Virksomheder frygter for adgangen til vand og el

Finans.dk:
Virksomheder frygter for adgangen til vand og el

Bekymringen for basal adgang til el, varme og vand overgår frygten for hackere og urolig geopolitik. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, der viser, at bekymringer over forsyningssvigt er større end tabet af nøglepersoner og krav og byrder til digital sikkerhed.

Finans.dk skriver, at Dansk Erhverv på baggrund af analysen konstaterer, at danske erhvervsvirksomheder er meget sårbare og har en grundlæggende afhængighed af helt basale elementer som el, varme og vand.

- Det er virksomhedernes eksistens, som er på spil. Hvis du ikke har internet eller el, kan man ultimativt gå konkurs, men allerede inden risikerer man at miste innovation og udvikling. Mange af vores mindre virksomheder indgår i kæder (af udvikling, red.), hvor de også forsyner større virksomheder – hvis de rammes, kan det mærkes, siger han til Finans.dk.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) lægger vægt på overfor Finans, at det danske samfund generelt ”skal være bedst muligt forberedt på kommende trusler og hændelser” både fysisk og digitalt. Det gælder også for de danske virksomheder.

- Trusselsbilledet er alvorligt og jeg forstår godt virksomhedernes bekymringer. Derfor er vi i fuld gang med at styrke sikkerheden i forhold til vores kritiske infrastruktur, skriver han i en kommentar til Finans.

*****

Ingeniøren.dk:
Nordsøen skulle være grønt kraftværk: Nu advarer DTU om, at løfterne er overdrevne

Danmark, Tyskland, Belgien og Holland indgik i 2022 en aftale – Esbjerg-deklarationen – om at omdanne Nordsøen til Europas grønne kraftværk. Forskere mener nu, at de nationale mål for produktion af elektricitet fra vind ikke holder. Det skriver Ingeniøren.dk.

I erklæringen lovede de fire lande at etablere 65 GW havvind i 2030 og mindst 150 GW i 2050 og dermed ”gøre Nordsøen til et grønt kraftværk”. Nu viser tal, at målene ligger over, hvad atmosfæren og store mølleparker realistisk kan levere, skriver to forskere fra DTU Vindenergi, på baggrund af et studie.

- Der findes et klart fysisk loft over, hvor meget energi pr. kvadratkilometer, der kan udvindes fra store havvindmølleklynger, skriver Jens N. Sørensen og Gunner C. Larsen.

Ifølge forskernes model ligger den faktiske aktuelle udnyttelse allerede tæt på loftet. Særligt Holland skiller sig ud med forventninger, der »antager op til 50 procent mere strøm fra samme havareal, end aerodynamiske begrænsninger tillader,« skriver forskerne.

Danmark er ikke vurderet i sammenligningen, men vil hæve produktionen fra 2,3 GW i dag til 17 GW i 2030 med 82–92 TWh pr. år - her ser Jens Nørkær Sørensen dog ”ingen grund til bekymring” på nuværende grundlag.

*****

Energy Supply:
EU beskyldes for at fremme krig mod Ukraine ved at importere russisk naturgas

Menneskerettighedsorganisationen Urgewald kritiserer nu EU som helhed for at bidrage til finansieringen af den russiske krig i Ukraine ved at fortsætte importen af LNG-gas fra Rusland. Importen fortsætter – lyder anklagen – på trods af ambitioner om at stoppe for importen.

Energy Supply fortæller, at Rusland i 2025 tjente cirka 7,2 mia. euro på eksport af flydende naturgas til EU. Ifølge menneskerettighedsorganisationen Urgewald blev mere end 15 mio. ton LNG transporteret gennem den arktiske is til EU-terminaler i 2025.

Det positive er, at EU har reduceret rørledningsgas fra Rusland siden 2022, men omvendt er Europas andel af import af de globale LNG-reserver steget – i 2025 udgjorde de således 76 procent.

Importen er fortsat lovlig, og EU har været tilbageholdende med at forbyde russiske leverancer på grund af Central- og Østeuropas afhængighed af energikilden.

*****

NB Forsyning & Klima:
Brancheforening: Nyt CCS-udbud bør kun have fokus på CO2-fangst

Brancheforeningen Cirkulær opfordrer nu til, at fremtidige CCS-udbud alene skal have fokus på CO2-fangst. Det nuværende udbud kræver af de kommunale affaldsenergiselskaber, at de skal investere i fangstanlæg og påtage sig ansvar for transport og lagring af CO2, som normalt ikke er inden for selskabernes kerneopgaver.

Brancheforeningen mener ifølge NB Forsyning & Klima, at den samlede værdikæde kan være en forklaring på, at flere aktører til udbuddet har trukket sig.

- Vi så gerne, at staten selv tog et ansvar for at bygge en form for rørinfrastruktur, der kan transportere det (CO2'en, red.) ud i Nordsøen. Derudover få sat mere skub i de licenser, der skal til for, at man kan have nogle til at pumpe det ned i undergrunden, siger kommunikationschef Niels Toftegaard til NB-Forsyning & Klima.

Cirkulær lægger således op til, at det i højere skal handle om at skabe et samarbejde, der går på tværs af staten, de kommunale selskaber og andre aktører, som kan bidrage med at fange CO2

*****

EnergiWatch:
Eksplosiv biogasvækst er forsvundet: "Det er ærgerligt"

Den stejle vækstkurve i produktionen, der har karakteriseret den danske biogasbranche i en årrække, synes at være forduftet. Produktionsvæksten var i 2025 på beskedne 17 mio. m3, men den fx 2023 var på over 300 mio. m3.

