Energinets kvaler udløser bølge af afvisninger

Finans.dk:
Energinets kvaler udløser bølge af afvisninger

Mere end 50 virksomheder får nu bremset deres forretningsplaner, fordi der mangler kapacitet i elnettet. Det oplyser landets elnetselskaber ifølge Finans.dk, mens de retter en hård kritik mod statens monopolselskab Energinet.

I trekantområdet har ca. 30 virksomheder foreløbig fået afslag på at blive tilsluttet elnettet, oplyser elnetselskabet Trefor. Det vækker frustration hos Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i energikoncernen Ewii, der ejer Trefor.

- Det sætter samfundet i stå, advarer Lars Bonderup Bjørn, der oplever at blive kontaktet af Trefors frustrerede kunder, som ikke kan få adgang til elnettet.

- Det gør, at virksomheder kommer til at flytte. Vi kommer til at miste arbejdspladser, så det er et ret alvorligt problem, siger han.

Samme problemer har ramt de sjællandske elnetselskaber Cerius og Radius, der begge er ejet af energikoncernen Andel.

Ifølge adm. direktør Jens Fossar Madsen har Cerius og Radius indtil videre haft otte kunder, der ikke kan få en aftale på en tilkobling, og der er flere afslag på vej.

*****

EnergiWatch:
Brancheorganisation i opråb til Energinet: "Umuligt at fejlinvestere i udbygning"

Den seneste politiske aftale for Energinet vækker glæde hos brancheorganisationer, der dog understreger, at det er vigtigt, at det også fører til handling. Det fremgår af EnergiWatch.

Jørgen S. Christensen, teknologidirektør i Green Power Denmark, har blot et budskab til Energinet i forlængelse af aftalen: Der skal fart på byggeriet til udbygning af transmissionsenttet.

- Vi ser en vækst i elforbruget, som betyder, at det nærmest er umuligt at fejlinvestere i udbygningen af transmissionsnettet, skriver Jørgen S. Christensen til EnergiWatch.

- Vi har længe presset på at få meget mere fart på udbygningen, da vi må konstatere, at det flere steder ikke længere er muligt for de lokale netselskaber at tilslutte nye, store kunder på grund af manglende kapacitet i Energinets transmissionsnet.

*****

Energy Supply:
Milliardudbud rykket i sidste døgn: Pilen peger på to aktører

Mediet Energy Supply har brugt udelukkelsesmetoden ved at ringe til samtlige de ti oprindelige aktører i udbuddet om CCS-puljen for at finde frem til, hvem der er den indtil videre mulige hemmelige byder, som har fået Energistyrelsen til endnu en gang at forlænge fristen for bud.

Og ifølge Energy Supply er der kun to af dem, der ikke blankt afviser af være på vej med et bud: Aalborg Portland og Vestforbrænding. Og på den baggrund forudsiger Energy Supply, at det med stor sandsynlighed er Vestforbrænding, der kan være med på et sent bud.

Det er anden gang, at Vestforbrænding forsøger sig med at hente statsstøtte til multiforsyningens CO2-fangst-ambitioner. I 2023 bød selskabet på CCUS-puljen, men måtte se sig slået af Ørsted, der blev eneste vinder af puljen.

Siden blev de prækvalificerede til den nye CCS-pulje, som de dog valgte at trække sig fra inden Nytår.

Det skal siges, at Vestforbrænding ikke har ønsket at kommentere på udsættelsen af puljen til den 4. februar, ligesom de ikke kommenterer på, hvorvidt de har et bud på vej.

*****

EnergiWatch:
Ørsteds CCS-projekt er forsinket: Står til at misse minimumskrav i første år

Tidsplanen er skredet for Ørsteds CCS-projekt, der skulle lagre 430.000 ton årligt fra 2026. Det mål nås ikke, erkender udvikleren, der risikerer en millionbod, hvis minimumskrav ikke opfyldes. Det skriver EnergiWatch.

Udvikleren vandt i 2023 statens første CCS-udbud og dertilhørende statsstøtte på 8 mia. kr. i bytte for at fange og lagre mindst 400.000 ton CO2 fra 2026 og 20 år frem.

Men Ørsted kommer formentlig ikke til at indfri målet i år, meddeler selskabet til EnergiWatch.

”Da projektet først går i fuld drift senere i år, forventer vi ikke at nå den fulde mængde i 2026,” skriver Ørsteds pressetjeneste i en mail til EnergiWatch.

Ørsted Kalundborg Hub, som CCS-projektet hedder, udgøres af et CO2-fangstanlæg på henholdsvis Asnæsværket og Avedøreværket.

Ifølge den oprindelige tidsplan skulle værkerne begynde at fange og lagre CO2 i 2025. Fra starten af indeværende år skulle de to kraftværkers kapacitet være helt oppe i omdrejninger med en kapacitet på 430.000 ton årligt.

