Regeringen lader en grøn fjernvarmepulje stå helt tom

Jyllands-Posten:
Regeringen lader en grøn fjernvarmepulje stå helt tom

De grønne mål er urealistiske at nå med det nye udspil til Finanslov, selv om regeringen har det som mål, at der skal fart på omstillingen af danskernes varmeforbrug. Det slår bl.a. energiprofessor fra Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, fast overfor Jyllands-Posten.

Det er særligt den tomme fjernvarmepulje, der gør energiprofessoren utilfreds med regeringens handlen – eller mangle på samme. I stedet er der lagt penge i en anden pulje, Afkoblingspuljen. Men det øger ikke antallet af konverteringen.

- Det er, som om at hele energikrise-dagsordenen er blevet glemt, fordi det har været sommer, og priserne på el og gas er faldet. Vi mangler stadig at lave strukturelle ændringer for at komme i mål med udfasningen af gas. Regeringen bør gøre op, om den mener energikrisen er slut eller ej, og om den stadig ønsker strukturelle ændringer af vores varmeforsyning. Vinduet er lige nu åbent for det, siger Brian Vad Mathiesen til Jyllands-Posten.

Hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme appellerer organisationens politiske chef, Rune Moesgaard, til, at regeringen kigger en ekstra gang i sit eget grundlag.

- Hvis regeringen mener det, skal de også understøtte det. Lige nu bliver en masse køreklare fjernvarmeprojekter sat på hold, fordi der ikke er flere midler i fjernvarmepuljen, siger han og konstaterer, at ”regeringen giver en håndsrækning til folk, som allerede har købt ind på et fjernvarmeprojekt”:

- Men vi har brug for, at der kommer flere midler over i fjernvarmepuljen, der sikrer flere fjernvarmeprojekter, så flere husstande kan udfase deres gasfyr.

*****

Lokalavisen Norddjurs:
Prisloft forhindrer udnyttelse af spildvarme i Grenaa

Gærfabrikken Lallemand og Grenaa Varmeværk er naboer og er klar til at sætte spaden i jorden til et projekt, der vil fremme den grønne omstilling. Men Lokalavisen Norddjurs kan fortælle, at nye regler har sat stort projekt med udnyttelse af overskudsvarme på pause.

Gærfabrikken Lallemand i Grenaa bruger hver eneste dag masser af strøm og kemi på at køle de store mængder vand, som varmes op i forbindelse med gærfabrikationen. Det sker i store køletårne - men hvorfor ikke i stedet sende vandet over til nabogrunden, hvor Grenaa Varmeværk producerer fjernvarme til sine tilsluttede forbrugere?

Men det forhindrer et nyt regelsæt, som fabrikschef Gert Fogh fra Lallemand og direktør Søren Gertsen fra Grenaa Varmeværk uden tøven eller forbehold kalder ”direkte tåbelige”.

Fra den 1. juli er der nemlig indført et prisloft, som skal dække alle udgifter til udnyttelsen af overskudsvarmeprojektet. Et prisloft, der reelt vil hæmme den grønne omstilling og forhindre, at store mængder overskudsvarme kan blive udnyttet.

- Det, jeg så kalder tåbeligt er, at vi ikke har mulighed for at trække den sparede flismængde fra, som vi ikke får brug for, hvis Lallemand sender deres overskudsvarme videre til os. Og det betyder, at vi har sat projektet på pause, selv om vi var klar til at gå i gang her i efteråret, siger Søren Gertsen, præciserer, hvad fjernvarmeforbrugerne går glip af:

- Lallemand kunne levere overskudsvarme til os i en mængde, som svarer til 1000 husstandes forbrug.

*****

Børsen.dk:
Energien fra kogningen af chips ryger videre til fynske hjem

Chips- og snackproducenten Kims har opnået store energi- og vandbesparelser gennem bl.a. udnyttelse af data om produktionen. Det giver en fordel for de fjernvarmekunder, der er i lokalområdet, der får suppleret deres fjernvarme med overskudsvarme fra produktionen af de populære chips, fortæller Børsen.

- Vi bruger ca. 10 pct. af overskudsvarmen fra kogeprocessen selv. Men vi har alt for meget energi til, at vi selv kan bruge den, så med de ændringer, vi lavede i 2019, er vi gået fra at kunne dække ca. 300 husstandes behov til 570 husstande med fjernvarme, siger vedligeholdelseschef Jesper Lauvring Hansen.

Ejeren Orkla har et mål om at reducere både energiforbruget og vandforbruget med 30 pct. frem til 2025. Og det er man godt på vej med – samtidig med at man altså kan forsyne endnu flere med overskudsvarme.

- Det ømme punkt i vores produktion er, at vores primære kilde er naturgas, så det skal vi væk fra. I første omgang arbejder vi på at reducere forbruget, og det næste er at skifte til en anden kilde, siger Jesper Lauvring Hansen og fortæller, at virksomheden ser på biogas, elektrificering, flis og CO2-fangst som alternativer.

- For der er ingen tvivl om, at det kan betale sig. Alene på naturgas fik vi en besparelse på ca. 180.000 kr. om måneden, da energikrisen var på sit højeste, siger han.

