Direktør om CCS-krav: - Det virker en smule tragikomisk

Energy Supply:
Direktør om CCS-krav: - Det virker en smule tragikomisk

Tidligere på ugen har det kommunale affaldsenergiselskab Argo på Sjælland meldt ud, at man forventer lempelser i udbuddet til at få del i den statslige CCS-pulje, hvis de fortsat skal være med i processen. Nu melder aarhusianske Kredsløb sig blandt kritikerne, skriver Energy Supply.

Kredsløb melder således ud, at de går til de kommende forhandlinger i CCS-udbuddet med en klar plan: Risikoen skal forhandles ned.

- Både vi og vores leverandører har et stort incitament til at gennemføre kontrakten. Derfor synes vi, at en anfordringsgaranti på 3 år er en noget hård betingelse i en udbudssituation, siger administrerende direktør i Kredsløb, Bjarne Munk Jensen.

I CCS-udbuddet er garantien fastsat til tre gange den tilbudte støttepris i 2026 multipliceret med den årlige fangstmængde CO2. Dermed risikerer Kredsløb ved misvedligeholdelse at skulle tilbagebetale, hvad der svarer til tre års støtteudbetalinger.

- Vi bliver jo nødt til at kapitalisere den risiko. Det betyder alt andet lige, at vores bud til staten bliver et højere bud per fanget ton CO2, siger Bjarne Munk Jensen til Energy Supply.

Deadline for at indlevere et endeligt bud i CCS-udbuddet hedder lige nu 17. december 2025.

*****

Finans.dk:
Danmark står til at misse 30.000 job med nyt truende investeringskollaps

En ny analyse viser, at forventningerne til grønne investeringer i Danmark er styrtdykket over de senere år, skriver Finans.dk.

Sidste år var der udsigt til gennemsnitlige årlige investeringer i Danmarks grønne omstilling på 83 mia. kr. fra 2025 til og med 2035, hvis man tager udgangspunkt i de analyseforudsætninger, som Energistyrelsen planlægger efter.

Regner man i stedet på de tiltag, der er vedtaget politisk på nuværende tidspunkt, når de årlige investeringer kun op på 36 mia. kr.

Samlet set er det 500 mia. kr. mindre, end der var udsigt til i Energistyrelsens scenarie fra efteråret 2024, når man ser på hele perioden frem til og med 2035.

Konsekvenserne står lysende klart, når de neddroslede investeringer omregnes til arbejdspladser. Hvis ikke politikerne strammer skruen, bliver der ifølge analysen brug for 30.000 færre fuldtidsansatte årligt til at omstille Danmark, end der var udsigt til for bare et år siden.

*****

NB Forsyning & Miljø:
Hofor og Københavns Kommune vil investere milliarder i at undgå biomasse

Hovedstadens forsyningssselskab – Hofor - kan i dag kippe med flagene og fejre sine første 100 år med fjernvarme til borgerne i København. Det sker med en udmelding om, at man vil investere milliarder i at undgå biomasse i fremtiden, skriver NB Forsyning & Miljø.

- Vi investerer i disse år 3-5 mia. kroner i store varmepumper og elkedler. Det gør vi for at reducere mængden af biomasse og få en flerstrenget og dermed mere robust og fleksibel forsyning – og for at udnytte muligheden for strøm fra vind og sol, siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i Hofor.

I kommunens klimahandleplan 2026-28 har politikerne godkendt investeringer i fjernvarmen på omkring 4-8 milliarder kroner, som skal takstfinansieres. Dertil kommer CO2-fangstprojektet på biomassekraftværket, der ifølge handleplanen anslås at koste op til seks milliarder kroner, og som ved idriftsættelsen vil gøre fjernvarmen i København klimapositivt.

Hofors investeringer i fjernvarmesystemet handler primært om elektrificering, men der satses også på varmelagre og på at gøre byens varmeforbrug mere fleksibelt.

