EU-Kommissionen vil forbyde russisk gas fra 2028

EnergiWatch:
EU-Kommissionen vil forbyde russisk gas fra 2028

EU-Kommissionen er nu klar med sin plan for, hvordan EU kan slippe helt for russisk gas i fremtiden. Planen går bl.a. på, at man fra årsskiftet sætter en stopper for korttidskontrakter, mens lange kontrakter skal væk inden 2028. Det beretter EnergiWatch.

Det kom frem på et pressemøde tirsdag i Strasbourg, hvor EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, fremlagde den lovgivning, der skal gennemføre forbuddet.

- Det er ikke acceptabelt at være afhængig af en energikilde fra et land, der er vores fjende, siger Dan Jørgensen.

Forbuddet mod russisk gas kan vedtages med kvalificeret flertal, fordi det falder ind under handelspolitikken. Dermed kan fx Slovakiet og Ungarn ikke sætte en stopper for det, som de ellers er i stand til med sanktionspakkerne.

*****

GridTech:
2030: Danmark mangler tusindvis af energiingeniører

Jyske energivirksomheder melder ifølge GridTech om »alarmerende« mangel på energiingeniører, og det kan bremse elektriciferingen og den grønne omstilling. Og med faldende ungdomsårgange kan udviklingen bliver endnu mere markant i fremtiden.

Frygten for et glohedt jobmarked blev for nylig understreget i en rapport fra IDA, som viste, at Danmark i 2030 skal forvente at have et underskud på cirka 13.000 uddannet inden for ingeniørvidenskab, teknik og it.

I Europa vil der ifølge organisationen WindEurope være behov for over 500.000 flere personer i arbejdsstyrken – direkte og indirekte – i 2030, hvilket svarer til en stigning på mere end 60 procent i antallet af job på blot seks år.

*****

SN.dk:
Sænker prisen for tredje år i træk - landsby har fjernvarme-optur

Slagslunde Fjernvarme sænker for tredje år i streg sin varmepris. Denne gang bliver det med 25 procent, så man er ned på en årlig gennemsnitlig pris på 14.500 kroner. Det er en vild udvikling, da man for 14 år siden havde en årlig pris på næste 40.000 kroner, skriver SN.dk.

- For cirka et årti siden betalte fjernvarmeforbrugerne en høj pris for varme og varmt vand i Slagslunde. Faktisk så høj, at Slagslunde Fjernvarme lå blandt de dyreste i landet, og TV Avisen på DR bragte endda et indslag om de glohede beløb i vores lille landsby, siger Martin Geldorf, formand for selskabet Slagslunde Fjernvarmeanlæg.

Varmeværket, der ligger bag Slagslunde Skole, er et barmarksværk og består af en bygning på cirka 154 m2 med motorrum, kedelrum, transformatorrum, mandskabsrum og et toilet.

Værket blev i 2020 udvidet med en varmepumpe i egen bygning og tilhørende energioptagere. I 2024 blev produktionskapacitet desuden udvidet med en elkedel på 1,2 MW (1 MW i drift). Det betyder, at Slagslunde nu kan forsynes med fjernvarme helt uden brug af gas. Hertil kommer to nedgravede akkumulatortanke på hver 142 m3.

*****

Ugeavisen Lolland:
Det bliver lidt dyrere at holde varmen

Lolland Varme A/S har trods udfordringer formået at holde taksterne på fjernvarme i Nakskov/Søllested i ro. Men nu går den desværre ikke længere. Fra den 1. juli kommer der prisstigninger, fremgår det af Ugeavisen Lolland.

Takststigningen vil være på 7 procent af den samlede varmetakst, og for et standardhus vil det betyde en prisstigning på cirka 78 kroner om måneden inkl. moms.

Lolland Varme A/S fyrer med biomasse - halm og flis, i varmeværkerne. Halmprisen har i de seneste tre år været fastlåst i et rammeudbud. Men dette udbud udløber i sommeren 2025. I det nye udbud, der lægger fundamentet for de nye halmkontrakter, ses væsentlige prisstigninger på cirka 20 procent.

Der forventes desuden højere priser på flis. Sammenlagt med den generelle inflation og prisudvikling i samfundet, betyder de stigende priser på biobrændsel, at Lolland Varme A/S bliver nødt til at hæve taksterne for første gang længe.

*****

Ingeniøren.dk:
Undersøgelsen er landet: Derfor blev Spanien og Portugal ramt af omfattende strømafbrydelse

Det er snart to måneder siden, at Spanien og Portugal gik i sort som følge af en stor strømafbrydelse, der lammede store dele af Den Iberiske Halvø og berørte over 55 millioner mennesker. Nu er det første svar kommet på, hvorfor det skete. Det skriver Ingeniøren.dk.

Det sker i form af en undersøgelse fra de spanske myndigheder, der bl.a. slår fast, at der ikke er tegn på et cyberangreb. Det sagde fagfolk også meget hurtigt i processen, ligesom den spanske eloperatør, Red Electrica (REE), afviste det.

I stedet tyder alt på, at en ustabilitet i systemet førte til nedbruddet, der lammede trafik, telefondækning samt elektroniske betalingsmuligheder.

Spaniens energiminister Sara Aagesen Muñoz tilføjer, at flere kraftværker ikke var i stand til at regulere frekvensen i elnettet, hvilket ellers er et lovkrav, som mange af dem er økonomisk kompenseret for at opfylde.