Endnu et projekt dropper at søge CCS-puljen

EnergiWatch:
Endnu et projekt dropper at søge CCS-puljen

Eon og Arc ud af feltet, der er forhåndsgodkendt til at søge den statslige CCS-pulje til etablering af CO2-fangst. Det oplyser de to selskaber til EnergiWatch tirsdag aften, hvor puljen har deadline for indledende, men ikke bindende bud.

”Jeg kan bekræfte, at de parter, der er involveret i CopenCapture, desværre er i færd med at afslutte projektet,” skriver Eon i en mail til EnergiWatch.

Konkret var planen, at Eon med projektet CopenCapture skulle etablere et fangstanlæg, der skulle indfange op mod 400.000 ton CO2 årligt fra affaldsforbrændingen på Arc, Amager Ressourcecenters anlæg, og lagre CO2’en permanent i undergrunden. Projektet var betinget af tilskud fra CCS-puljen.

Arc ærgrer sig over, at Eon ikke har valgt at gå videre med projektet.

- Arcs samarbejde med Eon er desværre ophørt, da Eon har besluttet ikke at afgive et bud på statens CCS-pulje, udtaler Carsten Krogsgaard Thomsen, bestyrelsesformand for Arc Affaldsenergi A/S til EnergiWatch.

*****

NB Forsyning & Klima:
Låneregler spænder ben for billigere fjernvarme

Dansk Fjernvarme påpeger, at lånevilkårene – selv om de er blevet forbedret lovmæssigt – fortsat langt fra er optimale for fjernvarmeselskaberne. Det skriver NB Forsyning & Klima.

I januar fik fjernvarmeselskaber adgang til at afskrive deres rør, ventiler og andet udstyr over 45 år. Men når de samme selskaber skal tage lån til at finansiere fjernvarmen, kan de maksimalt få et lån på 30 år, og denne ubalance hindrer selskaberne i at udnytte muligheden for at sænke varmepriserne for borgerne og derved gøre fjernvarmen mere attraktiv.

- De kan ikke afskrive over en anden periode, end de kan finansiere og optage lån til. Mange, mange selskaber har ikke mulighed for reelt at udnytte muligheden, siger politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard, til NB-Forsyning & Klima og tilføjer:

- Det svarer jo til, at du har fået en bil, og man så siger: ”Vi beholder nøglerne”. Selskaberne tripper efter at udnytte muligheden, men det kan de ikke.

*****

Klimamonitor:
Sløjfet elafgift udhuler businesscase for solceller på kommunale og private tage

Det er kun seks kommuner, der indtil videre har besluttet at etablere et selvstændigt klimaselskab, der skal stå for etablering af solceller på kommunens tage. Ny frygter mange for, at det går helt i stå som følge af den sløjfede elafgift, skriver Klimamonitor.

Det skyldes, at økonomien i solceller på tage bliver mindre attraktiv, når strømmen fra nettet bliver billigere at købe. For når ingen skal betale afgift, så kan man lige så godt købe strømmen fra nettet og slippe for investeringen i selve anlægget.

- Den samlede elpris – altså strømprisen plus afgift og tariffer – bliver væsentligt lavere, når elafgiften forsvinder. Derfor bliver gevinsten ved at bruge strøm, som man selv har produceret, mindre. Det må boligejere og kommuner tage med i deres overvejelser, lyder det fra cheføkonom Martin Ingerslev hos Green Power Denmark.

*****

NB Forsyning & Klima:
Sammensætningen af forsyningernes bestyrelser splitter ordførere

Mediet NB Forsyning & Klima har spurgt en række forsyningsordførere, om de har en holdning til sammensætning af bestyrelser i fx fjernvarmeselskaber. Det viser sig, skriver mediet, at der er forskellige holdninger til kravene om sammensætning – ikke mindst omkring kompetencer.

Marianne Bigum fra SF taler for, at der skal være en politisk repræsentation, men at det også er vigtigt at have de rette kvalifikationer med.

- Generelt synes jeg, at det er vigtigt, at medlemmer af bestyrelser er kvalificeret til at drive en bestyrelse, så de kommunalt ejede selskaber drives professionelt og sundt, siger hun.

Også Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne efterlyser mere vægt på kvalifikationer.

- Det er tydeligt, at man skal have et kompetenceløft af vores bestyrelser derude. Enten skal de uddannes, eller så skal man have politikerne ud af dem, siger han

Også Dina Raabjerg fra Konservative er klar til at kigge nærmere på bestyrelsernes kompetencer. Men understreger samtidig det naturlige i en politisk udpegning.