*****

Altinget.dk:
Partier vil have mere natur og renere drikkevand i forhandlinger om solceller og vindmøller

Regeringen har bl.a. foreslået øget kompensation for at få flere lokale til at bakke op om større energipark-projekter. Men Enhedslisten og De Konservative peger på, at det mere vil handle om at sikre renere drikkevand og mere natur. Det skriver Altinget.dk.

Konservative noterer sig, at flere af regerings tiltag ”imødekommer” gamle ønsker fra oppositionen om flere varmepumper og solceller på kommunale tage. Helt generelt er partiet dog bekymret for, om den samlede pakke reelt kommer til at gøre en forskel.

- Vi står primært med to problemer. Det ene er, at der ikke er penge i lortet – hverken solceller eller vindmøller. Og det andet er, at folk ikke vil have det. Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt regeringens forslag rent faktisk løser de problemer. Det er jeg lidt nervøs for, siger Dina Raabjerg.

Enhedslisten har samme bekymring i forhold til den øgede kompensation.

- Vi bør lære af de VE-projekter, der har opnået lokal støtte. Flere steder har tilbudt andel til dem, der bor tættest på, mens andre har givet noget natur tilbage til lokalområdet. Sådan noget kan være vigtigere end at fordoble kompensationen til naboer, så det ville jeg hellere bruge pengene på, siger Søren Egge Rasmussen.

*****

EnergiWatch:
Tænketank: Folketinget kan vedtage og gennemføre højt klimamål for 2035

Folketinget skal vedtage et nyt klimamål for 2035, og ifølge Tænketanken Concito bør Folketinget melde et højt klimamål ud for 2035 – mere præcist bør det være på 90 procent. Det skriver EnergiWatch.

- Tiden kalder på, at man ikke bare konsoliderer den eksisterende klimapolitik, men at man fortsætter med at skubbe den grønne omstilling ind i nye områder, for at omstillingen faktisk lykkes, lyder forklaringen fra Torsten Hasforth, cheføkonom i Concito.

Da Folketinget efter klimavalget i 2019 vedtog klimaloven, blev der fastlagt et klimamål på 70 procents reduktion i 2030 og 100 procents reduktion i 2050. Her blev det også besluttet, at Folketinget i 2025 skulle indgå aftale om et nyt mål for 2035.

De officielle fremskrivninger viser, at man med de allerede vedtagne klimatiltag vil ramme 80 procents CO2-reduktion i 2035. Concito har fundet yderligere reduktioner, der kan opnås ved en accelereret omstilling.

De største gevinster i Concitos regnskab stammer dermed fra de teknologier, der i årevis er blevet kritiseret for at være usikre, fordi CO2-fangst og lagring samt pyrolyse endnu ikke er bevist i den største skala.

*****

Sjællandske Nyheder:
Egedals fjernvarme-projekter skal nu vurderes enkeltvis med henblik på individuel beslutning.

Byrådet i Egedal Kommune har valgt at følge en indstilling fra Økonomiudvalget, så man fremover – i byrådet – skal vurderet hvert enkelt fjernvarmeprojekt individuelt, hvis det kniber med tilslutningen. Det skriver Sjællandske Nyheder.

- Nu lægger vi i stedet op til, at udvalget ser på hver enkelt sag individuelt - at vi får sagerne forelagt enkeltvist, så vi kan tage stilling til de konkrete forhold i hvert område. Hvordan ser økonomien ud for selskabet, hvor stor er opbakningen blandt borgerne, hvad betyder det for vores klimamål, og hvilke alternativer står borgerne reelt tilbage med, lød det fra Venstres Bo Vesth, der også er formand for Egedal Fjernvarme.

Han kaldte samtidig ændringsforslaget for et mere balanceret og realistisk grundlag at træffe beslutninger på.

- Vi skal selvfølgelig holde fast i ambitionen om at udrulle fjernvarme - både fordi det er en grøn og samfundsøkonomisk rigtig løsning, men vi skal også kunne tilpasse os virkeligheden, når forudsætningerne ændrer sig. Med denne beslutning sender vi et signal om, at vi tager ansvaret på os sag for sag, og at vi i processen lytter til både selskaberne og borgerne, sagde Bo Vesth.