Et skævt Danmarkskort: Her installerer vi flest gasfyr

Energy Supply:
Et skævt Danmarkskort: Her installerer vi flest gasfyr

Tre ud af fire gasfyr, der blev installeret i private husholdning i 2025, blev installeret på Sjælland. Det viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen, som Energy Supply har bedt om.

Dermed har der været en fast tilvækst af gasfyr i Østdanmark, der dækker over Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Siden 2023 er der installeret knap 9.000 gasfyr i regionen.

Der blev imidlertid ikke installeret et eneste gasfyr i 2025 på hverken Lolland, Falster eller Bornholm, ifølge opgørelsen.

Opgørelsen dækker både nyproducerede fyr og genbrugsfyr, og sondrer ikke mellem nyinstallationer og erstatninger for gamle gasfyr.

*****

EnergiWatch:
Klimaminister sætter gang i analyse af atomkraft i Danmark

Kommissoriet er klar, og derfor sætter klimaminister Lars Aagaard nu gang i analysen af, hvordan og hvorvidt atomkraft kan spille en rolle i fremtidens energisystem i Danmark. Det skriver bl.a. EnergiWatch.

Ministeren går til analysen – der skal være færdig i andet kvartal af 2026 - med et ”åbent sind”.

- Jeg er helt enig med dem, der siger, at sol- og vindenergi skal have en stor rolle som det, der leverer strøm til os i fremtiden. Men det kan ikke stå alene, siger Lars Aagaard.

Lars Aagaards nye analyse af teknologiens muligheder i Danmark handler udelukkende om de nye SMR-reaktorer og ikke de store kraftværker, som allerede nu står i lande som Frankrig og Sverige.

Mens solceller og vindmøller leverer grøn strøm til billige penge, vil der i fremtidens klimaneutrale energisystem stadig være brug for en stabil energikilde, der kan levere grøn strøm, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Analysen skal være færdig i andet kvartal af 2026.

*****

Horsens Folkeblad:
Nu sætter varmeværk navn på: Disse områder skal fremover betale op mod 5000 kr. ekstra om året

Tørring Kraftvarmeværk har nu udpeget yderligere tre andre områder, der også skal betale en særskilt ekstraregning på lidt over 5000 kr. om året. Det sker nødtvungent, skriver Horsens Folkeblad, men er nødvendigt for at få økonomien til at hænge for selskabet.

Således rammes Dyrevejene, Slårupvej og Gudenåparken-området nu også af det såkaldte områdebidrag på mellem 3500 kr. og 5500 kr. om året. I øvrigt præcis, som bestyrelsen tidligere havde varslet som et forventet håndtag, der måtte trækkes i.

- Det er bare først nu, vi har haft kapaciteten til at løfte det. Jeg kan sagtens forstå, hvis nogen føler det som uretfærdigt, og vi var det da også helst foruden. Men vi forsøger at balancere forskellige hensyn i en situation, hvor vi ganske enkelt ikke har andre muligheder, siger formand Chris Larsen.

Områderne – fem i alt – er udpeget, fordi forbrugerne over de seneste år har fået en gratis tilslutning til fjernvarmen. Således er man landet på en løsning, hvor halvdelen af anlægssummen de enkelte steder nu alligevel skal betales af de pågældende husstande, mens resten bliver båret som helhed.

*****

EnergiWatch:
Total Energies klar til milliardinvestering i CO2-fangst

Det børsnoterede franske energiselskab Total Energies kunne torsdag i sidste uge offentliggøre, at selskabet har vundet en ny licens til at undersøge lagring af CO2 i Nordsøen. Selskabet bekræfter nu, at man er klar til at satse på CO2-fangst i Danmark. Det skriver EnergiWatch.

Den nye licens tredobler Total Energies’ potentielle CO2-forretning i Danmark. I de to første områder, Total Energies er ved at udvikle under projekt Bifrost, lyder potentialet for nuværende på fem mio. ton om året. Med det nye område oveni kan Total Energies potentielt nå op og lagre 15 mio. ton CO2 om året fra 2035.

Leder af forretningsudvikling, Esbern Hoch, tilføjer, at den investering kun er første del. Total Energies skal også udvikle konceptet, lave 3D-seismik, bore flere brønde, en platform og en rørføring.

- Så det er nogle store kapitalinvesteringer, der skal laves, før vi får nogen form for indtjening, siger han.

*****

Sønderborg Nyt:
Kulden kom og fjernvarmen fulgte med uden problemer

Den hårde frost og kulde blev modtaget med sindsro hos SONFOR Varme på Als. Det var nemlig den mulighed, som man ventede på for at kunne se, om man kunne klare sig uden sit vanlige spidslastberedskab, skriver Sønderborg Nyt.

Og det endte godt, lyder det fra varmechef Ingolf Nielsen, der konstaterer, at halmfyr, varmepumpe og akkumulatortanke stod distancen – også i de perioder, hvor forbruget har været over 20 MW i timen.

Det giver ifølge fjernvarmechef Ingolf Nielsen grund til optimisme. For selvom den nye varmepumpe endnu ikke er helt færdigindkørt, har de kolde januar døgn vist, at varmen kan leveres stabilt, også når vinteren for alvor strammer grebet.

- Vi er ikke helt i mål med at få kørt varmepumpen ind endnu. Derfor er det positivt, at vi allerede nu kan se, at vi har kunnet dække vores kunders varmebehov uden at skulle bruge spidslast. Dermed kan vi begynde at høste fordelene ved at kunne kombinere halm og varmepumpe med kapaciteten i vores to akkumulatortanke, siger Ingolf Nielsen.

*****

GridTech:
Hofor gør klar til de store varmepumper: Nu skal fremløbstemperaturen sænkes

Som led i elektrificeringen af fjernvarmen i København sænkes den maksimale fremløbstemperatur, fremgår det af GridTech. Det vil - ifølge Hofor – betyde, at omkring fem procent af kunderne skal opgradere deres varmeanlæg, mens omkring 25 procent skal foretage mindre justeringer.

Baggrunden for de nye temperaturer i ledningsnettet skal findes i elektrificeringen af varmeproduktionen. De varmepumper, der kommer ind, arbejder nemlig bedst, når fremløbstemperaturen er lav.

Derfor annoncerer Hofor nu, at man indleder arbejdet med at sænke fremløbstemperaturen i Københavns fjernvarmenet – gradvist og over flere år. De nuværende temperaturer på omkring 65 grader vil for de fleste dage forblive uændrede, men på de koldeste vinterdage vil temperaturen fremover maksimalt nå 75 grader.

*****

Ritzau:
Strømmen er tilbage på Bornholm efter fire timer langt nedbrud

Onsdag eftermiddag er der igen strøm til borgerne på Bornholm, der om formiddagen mistede strømmen. Det skyldtes en teknisk fejl hos Trefor El-Net Øst, der står for distribution af el på øen. Det skriver Ritzau.

Det var en fejl, der ifølge Trefor overbelastede søkablet mellem Bornholm og Sverige. Det førte til, at kablet blev udkoblet. Da Bornholm forsynes gennem søkablet, mistede hele øen strøm.

Allerede blot en time senere var søkablet, der drives af Energinet, genindkoblet. Klokken 12.30 fik de første bornholmere strøm igen. Klokken 14 var strømmen genetableret hos alle på Bornholm.

Derefter påbegyndtes påbegyndte Trefor El-Net Øst arbejdet med at genetablere forsyningen til de knap 30.000 husholdninger og virksomheder på Bornholm.