Argo melder sig på banen i milliardkapløb om CCS-midler

Energy Supply:
Argo melder sig på banen i milliardkapløb om CCS-midler

Affaldsenergiselskabet ARGO melder sig også som ansøger til prækvalifikationen om at komme i betragtning til nogle af de mange milliarder, der senere skal fordeles ud fra CCS-puljen. ARGO vil fange CO2 fra restaffald på deres store anlæg i Roskilde, fortæller Energy Supply.

Energy Supply skriver, at ARGO har som målsætning at etablere et CO2-fangstanlæg i Roskilde, der kan indfange op til 350.000 tons CO2 om året. Forudsætningen er, at man ender med at komme i betragtning til midler fra den statslige CCS-pulje.

– Vi løser en bunden opgave: Håndtering af det restaffald, der ikke kan genanvendes. Med CO2-fangst kan vi minimere klimaaftrykket fra den nødvendige affaldsforbrænding og levere vores bidrag til at Danmark når sine klimamål, udtaler Trine Lindegaard Holmberg, direktør i Argo, i en pressemeddelelse.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Andritz Group og Rambøll. Førstnævnte skal levere teknologien til røggasrensning og CO2-fangst, mens Rambøll har rådgivet om projektets design og gennemførelse.

*****

Klimamonitor:
Eksperter fryder sig over Novo Nordisk fjernvarme-projekt, men tvivler på finansiering

En ting går igen fra eksperterne, når de skal forholde sig til planerne om at anlægge varmerør fra Novo Nordisk i Kalundborg og hele vejen til Hovedstaden for at transportere overskudsvarme: Projektet er voldsomt stort og dyrt.

Klimamonitor har talt med energiprofessor Brian Vad Mathiesen, der mener, at projektet ”helt bestemt er interessant og værd at arbejde videre med”, og at det vil gavne omdømmet for Novo Nordisk, hvis de på den måde kan bidrage til klimaet.

Og så nævner han, at det med en anslået anlægsudgift på over fem mia. kroner vil være oplagt med medfinansiering fra fx fonde . Konkret nævner han overfor Klimamonitor et tilskud fra Novo Nordisk Fonden.

Klimamonitor har også forelagt de projektbeskrivelser, som vi har fået aktindsigt til professor i energisystemanalyse ved DTU, Marie Münster. Hun er medlem af Klimarådet inden for energi og en af landets førende forskere inden for energisystemanalyser.

- Det er en god ide at udnytte overskudsvarme, men det er måske lidt friskt at antage, at staten vil bidrage, som der nu snakkes om med en brintledning. Det er trods alt et nyt marked med eksportpotentiale og ikke en etableret branche som fjernvarme, pointerer Marie Münster.

*****

EnergiWatch:
Klimaminister har undskyldt, men kritik vokser efter nye oplysninger

Presset på klimaminister Lars Aagaard tager til, skriver EnergiWatch med henvisning til, at der nu er kommet yderligere oplysninger frem, der tyder på, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet – og måske også ministeren – har været mere involveret i sagen om at holde en pressemeddelelse tilbage.

Tidligere har ministeren erkendt, at der i 2024 var et møde mellem ministeriet og Energinet, men at det endte med, at man var enige om at tilbageholde en pressemeddelelse fra Energinet, der fortalte om forsinkelser i elnet-udbygningen.

Nu fortæller TV2 Nyhederne, at de er i besiddelse af en intern og fortrolig mail mellem to ansatte i Energinet, der antyder, at beslutningen om at tilbageholde pressemeddelelsen er truffet i ministeriet – og altså udenom Energinet.

Det får en række ordførere til at skærpe kritikken af ministeriet og ministerens rolle i sagen.

Enhedslistens klimaordfører, Leila Stockmarr, siger til TV 2, at ”det her er voldsomt skærpende for sagens alvor”, mens De Radikales klimaordfører, Samira Nawa, konstaterer, at ”sagen er blevet mere alvorlig”.

Klimaminister Lars Aagaard skal fortsat i et samråd den 9. april, hvor han skal forklare sig om sagen.

*****

EnergiWatch:
Ørsted har svært ved at sælge ideen om nyt biomasseværk i Aarhus

Det nuværende Studstrupværk nord for Aarhus skal i fremtiden er erstattes med et biomasseværk. Eller rettere: Det vil de nuværende ejere, Ørsted, men det falder ifølge bl.a. EnergiWatch ikke i god jord hos hverken Aarhus Kommune eller aftageren af varmen, Kredsløb.

Hos Ørsted holder man fast i, at projektet med et nyt biomasseværk ikke er droppet, selv om man erkender, at det fortsat stort set kun lever på tegnebordet. Og Ørsted insisterer også på, at der er fortsat dialog med bl.a. borgmesteren.

Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold er af en lidt anden opfattelse og påpeger overfor EnergiWatch, den kommunale målsætning indeholder udfasning af mest mulig biomasse – og det harmonerer ikke med Ørsteds projekt for Studstrupværket.

Ørsted mener dog, at man fortsat kan bygge et biomasseværk, og så fortsat leve op til målsætningen for Aarhus Kommune om en CO2-fri fremtid for varmeproduktionen. Det handler om CO2-fangst.

- Det, vi har foreslået Kredsløb og Aarhus Kommune, er, at vi kunne bygge et nyt kraftværk, noget mindre end det eksisterende, men et topmoderne anlæg med carbon capture og varme til Aarhus, siger Ole Thomsen, direktør for Ørsteds kraftværksforretning.

*****

Energy Supply:
Fredericia Forsyning skal give kunder millioner tilbage – og opkræve dem igen

Fredericia Forsyning er havnet i et paradoks, hvor de er tvunget til at betale penge retur til kunderne – for derefter at måtte kræve dem tilbage efterfølgende. Det er resultatet af en sag, hvor selskabet i 2022 og 2023 hævede priserne uden helt at have hjemmel til det. Det skriver Energy Supply.

I alt drejer det sig om 5,3 mio. kroner i prisstigninger, som forsyningen ifølge myndighederne varslede deres kunder med for kort varsel i 2022. Varslet kom den 9. juni, mens prisstigningen gjaldt fra den 1. juli.

Hvis den varslede prisstigning er på mere end 10 procent – den var på omkring 20 procent – skal det nemlig ifølge myndighederne varsles med minimum tre måneder.

Nu har Forsyningstilsynet godkendt Fredericia Fjernvarmes plan for at tilbageføre de for tidligt opkrævede penge. Som så kommer til at blive fulgt af en opkrævning på det samme beløb, så ubalancen i regnskabet bliver dækket ind.

- Det er jo nogle helt håbløse regler, siger Carl Hellmers, direktør i Fredericia Forsyning.

- De her regler om, at prisstigninger skal varsles tre måneder i forvejen, er lavet til en verden, der er mere stabil end den, vi lever i, konstaterer han over for Energy Supply.

*****

Fyens.dk:
Lundeborgs fjernvarmedrøm er sat på pause

Det går ikke så godt med fjernvarmeudbygningen i de mindre byer på Fyn. For ganske nylig er et projekt til tre landsbyer vest for Svendborg helt blevet droppet, og nu bliver et projekt med fjernvarme til Lundeborg nordøst for Svendborg sat på pause, fremgår det Fyens.dk.

Man er ellers kommet langt. I december blev projektet sendt i udbud med en forventet pris på 28 mio. kroner, men det er endt med at blive langt dyrere: Nemlig omkring 40 mio. kroner. Og dermed ville økonomien ikke hænge sammen, fastslår fjernvarmeformand Allan Ploug.

Hvorvidt det som vest for Svendborg betyder, at projektet er lagt endegyldigt i graven, vil formanden dog ikke gisne om. Tværtimod lyder det til, at han fortsat har et håb.

- Lad mig sige det sådan, at vi er ude i et målspark, men hvor målmanden lige er ude for at hente pølser ved den lokale pølsemand, svarer han Fyens.dk på spørgsmålet, om projektet er sendt til hjørne eller helt aflyst.

*****

Ugeavisen Kolding:
Fjernvarme er på vej til 233 landsbyboliger

Forsyningsselskabet Trefor, Kolding Kommune og EnergiTjenesten inviterer til borgermøde om et muligt fjernvarmeprojekt, der allerede næste år kan sættes i værk. Det kræver dog, at der er en tilstrækkelig stor opbakning, fremgår det af Ugeavisen Kolding.

Projektet omfatter fjernvarme til 233 boliger og virksomheder i landsbyen Sdr. Stenderup øst for Kolding. På mødet vil Trefor fortælle om de forskellige tilslutningsmuligheder og priser, mens Kolding Kommune orienterer om udfasningen af naturgas i området.

Fjernvarmeprojektet i Sdr. Stenderup blev politisk godkendt i 2024 og er en del af Kolding Kommunes klimaplan. Projektet vil, siger kommunen, kunne reducere CO₂-udledningen med hele 96 procent over en 20-årig periode.

Projektet gennemføres dog kun, hvis mindst 60 procent af husstandene vælger at tilslutte sig. En tidligere interessetilkendegivelse fra 2023 har vist, at lidt over halvdelen af beboerne i landsbyen var positive overfor at skifte til fjernvarme.