Mærsk-selskab klar til at risikere mange millioner

JydskeVestkysten:
Mærsk-selskab klar til at risikere mange millioner

Geotermianlægget i Sønderborg har været ude af drift igennem de seneste seks år, men nu skal der gang i det igen, skriver JydskeVestkysten. Selskabet Innargi og Sønderborg Varme har nemlig underskrevet en hensigtserklæring, der skal få gang i anlægget.

Siden december 2016 geotermi-anlægget i Spang ligget uvirksomt hen. Planen er, at Innargi nu undersøger, hvad det vil koste at få anlægget i drift. Kan det svare sig, investerer selskabet i de nødvendige forbedringer og bliver ejer af anlægget. Til gengæld forpligter Sønderborg Varme sig til at købe alt den varme, anlægget vil kunne producere.

Adm. direktør Samir Abboud forventer, at Innargi skal etablere en-to nye boringer i Spang.

- Vi vil selvfølgelig genbruge, hvad vi kan. Men vi bruger en anden teknologi og skal formentlig skifte begge brønde. En enkelt brønd koster 50-70 mio. kroner, forklarer direktøren.

At anlægget har udsigt til igen at komme i drift, glæder Claus Plum, formand for Sønderborg Varme:

- Vi har hele tiden haft troen på, at det nok skulle lykkes, men det har været for stor en opgave at løfte alene, forklarer han.

*****

EnergiWatch:
Milliardudbud skal bane vej for mere grøn brint

Et nyt udbud på 1,25 mia. kr. skal understøtte udviklingen af brint i Danmark og sikre, at vi når målet om 4 til 6 GW i 2030. Brintudbuddet åbner onsdag og skal skal understøtte den danske brintindustri med hjælp fra teknologien Power-to-X, fremgår det af EnergiWatch.

Energiministeriet understreger det store potentiale, som Danmark rummer på denne front ved at producere brint med hjælp af strøm fra vindmøller og solceller - og som milliardudbuddet skal være med til at forløse.

- Vi investerer nu massivt i den teknologi, der omdanner grøn strøm til brint til industrien og til brændstoffer, som kan få fly på vingerne og hældes i tanken på et skib. Det er et stort skridt på vejen mod vores klimamål og målet om uafhængighed af russisk gas, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

På baggrund af den store danske produktion af specielt vindenergi står man ifølge ministeren med gode kort på hånden til at blive et af de førende lande på området.

- Når vinden blæser, og solen skinner, skaber vindmøller og solceller masser af grøn energi. Energi, vi kan omdanne til brint og dermed til et nyt dansk eksporteventyr. Samtidigt hjælper vi andre lande med at komme af med den fossile energi, udtaler Lars Aagaard i meddelelsen.

*****

Klimamonitor:
Som frygtet har grønne krav ført til dyrere affaldsgebyrer for borgerne, og det er nok ikke slut

Over en bred kam har mere sortering af affaldet gjort det dyrere for borgerne. Det viser den første såkaldte moniteringsrapport fra Energistyrelsen, som Klimamonitor har set på.

Det varierer meget, hvor store stigninger der har været. Men det er en tydelig tendens, at jo mere sortering, jo dyrere. Og i de kommuner, som ikke udrullede nye indsamlingsordninger, steg affaldsgebyrerne i gennemsnit med 308 kroner for haveboliger og 278 kroner for etageboliger.

Statistikker, der offentliggøres de kommende år, kan ende med at vise en yderligere fordyring.

- Al den stund, at ikke alle kommuner har affaldssorteringen på plads endnu i 2021, så ja, det kan stige mere, siger Jens Bomann Christensen, politisk chef i Dansk Affaldsforening.

*****

Klimamonitor:
Forskerhold: I 2050 vil der fortsat mangle 12 gigaton CO2-reduktion

Et hold forskere, blandt andet fra Københavns Universitet, har gennemgået 50 klimaplaner indsendt til FN og konkluderer, at de vil resultere i en fortsat udledning på 12 gigaton CO2 om året i 2050. Landenes håb, om at teknologi og mere natur kan bringe dem i land, er ”bekymrende læsning”, skriver Klimamonitor.

Ifølge professor Jens Friis Lund fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, som er blandt forfatterne bag det nye studie, har forskerne endda rundet ned i deres beregninger.

- »Vi har været venlige ved landene og taget deres mest konservative estimater for, hvor store udledninger de har, når vi kommer til år 2050. Alligevel står vi tilbage med 12 gigaton CO2, som er en urealistisk stor mængde at skulle fjerne. Derfor er landenes planer, som de ser ud i dag, bekymrende læsning, siger han.

Det hører med til historien, at det faktisk kun er 18 af de 50 lande, der sætter tal på, hvor store deres restudledninger er i 2050, så forskerne har udregnet et gennemsnit, der er lagt ned over de øvrige lande.

Forskerholdet, derunder Jens Friis Lund, finder det særligt bekymrende at landende på trods af fremskrivningerne om restudledning alligevel regner med at nå netto nul-udledning i 2050. Det skyldes, at de forventer, at henholdsvis mere natur, derunder store arealer med skov, og teknologi som CCS og DAC vil bringe dem i mål.

»Det betyder enorme krav til ændringer i arealanvendelse og udbygning af vedvarende energi med det ene formål for øje at fjerne CO2 fra atmosfæren. Og det skal lægges oveni alt det andet vi i forvejen skal gøre for at nedbringe udledningerne. Det er en kæmpe regning vi efterlader i børneværelset, siger Jens Friis Lund.