Mere end 150 organisationer kræver stop for nye forbrændingsanlæg i EU

CleantechWatch:
Mere end 150 organisationer kræver stop for nye forbrændingsanlæg i EU

156 miljøorganisationer har sendt et brev til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-landenes ministre med en opfordring til at bremse etableringen af nye affaldsforbrændingsanlæg i EU. Det beretter CleantechWatch.

Organisationerne hævder bl.a., at EU står i en ”overkapacitetskrise” inden for affaldsforbrænding.

”Udvidelse af forbrændingskapaciteten vil fastlåse Europa i et system til afbrænding af materialer, hvilket direkte underminerer affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse – de højeste prioriteter i EU’s affaldshierarki og en cirkulær økonomi,” står der i brevet.

Ifølge en opgørelse fra organisationen Zero Waste Europe, der står i spidsen for opråbet, har medlemslandene end samlet overkapacitet på affaldsforbrænding 60 mio. ton årligt.

*****

EnergiWatch:
Regeringen hæver energisektorens beredskabsniveau

Trusselsbilledet mod Danmark er så alvorligt, at regeringen nu hæver sektorberedskabsniveauet for energisektoren til det næsthøjeste niveau, orange. Det skriver bl.a. EnergiWatch.

Dermed bliver sikkerhedskravene til energianlæg skærpet, hvilket vil føre til yderligere overvågning og begrænset adgang til energiinfrastrukturen.

Klimaminister Lars Aagaard pointerer, at der i denne omgang ikke er viden om en konkret trussel mod energianlæg.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er udtryk for en konkret trussel mod dansk energiforsyning. Men det er ud fra en samlet vurdering af trusselsbilledet, der gør, at man hæver beredskabsniveauet, siger han.

*****

EnergiWatch:
Strengere adgangskontrol og mere overvågning: Energinet skærper sikkerheden

Energinet skærper sikkerheden på sine el- og gasanlæg og andre lokationer i Danmark. Det betyder bl.a. øget adgangskontrol og mere overvågning som følge af regeringens opjustering af energisektorens beredskab. Det skriver EnergiWatch.

- Generelt betyder det, at vi styrker sikkerhed og overvågning på vores el- og gasanlæg og de lokationer, vi har rundt om i Danmark. Det betyder fx også yderligere begrænsninger i, hvem der kan komme ind på anlæggene og på Energinets lokationer i øvrigt, udtaler Signe Horn Rosted, teknologidirektør i Energinet.

Foruden øget kontrol med, hvem der går ind og ud af Energinets områder, vil selskabet også teste sine beredskabsprocedurer, herunder på cyberområdet. Ifølge direktøren bygger de nye tiltag oven på et sikkerhedsniveau, som allerede ligger højt i forvejen.

*****

JydskeVestkysten:
Fjernvarmeselskab skifter ud på direktørposten: - Jeg glæder mig utrolig meget

Sønderborg Varme har nu fundet sin kommende direktør. Det bliver Anders Kruse, der er uddannet civilingeniør i international teknologiledelse og som tidligere har haft ledende stillinger hos blandt andre Danfoss, Ahlsell og senest som administrerende direktør for Enabl A/S.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at stå i spidsen for Sønderborg Varme. For mig handler det både om at skabe værdi for forbrugerne her og nu og om at tage ansvar for fremtidens energiløsninger, udtaler Anders Kruse ifølge JydskeVestkysten.

Den nye direktør tiltræder hos Sønderborg Varme den 1. december. Her vil Anders Kruse i en overgangsperiode køre parløb med den nuværende direktør Erik Wolff, inden han overtager direktørstolen den 1. januar 2026.

*****

DR.dk:
Tidligere borgmester og nuværende borgmesters mand risikerer at skulle betale millionerstatning i fjernvarmeskandale

Såvel Odsherred Forsyning som Odsherred Varme fastholder ifølge DR.dk et erstatningskrav på 100 millioner kroner mod tidligere medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion.

De sagsøgte skal ifølge forsyningsselskabets påstande anerkende ansvar for beslutningerne og betale op til 10 millioner kroner hver, hvis retten dømmer dem erstatningsansvarlige. Det drejer sig blandt andet om den siddende borgmester Karina Vincentz' (NO) mand, Allan Andersen, og tidligere borgmester i Odsherred Kommune Thomas Adelskov (S).

Odsherred Kommune har ellers for nylig droppet sagsanlæggene mod størstedelen af den bestyrelse, der sad med ved bordet, da fjernvarmefiaskoen sendte Odsherred Forsyning i en dødsspiral mod konkurs, skriver avisen.

De sagsøgte har frem til 27. oktober til at indlevere svarskrift.

*****

Horsens Folkeblad:
Nyt prischok: Dennis skal betale 35.000 kr. for varmen - allerede inden radiatoren tændes

Tørring Kraftvarmeværk – der døjer med et underskud på over 10 mio. kroner – ændrer prisstrukturen med virkning fra den 1. oktober. Det betyder, ifølge Horsens Folkeblad, at 1600 husstande nu mødes med massive regninger allerede inden, den første dråbe varmt vand løber gennem rørene.

Frem for i dag, hvor størstedelen af varmeregningen kommer sig af forbruget, skiftes der nu over til, at størrelsen af ens bolig er altafgørende. For Dennis Høilund Christiansen betyder det, at familiens 233 kvm store bolig fra årsskiftet skal betale 28.500 kr. - og det er inden, han har tændt for radiatorerne.

- Jeg kan sagtens forstå, at man går drastisk til værks, og jeg kan også sagtens forstå, hvorfor bestyrelsen har gjort det sådan. Nu får de jo penge i kassen, uanset om vi skruer op eller ned på vores temperaturer. Vi kan lige så godt lade det buldre igennem, da det alligevel bare er en dråbe i den samlede regning, siger Dennis Høilund Christiansen.

*****

CleantechWatch:
Direktør og grøn organisation går hvert til sit

Bjarke Møller stopper som direktør i Rådet for Grøn Omstilling, skriver bl.a. CleantechWatch. Rådet for Grøn Omstilling oplyser i en pressemeddelelse tirsdag, at fratrædelsen sker ”efter gensidig aftale”.

”Med sin skarpe pen, stærke formidlingsevner og insisteren på, at vi kender klimakrisens løsninger og bør holde blikket fokuseret på de mest omkostningseffektive af dem, har han været en profileret leder i den danske klima- og energidebat,” lyder det i meddelelsen.

Bjarke Møller har stået i spidsen for Rådet for Grøn Omstilling siden 2022. Administrationschef Svend Tabor er blevet konstitueret som direktør.

*****

EnergiWatch:
Stor del af vejen mod klimamålet for 2030 mangler gennemførelse

En væsentlig del af reduktionsvejen mod klimamålet i 2030 mangler stadig at blive gennemført, selv om politiske aftaler har vist den teoretiske vej. Det fremgår af regeringens årlige klimaprogram, som er udgivet tirsdag morgen. Det skriver EnergiWatch.

Regeringen har opgjort, at reduktionen af 10,7 millioner ton CO2 i 2030 nu er implementeret, mens reduktionen af 4,0 millioner ton CO2 stadig er under implementering.

- Vi er på rette kurs mod 2030, men vi er stadig midt i det lange seje træk, og det er nu, vi skal holde fast, siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Folketinget har vedtaget en række klimaaftaler, som endnu ikke har leveret CO2-reduktioner i virkeligheden. Det gælder eksempelvis planerne om CO2-fangst og lagring, der stadig er i sin opbyggende fase, men som først ventes at levere reduktioner i de kommende år.