*****

EnergiWatch:
Danskere mere positive overfor atomkraft i energiforsyningen

Hele 40 procent af danskerne er nu positivt indstillede over for den ellers ofte udskældte atomkraft. Det viser en undersøgelse foretaget af Wilke på vegne af EnergiWatch.

Mens 40 procent svarer ja til spørgsmålet ”Mener du, at Danmark skal indføre atomkraft som alternativ eller supplement til de eksisterende danske energikilder?”, svarer 39 procent nej. De resterende 21 procent svarer ”ved ikke”. 

”Det, vi kan se fra meningsmålinger, er, at der er en klar trend i, at befolkningen er mere positiv overfor at benytte sig af atomkraft,” siger sektionsleder Bent Lauritzen fra DTU Fysik til EnergiWatch.

Han forklarer, at det næppe er specielt dansk, at vinden har vendt for atomkraft. Især klimakrisen – og deroveni energikrisen i 2021 – har ændret opfattelsen.

De store ulykker ved Tjernobyl og Fukushima spiller stadig ind i modstanden mod atomkraft. Men Bent Lauritzen oplyser, at atomkraft har udviklet sig markant og nu er meget sikkert.

*****

EnergiWatch:
EUDP har modtaget ansøgninger for en lille milliard

88 projekter har ansøgt om del af de 300 millioner kroner, der er i er i støttepuljen i næste runde af Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

Tilsammen har projekterne ansøgt for 925,58 millioner kroner, oplyser EnergiWatch. Der var ansøgningsfrist den 4. september.

EUDP støtter som udgangspunkt ny teknologi på energiområdet. I december tager bestyrelsen beslutning om, hvilke af de 88 projekter, der skal modtage tilskud. Siden 2007 har EUDP givet tilskud til over 1000 projekter med mere end 6 milliarder kroner.

*****

EnergiWatch:
Selskab på Sjælland vil lave mere effektiv Power-to-X

En højere virkningsgrad og så lav spildvarme som muligt. Det er ifølge EnergiWatch grundpillen i Viby-baserede Dynelectros PTX-projekt, der arbejder under det EU-støttede PTX Cluster Zealand, som skal udvikle PTX, der både er mere bæredygtig økonomisk og klimamæssigt. 

Dynelectro producerer brint vha. højtemperatur-elektrolyse i fastoxidcellestakke. Stakkene laver brinten ved høj temperatur, da det giver mindre spildvarme og en højere virkningsgrad. 

- Hvis du konverterer strøm til brint og videre til ammoniak eller metanol, vha. konventionel elektrolyseteknologi, så taber du halvdelen af strømmen i konverteringsprocessen. Det er ikke optimalt, når du samtidig ved, at elprisen udgør cirka 80 pct. af produktionsomkostningerne, siger Dynelectros adm. direktør Søren Højgaard Jensen. 

Alligevel er der to andre teknologier, alkalisk elektrolyse og PEM elektrolyse, der er mere anvendt end højtemperatur-elektrolyse. Det skyldes især levetiden, for selvom brug af fastoxid elektrolyseceller (SOEC) til højtemperaturelektrolyse er mere effektiv, så har den – indtil nu – haft en kortere levetid end de to andre teknologier. 

*****

EnergiWatch:
Aalborg Forsyning tager saltbatteri i brug

Norske Kyoto Group og Aalborg Forsyning har indviet det første demonstrationsanlæg, der bruger smeltet salt teknologi til lagring i forbindelse med et fjernvarmenet. EnergiWatch skriver, at anlægget har fået navnet Heatcube.

- Vi har haft et rigtig godt og lærerigt samarbejde med Kyoto Group, og det er netop et godt eksempel på, hvad vi gerne vil med vores nye testcenter – nemlig at udvikle og demonstrere nye, banebrydende og grønne teknologier i samarbejde med virksomheder, forskere og myndigheder, udtaler Søren Gais Kjeldsen, der er adm. direktør i Aalborg Forsyning, i en meddelelse.

Aalborg Forsyning har overtaget driften af anlægget, som allerede er begyndt at levere varme til fjernvarmenettet. Anlægget er planlagt med varmeleverancer på op til 5.000 MWh årligt, hvilket svarer til det årlige varmeforbrug i cirka 275 enfamiliehuse.

*****

Ing.dk:
Stresstestet med 735.000 volt: Viking Link klar til drift til nytår

Kabelentrepenøren, Prysmian Group, som har designet, produceret og installeret det meste af Viking Link, har gennemført højspændings- og funktionstesten på land og i vandet, skriver Ing.dk. Derfor forventes det, at elforbindelsen, som er baseret på jævnstrøm (HVDC), bliver sat i drift ved udgangen af året.

Den sidste opgave er, at omformerne på den danske og britiske side mangler at blive testet. Energinet oplyser, at det bliver gjort i løbet af efteråret – ti år efter arbejdet blev sat i gang til en pris å 13 milliarder kroner.

Kablerne, der er 150 mm i diameter, kan transportere 1,4 gigawatt. De skal forsyne 1,4 millioner engelske og danske hjem med grøn strøm, og på vejen bevæger de sig gennem britisk, hollandsk, tysk og dansk farvand.

Energinet peger på, at grænseoverskridende kabler kan give en bedre udnyttelse af energien. Hvis der produceres mere strøm, end vi skal bruge, kan strømmen blive sendt til England - eller omvendt, så den ikke går tabt.