El-produktion med biomasse fik 560 millioner fra staten sidste år: Snart er støtten passé, mens mulig afgift ulmer

GridTech:
El-produktion med biomasse fik 560 millioner fra staten sidste år: Snart er støtten passé, mens mulig afgift ulmer

Dansk Fjernvarme er lodret uenig i, at der skal pålægges en afgift på biomasse i fjernvarmesektoren for at fremme elektrificeringen, fremgår det af GridTech, der kan fortælle, at elproduktion med biomasse i 2024 modtog 560 mio. kroner i støtte.

Kritikere mener, at støtten til elproduktionen baseret på biomasse hæmmer elektrificeringen af fjernvarmeproduktionen.

- Fjernvarmesektoren har ikke brug for øgede omkostninger på biomassen i form af en afgift for at stimulere elektrificering af fjernvarmen, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme, til GridTech.

Han mener, at der allerede er fart over elektrificeringen.

- En opgørelse fra Energistyrelsen over nuværende og kommende investeringsprojekter i fjernvarmen viser, at kun 2 procent af de planlagte fjernvarmeproduktionsanlæg er baseret på biomasse, mens resten består af elbaserede løsninger og en smule solvarme, siger Rune Moesgaard og tilføjer:

- Sektoren er allerede i fuld gang med at omstille uden en afgift på biomasse.

*****

NB Forsyning & Klima:
Skovforening: Hvis træflis ikke kan sælges til kraftværker, vil det svække grøn trepart

Når energikoncernen Ewii både fører kampagne mod biomasse og sætter en slutdato på, hvornår der ikke længere skal være biomasse i deres fjernvarme, så vil det svække de bredere danske klimaambitioner og i særdeleshed den grønne treparts mål om at rejse 250.000 hektar skov.

Det er ifølge NB Forsyning & Klima meldingen fra Dansk Skovforening.

- Hvis en landmand skal have interesse i at konvertere en kornmark, der giver et årligt afkast, til skovbrug, og man samtidig siger, at han kan glemme at få en indtægt de første 30 år fra at udtynde træ, der går til biomasse, så er der ikke stor sandsynlighed for, at mange landmænd gider gøre det, lød budskabet fra direktør i Dansk Skovforening, Anders Frandsen, på det nylige Klimafolkemøde i Middelfart.

Helt overordnet anfægtede han kritikernes påstande om, at "der partout er noget dårligt ved at bruge biomasse i energisektoren", og han holdt fast i, at biomasse har en berettiget plads i energisystemet, selvom man altid kan diskutere størrelsen på forbruget.

*****

Altinget:
Aagaard: Nye oplysninger om grønne forsinkelser burde være delt med Folketinget

Klimaminister Lars Aagaard forsvarede og forklarede sig tirsdag eftermiddag i et samråd i Folketinget, hvor oppositionen ville have svar på, hvorfor ministeriet – og måske også ministeren selv – havde tilbageholdt oplysninger om forsinkelser i udvidelsesprojekterne under Energinet af elnettet.

Altinget.dk skriver, at Lars Aagaard som minister gerne ville have delt de nye oplysninger med Folketinget. Men han kendte ikke oplysningerne og kunne derfor ikke handle på det, forklarede han i samrådet.

- Hvis nogen havde spurgt mig; Kære minister, skal de her tal til Folketinget? Så havde jeg sagt ja. Men det er der ingen, der har spurgt mig om. Jeg havde ikke haft noget problem med, at de var blevet lagt frem, men jeg har ikke fået chance for at foretage vurderingen, fordi det er ikke blevet forelagt for mig, sagde Aagaard på samrådet.

Det var den samlede opposition, der havde kaldt ministeren i samråd, og de ville opfølgende derfor også gerne vide, om Aagaards departementschef ikke burde have fortalt ministeren om tallene, og om Folketinget ikke ligeledes skulle have været orienteret.

Det mente Lars Aagaard dog ikke.

- Det kan ikke oversættes til en kritik af ministeriet, svarede han.

*****

EnergiWatch:
Aagaard: Fyringer i Energistyrelsen rammer ikke havvind og CCS

Når rundt regnet 110 stillinger - svarende til hver syvende - i Energistyrelsen nedlægges inden 2026, kommer det ikke til at få konsekvenser for arbejdet med havvind og CCS. Det forsikrede klimaminister Lars Aagaard under et samråd i Folketinget tirsdag, fremgår det EnergiWatch.

Fyringsrunden skal således ikke ramme de afdelinger, der arbejder med de to områder, der er udpeget som to hjørnesten i Danmarks grønne omstilling.

- Ved de tilpasninger af organisationen, der skal være i Energistyrelsen, har vi haft fokus på, at de højt prioriterede projekter som havvind og CCS ikke bliver områder, hvor man søger besparelserne, siger Lars Aagaard.

Den massive spareøvelse sker efter regeringen i juni lancerede sit såkaldte statslige arbejdsprogram. Formålet med dette er at skaffe 5,5 mia. kr. frem mod 2030 i form af bl.a. ”administrationsbesparelser mv.” og ”sanering af statslige tilsyn”.

*****

Klimamonitor:
Energianlæg skal sikres mod fjendtlig indtrængen for 1,6 milliarder

Det er ikke kun risikoen for cyberangreb, der truer den danske energisektor. Det gør også risikoen for personer, der forsøger at trænge fysisk ind på energianlæg. Det er årsagen til, at Energinet nu vil bruge 1,6 milliarder kroner på bedre sikring og mere overvågning af deres bygninger og anlæg rundt om i landet.

Klimamonitor skriver også, at Energinet samtidig skal sikre, at nye krav i en lov fra foråret, som handler om at styrke beredskabet mod trusler mod energiforsyningen, overholdes.

Teknologidirektør i det statslige energiselskab Signe Horn Rosted slår dog fast, at den største og mest aktuelle trussel i dag er fra cyberangreb.

- Vi har ikke oplevet konkrete situationer med sabotage på vores anlæg, men når vi så går til den her nye sikring, er det, fordi vi ser et risikobillede, hvor det begynder at ske i vores nabolande, udtaler hun.