*****

Ingeniøren.dk:
USA har et jerngreb om Europas energiforsyning

Mens EU endnu er på vej ud af Putins gasgreb, så er EU på lige lukt ind i en ny gasafhængighed af USA og Donald Trump. Danmark er som resten af EU sårbar på den korte bane, men ekspert slår koldt vandt i blodet, skriver Ingeniøren.dk.

Afhængigheden skyldes LNG, der i stor stil er på vej til at erstatte russisk naturgas. Importen er stigende – i 2025 leverede USA 25 procent af al LNG til EU – og Ditte Brasso Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, siger til DR, at det kan være et problem, hvis USA vælger at bruge vores importafhængighed som et pressionsmiddel til at opnå andre politiske målsætninger.

- Den usikkerhed, der er opstået de seneste måneder, er, hvorvidt man har en relation til USA, hvor man kan stole på, at de er en god og stabil handelspartner – og leverandør, siger hun.

Energiekspert og partner i analysevirksomheden Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe, maner dog til besindighed. Han anerkender, at vi på kort sigt vil være relativt sårbare.

- Det så vi også, da gasprisen skød i vejret efter den russiske invasion af Ukraine. Men der viste vi også, at hvis vi bliver ramt, så kan vi hurtigt sænke forbruget af el og gas med 10 procent på no time, siger han og peger på gasprisen som et meget stærkt signal om at skrue ned for forbruget.

*****

Energy Supply:
Europas gaslagre er på "bekymrende" niveau: - Det begynder at ligne 2022

Chefanalytiker er nervøs for tilstanden af gaslagrene i EU. Ifølge Arne Lohmann Rasmussen, er lagrenes beholdning på et ”bekymrende” niveau, fremgår det af Energy Supply.

- Gaslagrene begynder at ligne de niveauer, vi så i 2022 – og lige nu peger prognoserne på, at de kan ende endnu lavere, end de gjorde i 2022, siger Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i konsulenthuset Global Risk Management, til Energy Supply.

Konkret er gaslagrene i Europa lige nu omkring 45 procent fyldte, fremgår det af Energy Supply. I Danmark er lagerbeholdningen endnu lavere – nemlig på 38 procent.

Med de nuværende prognoser vurderer Arne Lohmann Rasmussen, at unionens lagre kan komme under 25 pct., inden fyringssæsonen er forbi – lavere end det laveste niveau under energikrisen i 2022.

Selvom lavvande i gaslagrene ikke volder problemer nu og her, skaber det et problem, Europa meget vel kan komme til at skubbe foran sig i mange måneder, skriver Energy Supply.

*****

Randers Amts Avis:
Nu kan der laves fjernvarme for millioner i Spentrup

Randers byråd har sagt ja til at yde garanti for et lån på 105 mio. kroner, der skal bane vejen for stort fjernvarmeprojekt i landsbyen Spentrup. Det er Verdo, der skal stå for udrulningen, fremgår det af Randers Amts Avis.

Verdo Varme har ansøgt Randers Kommune om garantien for at kunne låne pengene til at udvide fjernvarmenettet til Spentrup. Området nord for Randers har i dag 723 bygninger, der opvarmes med gas eller olie.

Ifølge sagsfremstillingen forventes det, at 92 procent af disse kan konverteres til fjernvarme inden for fire år.

Projektet omfatter blandt andet en transmissionsledning fra Garnisonsvej i Randers, en pumpestation nord for Randers samt nye forsynings- og stikledninger i Spentrup.

Derudover er 280 fremtidige boliger indregnet i planlægningen, men de indgår ikke som en forudsætning for projektets økonomi.

*****

NB Forsyning & Klima:
Professor i energiplanlægning: Markedet for solceller er mættet

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, gør sig i NB Forsyning & Klima til talsmand for, at markedet for solceller har nået sin grænse. Dermed er spørgsmålet, om en masse nye solceller på de kommunale bygninger overhovedet er nødvendigt.

- Man bør kun udvide vores areal med solceller, i takt med at vores forbrug stiger. Vindenergien kommer jo oveni, og det gør det vanskeligt at se en meget ekspansiv udvikling i antallet af solceller. Vores nabolande bygger også solceller, så det er heller ikke sådan, at solceller kan blive vores næste store eksporteventyr. Markedet er simpelthen mættet, siger Brian Vad Mathiesen.

I KL er man ikke i tvivl om, at kommunerne skal og vil udvide deres solcellekapacitet, i takt med at forbruget stiger.

- Jeg skal ikke kunne sige, om markedet er mættet eller ej, men vi skal i de kommende år elektrificere flere sektorer, for eksempel fjernvarmeværkerne, og det betyder jo, at vi skal bruge mere energi, siger Hjalte Nordman Bie fra KL.