Aktører ser frem mod ”mærkeligt efterår” på energi- og forsyningsområdet

Altinget.dk/Energi & Forsyning:
Aktører ser frem mod ”mærkeligt efterår” på energi- og forsyningsområdet

Energiaktørerne ser frem til et interessant politisk efterår på den politiske scene. Altinget.dk har spurgt en række af aktørerne til deres forventninger – herunder Dansk Fjernvarme, der bl.a. håber på en fremrykning af forhandlingerne om udfasning af gas til boligopvarmning.

Det skyldes ikke mindst, at gasudfasning i deres optik kan blive et vigtigt element i den forestående valgkamp forud for kommunalvalget i november.

Direktør Kim Mortensen forventer således, at der kommer en decideret gasstrategi fra regeringen inden nytår.

- Det indebærer både en udfasningsplan for gasnettet, men også en løsning for de områder, hvor biogassen eventuelt skal spille en rolle længere end frem mod 2035. Det er vigtigt, at vi får en slutdato. Det er afgørende for de steder, hvor man er i gang med at udrulle fjernvarme, siger han til Altinget.dk.

Han opfordrer derudover også politikerne til at finde finansiering til at vedligeholde kraftvarmeværkerne, til allerede nu at lave den næste pulje til CO2-fangst og til at skabe mere sikkerhed for de affaldsanlæg, der har haft en usikker fremtid siden konkurrenceudsættelsen.

*****

Energy Supply:
Ørsted vil rejse 60 milliarder

Mandag kom det via en Fondsbørsmeddelelse frem, at Ørsted vil hente 60 mia. kroner gennem nye aktier. De nye aktier vil blive udstedt med fortegningsret til eksisterende aktionærer, herunder selskabets hovedaktionær, den danske stat, fremgår det af bl.a. Energy Supply.

Ønsket er opstået på baggrund af manglende finansieringsmuligheder for Sunrise Wind-projektet i USA, hvor det nu tyder på, at Ørsted må finansiere projektet via egen balance. Det skal alene beløbe sig til 40 mia. kroner.

Derudover er der taget en række beslutninger, der bl.a. indebærer, at Ørsted ikke deltager i de danske CO₂-fangst- og -lagringsudbud (CCS) i den nærmeste fremtid. Det fremgår ikke specifikt, hvilke udbud der er tale om, men det peger på den danske statslige CCS-pulje under Energistyrelsen.

Dertil kommer, at Ørsted indleder en salgsproces med henblik på et potentielt fuldt frasalg af hele den europæiske Onshore-forretning.

*****

Finans.dk:
Ørsted banket i bund: Største kursfald nogensinde

Mandag endte aktiemæssigt med at blive blodrød for Ørsted, der oplevede sit største kursfald på en dag nogensinde. Finans.dk skriver, at aktien slutter mandagen med et fald på intet mindre end 29,7 pct. og en kurs på 217,10 kr. pr. aktie.

Det er den laveste kurs, aktien er handlet i, siden selskabet blev introduceret på fondsbørsen. Det var i 2016, og prisen var her 235 kr. pr. aktie.

Nedturen sker på en dag, hvor Ørsted har annonceret, at selskabet skal på en gedigen pengejagt blandt investorerne for at hente 60 mia. kroner.

Ørsteds aktie toppede i begyndelsen af 2021 med en aktiekurs på 1.355 kr. pr. aktie. Med dagens fald er aktien dermed faldet med mere end 80 pct. fra toppen. Siden årsskiftet lyder kurstabet på 33 pct.

*****

WasteTech:
Vestforbrænding skal indfange CO2 for Microsoft

Microsoft har indgået en aftale med Vestforbrænding om fangst og lagring af biogen CO2 fra deres store forbrændingsanlæg ved København. Det giver Microsoft mulighed for at trække den indfangede og lagrede CO2 fra i deres klimaregnskab, skriver WasteTech.

Aftalen skal sikre, at næsten tre millioner ton biogen CO2 fra 2029 trækkes ud af røgen fra Vestforbrænding og lagres sikkert under jorden eller i havbunden.

Det fremgår ikke, hvad Microsoft er villig til at betale for den biogene CO2, men Vestforbrændings administrerende direktør Steen Neuchs Vedel siger til Børsen, at »det selvfølgelig er milliarder, vi taler om«.

Ifølge Vestforbrænding er aftalen med Microsoft en af de første flerårige aftaler, der er indgået om CO2-fangst og -lagring på et affaldsenergianlæg. Som en del af projektet vil overskudsvarmen fra CO2-fangstanlægget desuden kunne integreres i Vestforbrændings fjernvarmenet og levere varme til 10.000 husstande.

*****

SN.dk:
Lokal spidskandidat vil have svar fra ministeren

Spids- og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Odsherred Kommune, John Larsen, afkræver nu svar på en række spørgsmål til klimaminister Lars Aagaard. Han mener, at borgerne under Odsherred Forsyning har krav på mere klarhed, fremgår det af SN.dk.

- Jeg har ikke en forventning om, at ministeren kan løse problemet for de mange borgere i Odsherred, der er ramt af fjernvarmeskandalen. Men jeg håber, at han kan prikke til blandt andet Forsyningstilsynet, så borgerne kan få svar på, hvor de står. Det synes jeg, at borgerne har krav på, fortæller han til SN.dk.

Han beder bl.a. ministeren om svar på, hvorvidt han mener, at det er rimeligt, at fjernvarmekunderne er blevet pålagt "ekstreme prisstigninger på varme" og meget høje udtrædelsesgebyrer.

Derudover ønsker lokalpolitikeren svar på, hvad fjernvarmekunderne i Odsherred kan gøre her og nu for at få hjælp, og hvordan han forestiller sig, at man kan undgå lignende sager fremover.

Tidligere er ministeren også stillet spørgsmål fra medlem af Folketinget for Danmarks Demokraterne, Per Skaarup (DF), der lykkedes med at få ministeren til at oplyse, at han ikke umiddelbart havde planer om at stille forslag om store lovændringer på området.

*****

Ingeniøren.dk:
Regnefejl skabte kaos om milliarddyrt brintrør: Ingen ved, hvor prisen ender

Den politiske aftale om et brintrør fra Danmark til Tyskland er vedtaget, men det er ifølge Ingeniøren.dk fortsat usikkert, hvad den endelige pris bliver. Den seneste beregning fra juni ender på 8,9 milliarder kroner.

Den første beregning, der blev offentliggjort af Forsyningstilsynet, lød på 8,3 milliarder kroner, men hurtigt trukket tilbage grundet en ”regnefejl”. Dernæst lød beløbet på 10,6 milliarder kroner.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, var det to forskellige regnemetoder, der i første omgang var skyld i ”regnefejlen”.

Han forklarer i Ingeniøren.dk, at man enten kan bevilge penge i indeværende år og ”tjene” på et eventuelt afkast, som så sænker den samlede pris. Alternativt afsættes penge årligt, så forrentningen udebliver.

- Støtten tages dermed først ud af råderummet de år, hvor der skal betales. Dermed er der ikke noget beløb, der forrentes. Beregningerne er tilsyneladende blevet overleveret, og detaljen er nok blevet overset. Men prisen er sådan set det samme, det handler alene om bevillingsteknikken, siger Per Nikolaj Bukh, der karakteriserer det som en menneskelig fejl.