, der er blevet ødelagt - og skaderne er så alvorlige, at træernes levealder angiveligt er blevet væsentligt forringet. Derfor har afdelingen Natur og Grønne Områder nu bedt politikerne i Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget om at fastlægge erstatningens størrelse.

Udvalget skal på tirsdag tage stilling til, om Verdo Varme Herning skal erstatte træernes fulde værdi - eller betale en anslået værdi af den påførte skade. Deres samlede værdi har kommunen opgjort til knap 214.000 kroner. Værdien er godt 58.000 kroner mindre, hvis levealderen nedskrives til 150 år - og det er de penge, forvaltningen mener, Verdo skal betale.

Afdelingsleder Sigurd Asser Jensen fra Verdo Varme oplyser, at han er bekendt med de skadede rødder og har været i dialog med Herning Kommune om sagen.

- Hvis reglerne er sådan, så betaler vi naturligvis pengene. Men jeg stiller mig nu alligevel lidt undrende, fordi fjernvarmerørene efter mine oplysninger lå på stedet, inden træerne blev plantet. Vi har heller ikke haft andre muligheder end at grave ned til det utætte rør, siger afdelingslederen.