Nu er Ørbæk også hoppet med på fjernvarmebølgen

Fyens Stiftstidende:
Nu er Ørbæk også hoppet med på fjernvarmebølgen

Cirka otte måneder år efter velbesøgt borgermøde om ambitiøst fjernvarmeprojekt har lidt over 60 procent af borgerne i Ørbæk på Fyn sagt ja tak til at blive tilsluttet fjernvarme. Og det selv om prisen er langt højere end først antaget. Det fortæller Fyens Stiftstidende.

Men selv om glæden nu er stor hos både borgere og Nyborg Forsyning, så fik projektet en noget træg start – ikke mindst på grund af prisen for tilslutning. Den er på 62.000 kroner, men alligevel har tilstrækkeligt nu fundet sig til rette med prisen og sagt ja tak.

Det var allerede tilfældet for Refsvindinge i midten af oktober, og i denne uge nåede også Ørbæk over den magiske grænse på 60 procent, som er forudsætningen for, at økonomien i projektet kan hænge sammen.

Det glæder ikke mindst formanden for NFS, Martin Huss (V).

- Det er positivt og godt for Danmarks målsætning om at udfase fossile energiformer til opvarmningsformål. Vi glæder os til at igangsætte projektet og få nye kunder ind i fjernvarmefællesskabet, udtaler han i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at NFS forventer at kunne begynde gravearbejdet på Bøjdenvej i Rosilde på den anden side af nytår, og at tilkoblingen af husstande i Refsvindinge kan ske i løbet af 2025. Borgerne i Ørbæk må til gengæld væbne sig med tålmodighed. Her skal projektet ifølge køreplanen først være afsluttet om cirka fire år.

*****

DR.dk/Nyheder:
Østjysk fjernvarmeprojekt står til at falde til jorden med et brag

Det ser mere end svært ud, hvis de to østjyske byer Herskind og Låsby skal have fjernvarme fra Kredsløb i denne omgang. Onsdag i denne uge havde bare 21 og 23 procent af husstandene i byerne sagt 'ja tak', og for at projektet kan blive realiseret, kræver det, at 70 procent tilslutter sig.

Ifølge DR.dk/Nyheder ærgrer det Allan Clemmensen, der bor i Herskind, og som har stemt dørklokker for at få borgerne i byen med.

- Det er jeg lidt træt af, for jeg ville gerne have haft fjernvarme til Herskind. Men folk synes bare, at det er for dyrt at komme med, og ellers har de allerede købt en varmepumpe, siger han til DR.dk/Nyheder.

Det er blot et halvt år siden, at Kredsløb åbnede for muligheden for at levere fjernvarme til de to landsbyer i Skanderborg Kommune. Fristen for tilmelding er i dag, den 30. november, ved midnat.

*****

Børsen:
Så blev det koldt. Hvad sker der med gaspriserne?

For blot et år siden buldrede gaspriserne derudaf og sendte mange danskere i dørken i frygt over, at de ville kunne varmen henover vinteren. Nu er den første kulde kommet – og ser ud til at holde sig over Danmark den kommende tid – og hvad sker der så med gaspriserne.

Kan Putin begynde at trække på smilebåndet, nu hvor der bliver skruet op for radiatorerne i Europa, så efterspørgslen efter gas stiger? Nej, lyder vurderingen fra Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank, til Børsen.

For selv om gasforbruget lige nu er højere, og der bliver tappet fra lagrene, står Europa et langt bedre sted i forhold til at kunne holde priserne i ro.

-  Det ser heldigvis ud til, at markedet er klar til at håndtere det, siger Jens Nærvig Pedersen til Børsen og baserer sin vurdering på tre elementer: Gaslagrene i EU er lige næsten 100 procent fyldte, og der kommer samtidig masser af flydende gas – LNG – ind i Europa.

Og den tredje gode nyhed er, at gasprisen indtil videre har holdt sig i ro. Ja, faktisk er den faldet til 42 euro pr. megawatt-time på markedet, og det er et fald på 20 pct. på bare to uger.

Men selv om alt ser godt ud lige nu, har der altså været enorme svingninger set i bakspejlet. Og derfor er det for tidligt at aflyse risikoen for, at prisen kan stige.

- Vejrudsigten siger frostvejr i hvert fald den næste uges tid, så det bliver interessant, om det skaber bekymringer på gasmarkedet, siger Jens Nærvig Pedersen.

*****

GridTech:
Sæt en prop i kulkraften: EU-lande til topmøde med fælles agenda

Et stop for flere kulkraftværker til fordel for en langt mere bæredygtig energiproduktion bør være målet, når EU-landene tager hul på deres deltagelse på COP28 i Dubai. Men meget tyder på, at i hvert fald en del af målsætningen for EU risikerer at forsvinde, fremgår det af en artikel på GridTech.

Meget tyder nemlig på, at de olie- og gasproducerende lande kan ånde lettet op. Det er nemlig de færreste, som tror på, at verdens ledere kan blive enige om at sætte en prop i olie- og gaspumperne, så vi for alvor kommer til at knække CO2-kurven.

I stedet tyder det på, at COP’ens hovedfokus bliver på udfasning af kulkraftværker – med forventelig modstand fra udviklingslande med akut behov for en udbygning af sikker energiforsyning.

Det retter helt naturligt blikket mod især Kina, hvor tørsten efter billig elproduktion langtfra er slukket på trods af en spirende økonomisk afmatning. Med et klækkeligt statstilskud i ryggen er der planlagt over 300 nye kulkraftværker, svarende til 392 GW, i de kommende år.

EU's medlemslande er forlods enige om et kompromis, der afspejler, at et samlet EU i høj grad stadig er afhængigt af for store mængder fossile brændstoffer.

Centralt i udspillet står et stop for nye kulkraftværker og en tredobling af den globale vedvarende energikapacitet inden 2030. Med andre ord: mindre kul og mere sol og vind. Mere bløde termer blev taget brug i resten af EU-erklæringen, hvor der tales om en fordobling af energieffektiviteten og om at nå et »fuldt eller overvejende CO2-frit elsystem i 2030’erne« og en »overvejende fossilfri« global energisektor »i god tid før 2050«.

*****

Klimamonitor:
Fem partier kræver ekstra klimahandling for at gå med i regeringens aftale

Fem partier fra oppositionen vil have et øget ambitionsniveau med til klimaforhandlingerne om de såkaldte 2025-mål. Det drejer sig om Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Konservative, der ifølge Klimamonitor mener, at regeringen er for langt fra at nå det laveste niveau af 2025-målet.

- Vi kan kigge på yderligere dieselafgift, på at udtage lavbundsjorde i landbruget, energieffektivisering og offentlige indkøb. Så der er stadig noget i værktøjskassen. Men det er klart, at jeg selv havde flere forslag, som kunne nå at komme i spil, for et år siden end i dag, siger Mona Juul, klimaordfører for Konservative, til Politiken.

Klimaminister Lars Aagaard (M) håber at lande en aftale inden jul, så dieselafgiften kan hæves.

- Vi har lyttet til partierne. Vi vil hæve dieselafgiften og har lagt forslag på bordet i forhold til landbrug. Forhandlingerne og dialogen fortsætter. Vi ønsker en bred aftale. Det håber jeg også, at de øvrige partier er interesserede i, siger ministeren til Politiken.