- Har man et selskab, der er 100 procent ejet af kommunen, så er det helt naturligt, at der er en form for kommunal repræsentant i selskabet. Det skal der naturligvis være, siger hun.

*****

DR.dk:
Naturskøn kommune dropper statslig energipark - flere af prestigeprojekterne smuldrer, vakler eller skaleres ned

Silkeborg Kommune forventes at takke endeligt nej til at huse en stor statslig energipark med vindmøller, solceller og Power-to-X-anlæg ved Lille Hjøllund. Det fremgår af DR.dk.

Skrotningen af energiparken skyldes blandt andet, at der ikke er blevet budt ind med et såkaldt Power to X-anlæg, et nyt slags kraftværk, hvor strøm laves om til noget andet, der kan erstatte fossil energi og bruges til at få maskiner til at køre.

- Vi havde en ambition om at etablere en energipark, der kunne skabe arbejdspladser og udvikle området – også med Power to X. Men det har handlet meget om solceller, og det var ikke lige det, vi gik efter, siger Rune Kristensen (S), der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune.

For godt et år siden indsnævrede regeringen det potentielle antal statslige energiparker til foreløbig 17 arealer rundt omkring i landet. Siden da er to statslige energiparker i Aabenraa Kommune og én i Ikast-Brande Kommune blevet droppet.

*****

JydskeVestkysten:
Fjernvarme i tre landsbyer bliver for dyr

Det er ikke økonomisk holdbart at tilbyde fjernvarme til tre landsbyer på Als – Fynshav, Lysabild og Kværs. Det er resultatet af den første af flere analyser, som Sønderborg Lokalvarme har foretaget – det skriver JydskeVestkysten.

Selskabet har det seneste år undersøgt økonomien bag fjernvarme i de første tre ud af 12 udvalgte landsbyer i Sønderborg Kommune.

- Vi har ønsket at give de tolv landsbyer et klart svar. For de første tre viser analyserne, at fjernvarme hverken er økonomisk ansvarligt for forbrugerne eller fællesskabet. En individuel varmepumpe er en bedre løsning, siger borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Nu fortsætter arbejdet med at undersøge mulighederne for de øvrige ni områder.

*****

CleantechWatch:
Gældsplaget forsyning har fundet en køber

Rekonstruktøren bag Odsherred Forsyning fortæller, at der er fundet en potentiel køber, og at det indenfor for tre uger bliver afsløret, hvem der er tale om. CleantechWatch skriver, at køberen vil købe både Odsherred Forsyning og datterselskaberne.

- Det er aftalt med køber, at vi har en tidsplan og inden for 2-3 uger melder ud, hvem det er, siger rekonstruktør Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert.

Professor fra Syddansk Institut – og specialist i konkursret og insolvens - Troels Michael Lilja mener, at forsyningen formentlig står til at bliver overtaget ejerkommunen – altså Odsherred Kommune.

- Ejerkommunen stifter et nyt selskab, som så byder på aktiverne og får overdraget datterselskaberne. Det er nok den mest sandsynlige model, selvom andre modeller ikke kan udelukkes, siger Troels Michael Lilja til CleantechWatch.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Stålværkets ovne skal opvarme private hjem

Halsnæs Forsyning og NLMK Steel i Frederiksværk har fået politikernes velsignelse til at gå videre med et fælles projekt om at udnytte overskudsvarme fra den ene af to store ovne på stålvalseværket. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Onsdag gav et flertal af politikerne i Udvalget for Klima, Miljø og Natur nemlig grønt lys til det projekt, som Halsnæs Forsyning har ansøgt om. Det vækker glæde hos Thomas Møller Nielsen (V), der både sidder i udvalget og er bestyrelsesformand i Halsnæs Forsyning. Her udtaler han sig dog med politiker-kasketten på.

- I Venstre har vi stemt for, fordi det indlysende er et supergodt projekt. Det er med afstand det største klimatiltag, vi kan tage i kommunen, og det er et af de få steder, hvor vi kan gøre en kæmpe forskel, fordi det nedbringer CO2-udledningen betragteligt, det styrker forsyningssikkerheden og bliver en økonomisk gevinst for forbrugerne, siger Thomas Møller Nielsen.

Ifølge projektansøgningen drejer det sig om cirka 28.000 MWh overskudsvarme årligt - en tredjedel af den varme, som forsyningen leverer - og håbet er, at overskudsvarmen fra den anden ovn med tiden kan blive inkluderet.