EnergiWatch skriver, at Biogas Danmark medgiver, at der har været en stagnation i de senere år.

- Det er ærgerligt, at vi ser den her stagnerende udvikling. Især når vi synes, at der er et potentiale for at øge produktionen. For vi ved, at der er konkrete planer i branchen om at realisere nye biogasprojekter og udvide produktionen, siger Esben Tranholm Nielsen, public affairs-chef i Biogas Danmark, til EnergiWatch.

Selv mener Biogas Danmark, at det handler om en cocktail bestående af en lav gaspris, støttenedsættelse, nye tariffer fra Evida, regulering af energiafgrøder samt udsigten til ingen oprindelsesgarantier ved en kommende støtteordning pressede producenterne i en grad, så Biogas Danmarks prognose fra dengang lød på en nedgang i produktionen på 8 pct. i 2025.

*****

Klimamonitor:
Trepartsminister: ”Vi kommer ikke til at stille krav om borgerinddragelse”

Fraværet af indsatser målrettet borgerne i de lokale treparter har mødt kritik fra professor Anders Blok og flere andre eksperter og organisationer blandt andet Friluftsrådet og en større gruppe ungdomsorganisationer. Det skriver Klimamonitor.

Men kritikken preller af på den ansvarlige minister, Jeppe Bruus, der finder kritikken uberettiget og afviser, at borgerne hidtil har været overset i processen.

- Der er fokus på det mange steder. Der har været enormt meget arbejde i gang, hvor Danmarks Naturfredningsforening har holdt baggrundsmøder med de grønne organisationer, og hvor landbruget har aktiveret deres forskellige sektioner. Der har allerede været inddragelse ude i kommunerne, hvor mange mennesker har deltaget i møder og været med til at diskutere omlægningen af Danmarks areal, siger han.

Han anerkender dog samtidig vigtigheden af endnu mere borgerinddragelse og lover, at borgerne de kommende år i højere grad vil blive tænkt ind i realiseringen af treparten. Hvordan det konkret kommer til at ske, vil han dog endnu ikke sige noget om.

*****

Energy Supply:
Lukker sag om varmepumper: Nægter at dokumentere effekt af støttemillioner

Rigsrevisionen giver nu op i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at dokumentere klimaeffekten af støttemillioner til varmepumper. Det fremgår – ifølge Energy Supply – at et netop offentliggjort notat.

Statsrevisorerne har tidligere kritiseret ministeriet for, at man opgjorde CO2-reduktioner på baggrund af, hvor mange projekter, varmepuljerne har givet tilsagn om - ikke hvor mange projekter, der reelt bliver færdiggjort.

På den baggrund konkluderede Statsrevisorerne, at det var "uklart", hvor mange CO2-udledninger, regeringens millionstøtte til grøn varme reelt har reduceret.

Men i et nyt notat oplyser Rigsrevisionen, at ministeren "ikke anser Klimaaftalens skønnede CO2-reduktioner som mål, og han afviser derfor at afrapportere de realiserede reduktioner op imod skønnene."

*****

Klimamonitor:
Borgerforslag om vindmøllestop har samlet over 1.000 underskrifter

Midt i december blev et borgerforslag om landsdækkende midlertidigt stop for opstilling af vindmøller på over 100 meter søsat. Indtil videre er der indsamlet omkring 1.300 underskrifter fremgår det Klimamonitor.

Dermed er der stadig lang vej de 50.000 underskrifter, der skal til, før Folketinget er tvunget til at behandle forslaget. Men det er forslagsstillerne helt indforståede med.

- Det er generelt meget sjældent, at borgerforslag når frem til at komme for Folketinget, så nu må vi se. Det primære er at få startet debatten og få politikerne i Folketinget til at se, at der er problemer, og at de skal belyses bedre, siger David Munk Bogballe, initiativtager til borgerforslaget, til Viborg Folkeblad.

Når gruppen bag forslaget vil have et midlertidigt forbud mod møller på over 1 gigawatt eller 100 meters højde, så skyldes det, at de vil have vurderet de reelle effekter af »pulserende infralyd«, skriver de. Det sker på baggrund af en undersøgelse, som en række Tjele-borgere selv har finansieret og bestilt.

*****

CleantechWatch:
Ny ARC-bestyrelse får SF-profil for bordenden

Det storkøbenhavnske affaldsselskab ARC har netop konstitueret sig efter kommunalvalget i slutningen af 2025. Og det er blevet Astrid Aller – nyvalgt gruppeforperson ofr SF i Københavns Kommune – der kommer at stå i spidsen for selskabet. Det skriver CleantechWatch.

”Som bestyrelse skal vi sikre, at ARC fortsætter med at levere god affaldsservice til borgere og virksomheder, samt genbrug og genanvendelse af hensyn til klima og miljø. Der er masser at tage fat på,” udtaler Astrid Aller i en pressemeddelelse.

Hun udtaler videre:

”Et særligt fokus bliver sorteringsanlægget til restaffald, hvor genanvendeligt affald skal udsorteres fra restaffaldet. Det bliver et supplement til husstandssorteringen og et vigtigt værktøj til at øge genanvendelsen i Frederiksberg, København og Tårnby.”