Regeringen tavs om fremtid for prisloft

Licitationen:
Regeringen tavs om fremtid for prisloft

Mens fjernvarmebranchen er frustreret over prisloftet på overskudsvarme, og der er bred eneighed på Christiansborg om at afskaffe prisloftet, så er ministeriet tavs. Derfor er det stadig uklart, hvornår prisloftet bliver afskaffet helt eller delvis. Det skriver Licitationen.

Dansk Fjernvarme er en de organisationer, der har spejdet langt efter handling.

- Der har været stille fra myndighederne, og det undrer os meget. Vi har haft en klar opfattelse af, at der skulle ske noget før sommerferien. Især på baggrund af den politiske opbakning, der har været, siger Jens Christian Nielsen, chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme, til Energy Supply.

I et skriftligt svar oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at "der arbejdes på sagen, men at vi ikke har nyt at melde endnu".

Signe Munk, energiordfører for SF, udtalte tidligere på måneden, at der er fuld enighed blandt partierne som ønsker at afskaffe prisloftet, men at bolden ligger hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

- Der er behov for et konkret forslag, som vi kan diskutere ud fra. Men det er klima-, energi- og forsyningsministeren, der har udspilsretten. Derfor har vi ikke kunne diskutere en konkret løsningsmodel endnu. Modellen er stærkt afhængig af, at klimaministeren synes, at modellen er vigtig nok, og at han også har en model, som han lægger frem, sagde Signe Munk dengang til Dansk Fjernvarme.

*****

EnergiWatch:
Energistyrelsen afviser kritik fra direktør

Ifølge EnergiWatch mener Energistyrelsen, at de blot følger reglerne omkring prisloftet for overskudsvarme, og derfor kan de ikke genkende den kritik, som direktør i Viborg Varme, Morten Abildgaard, har fremført.

Kontorchef for Energistyrelsen, Jesper Færch Christensen, svarer i en mail til EnergiWatch, at styrelsen justerer loftet efter loven.

“Energistyrelsen kan (ikke) beslutte, hvorvidt der skal være et prisloft på overskudsvarme eller ej. Prisloftet på overskudsvarme er politisk besluttet og vedtaget ved lov. Hvis det skal ændres, vil det tilsvarende kræve en ny politisk beslutning og efterfølgende lovændring,” lyder det i et skriftligt svar til EnergiWatch.

Prisloftet forhindrer ifølge Viborg Varme-direktøren, at selskabet kan gå i gang med et nyt projekt, fordi det skaber en for stor usikkerhed, om varmeselskabet vil komme til at overstige loftet, og derfor selv ender med regningen.

Rune Moesgaard, afdelingschef for public affairs og regulering hos Dansk Fjernvarme, sagde sidste år til EnergiWatch:

”Medmindre loftet ligger meget højt, så risikerer man at komme over det. Det er selve risikoen for at komme over det her loft, som giver et problem i forhold til indregning af omkostningerne.”

Kontorchefen for Energistyrelsen svarer skriftligt:

”Energistyrelsen sikrer alene gennemførelsen af de politiske beslutninger på området. Dertil leverer styrelsen faglige analyser, som kan ligge til grund for politiske beslutninger. I den forbindelse inddrager Energistyrelsen også den viden og de input, som kommer fra sektoren.”

*****

EnergiWatch:
Direktør langer ud efter Energistyrelsen: Prisloft stopper trecifret millionprojekt

Et prisloft stopper ifølge Viborg Varmes direktør forbrugerne fra at spare tre millioner hver måned. Energistyrelsen justerer årligt prisloftet, men det, mener varmeværket, ikke er nok. Det skriver EnergiWatch.

- Lige nu er alt sat i bero, indtil prisloftet er væk. Vi kommer ikke til at gennemføre projektet, siger direktør i Viborg Varme, Morten Abildgaard, til Dansk Fjernvarme.

Projektet, som ligger færdigt på tegnebrættet, er en investering i overskudsvarme fra Apples datacenter og Energinets transformerstation. Der skal investeres 266 mio. kr. for, at forbrugerne kan udnytte overskudsvarmen. Ét prisloft holder dog Viborg Varme fra at gå i gang. 

