Årets sidste Dagens overblik: God jul og godt nytår 🎄🎆
LÆS I DAG:
Billigste og dyreste ligger 30 km fra hinanden
Slut med russisk gas til Europa via Ukraine
Regeringen får ros fra Biogas Danmark for nyt udspil
Svenskere vil bygge a-kraft i Danmark
GridTech:
Billigste og dyreste ligger 30 km fra hinanden
Der er markant forskel på din varmeregning, hvis du bor i henholdsvis Hvide Sande og Nørre Nebel. Det skriver GridTech.
I Hvide Sande kan du som fjernvarmeforbruger i et standardhus på 130 m² og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh betale kun 6.271 kroner, delvist takket være lokale vindmøller. I Nørre Nebel, der ligger cirka 30 km længere sydpå, er den årlige varmeregning derimod hele 35.593 kroner. Nørre Nebel Fjernvarme har således den højeste fjernvarmepris i Danmark, med en prisstigning på 120 procent på ét år.
Den markante prissstigning skyldes ifølge Nørre Nebel Fjernvarme prisstigninger på træflis og biogas, mens man ingenlunde har kunnet udligne de prisstigninger med indtægterne fra selskabets elproduktion, som genereres ved omdannelse af biogas til el og varme.
En tendens, der også afspejler sig i det store billede i fjernvarmesektoren, hvor fjernvarmepriserne ifølge Forsyningstilsynet i perioden fra august 2023 til august 2024 med steg med 7,1 procent.
*****
EnergiWatch:
Slut med russisk gas til Europa via Ukraine
Ved årets udgang er det slut med russisk gas til Europa gennem Ukraine. Det blev bekræftet af både Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj torsdag, oplyser EnergiWatch.
Det er en fem årig kontrakt omkring den store Urengoj-Pomary-Uzjgorod-rørlinje, der udløber ved årsskiftet. Den har bragt nordsibirisk gas til Slovakiet, Tjekkiet og Østrig. Og aftalen bliver ikke forlænget.
Siden Rusland invaderede Ukraine, har EU ønsket at mindske sin afhængighed af Rusland.
På et tidspunkt stod Rusland for at levere 35 procent af Europas gas. Men siden Ukraine-krigen har Gazprom mistet markedsandele til Norge, USA og Qatar.
*****
EnergiWatch:
Regeringen får ros fra Biogas Danmark for nyt udspil
Biogas Danmark er begejstrede over udsigten til, at ustøttet biogas kan fritages en CO2-afgift.
”En stor ros til regeringen og Skatteministeriet for, at biogas i den danske afgiftspolitik endelig – efter mange års kamp – anerkendes for, hvad den er: En klimaneutral grøn gas,” udtaler formand for Biogas Danmark, Søren Pind i en pressemeddelelse ifølge EnergiWatch.
Onsdag fremlagde Skatteministeriet en undersøgelse om mulighederne for afgiftsfritagelse for biogasproduktion herhjemme.
Fritagelsen fra CO2-afgiften gælder senest fra 2026 ifølge den grønne trepartsaftale, hvilket betyder, at virksomheder skal betale CO2-afgift pr 1. januar 2025.
*****
Energy Supply:
Svenskere vil bygge a-kraft i Danmark
Det svenske selskab Kärnfull Energi er klar til at opføre atomkraftværker med små modulere letvandsreaktorer. De var begejstrede over Konservatives udmelding om at ophæve forbuddet mod atomkraftværker i Danmark.
- Vi er selvfølgelig vildt begejstrede for, at endnu et dansk parti flytter sig og er klar til at se på atomkraft som en reel mulighed, udtaler Christian Sollid, der er direktør for marketing og salg i Kärnfull Energi, til Jyllands-Posten, oplyser Energy Supply.
De har kig på Aalborg, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og Odense med henvisning til, at der allerede er infrastruktur på plads i de byer.
*****
Skriv kommentar