- Usikkerheden, om vi kan holde os under energistyrelsens prisloft, afholder os fra at investere, fordi direktionen selv skal hæfte for at overstige prisloftet, og det kan altså blive et stort millionbeløb, siger direktøren til EnergiWatch.

Så I vil sende regningen videre til forbrugerne?

- Ja, teknisk set. Energistyrelsen kommer med et teoretisk prisloft, som underminerer den ejerbeslutning, der er truffet. Forbrugerne har sagt ja til at betale regningen, når de på generalforsamlingen har godkendt, at vi gennemfører det her projekt, siger Morten Abildgaard.

*****

Energy Supply:
Regeringen vil give millioner til kommuner for grønne energiinitiativer

Som en del af det kommende landdistriktsudspil vil regeringen årligt fordele 200 millioner kroner til de kommuner, der bidrager mest til udbygningen af vedvarende energi på land. Det skriver Energy Supply på baggrund af en artikel fra Avisen Danmark.

Det oplyser by- og landdistriktsminister Morten Dahlin (V) og klimaminister Lars Aagaard (M) til Avisen Danmark.

Kommunerne kan bruge pengene, som de vil, påpeger by- og landdistriktsminister Morten Dahlin, mens klimaminister Lars Aagaard nævner, at målet med midlerne er at sikre opbakning til udvidelsen af anlæg med vedvarende energi såsom solcelle- og vindmølleanlæg.

- Det er en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der bedst kan stille arealer til rådighed. Det er altså ikke kun fire til fem kommuner, der deltager. Jeg vil gætte på, at det snarere er omkring 30 kommuner, vi taler om her, siger Lars Aagaard til Avisen Danmark.

*****

EnergiWatch:
Chefkonsulent: Markedet forventer lukkede gassluser fra Rusland til Europa

Siden 2019 har det russiske selskab Gazprom betalt Ukraine for at lade et gasrør lede gas gennem det krigshærgede land til europæiske aftagerlande. Men aftalen løber ud ved årsskiftet, og intet tyder på, at aftalen bliver forlænget.

Det vil formentlig betyde, at den russiske gas stopper med at komme til Europa – og det vil påvirke priserne, om end ikke nødvendigvis med stigninger til følge, fremgår det af EnergiWatch. I hvert fald står future-priserne på den toneangivende hollandske gasbørs på samme niveau, som priserne er på i dag - omkring 40 euro per MW-time.

- Prishoppene sker, når der sker noget overraskende. Vi kan se, at der handles med gas på nogenlunde samme niveau til næste år. Det tyder alt andet lige på, at markedet har indregnet, at aftalen ikke kommer til at fortsætte, siger Kristan Rune Poulsen.

Rørledningen fra Gazprom står for ca. 3-4 pct. af det samlede europæiske forbrug af gas. Til sammenligning leverer Tyra-feltet godt 1,5 pct.

Siden krigens udbrud tilbage i 2022 er antallet af kubikmeter gas fra rørledningen faldet markant, hvor den ifølge Ukraines gasledningsoperatør faldt med 28,5 pct. fra 2022 til 2023 - fra 20,5 mia. kubikmeter til 14,65 mia. kubikmeter.

*****

EnergiWatch:
Energiø i Nordsøen forsinkes med minimum tre år

Den danske regering påbegynder nu forhandlinger med Tyskland om medfinansiering af den forsinkede Energiø i Nordsøen. Samtidig står det nu klart, at energiøen tidligst vil stå klar i 2036, fremgår det af EnergiWatch.

Energiøen i Nordsøen blev oprindeligt undfanget som koncept tilbage i 2020 som en kunstig ø med produktion af grønne brændstoffer omkranset af havvind, som skulle stå klar senest i 2030. 

Siden blev Energiøen ifølge Børsen forsinket til 2033. Nu forsinkes energiøen så yderligere til 2036, siger Lars Aagaard til Børsen.

Ifølge ministeren er forhandlinger med Belgien om medfinansiering af projektet nemlig strandet, og Danmark er derfor påbegyndt forhandlinger med Tyskland, som minimum vil vare et år.

- Der bliver ikke etableret et kabel mellem den danske energiø og Belgien på de nuværende betingelser. Men tyskerne er interesserede, og det er fantastisk, at der er en europæisk partner. For man skal huske, at energiøen ikke skal producere strøm til Danmark, men til Europa, siger han til Børsen.