Danmark fastholder en høj elforsyningssikkerhed både nu og om 10 år

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet; pressemeddelelse:
Danmark fastholder en høj elforsyningssikkerhed både nu og om 10 år

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har fastsat planlægningsmålet for elforsyningssikkerheden for 2035 på 38 afbrudsminutter. Det er en stigning på to minutter i forhold til forrige mål, fremgår det af pressemeddelelse fra ministeriet.

Det er sket på en anbefaling fra Energinet, og det betyder, at elforsyningssikkerheden i Danmark fortsat er blandt verdens højeste.

Det stigende antal afbrudsminutter i eldistributionsnettet skyldes dels den øgede elektrificering af samfundet og dels at et stort antal komponenter bliver gamle på samme tid.

Regeringen har allerede sat tiltag i gang for at kunne fastholde, at danskerne også i fremtiden vil have meget få minutter om året uden strøm i kontakten.

Blandt andet er der sat gang i forarbejdet til en såkaldt kapacitetsmekanisme til understøttelse af den nødvendige effekttilstrækkelighed, altså en mekanisme der fungerer ved at levere elkapacitet eller nedregulere i knaphedssituationer.

*****

Energy Supply:
EU's elnet er under pres: Nu er økonomisk hjælp på vej

EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) forbereder nye finansieringsordninger, der skal øge investeringerne i Europas energiinfrastruktur. Det fortæller Energy Supply.

Størrelsen på de nye ordninger er endnu ikke fastlagt, og det fremgår af Energy Supply, at planen ventes offentliggjort i marts. 

- EIB står klar til at arbejde tæt sammen med Europa-Kommissionen for at fremskynde investeringer i Europas energisikkerhed og grønne omstilling, lyder det fra Den Europæiske Investeringsbank i en kommentar til Reuters. 

Sidste år investerede EIB 33 mia. euro i energiprojekter i Europa – det højeste niveau nogensinde.

*****

Altinget.dk:
Fra et belgisk slot udfordrede regeringsledere hjørnestenen i Europas grønne omstilling

Handlen med CO2-kvoter svækker europæiske virksomheders konkurrenceevne, mener en række statsledere, som efterspørger en mere industrivenlig politik med flere undtagelser fra kvoterne. Det skriver Altinget.dk.

En lavere pris for at udlede CO2 er "det eneste, der kan redde Europas industrier her og nu", sagde den tjekkiske premierminister Andrej Babiš på vej ind til sidste uges uformelle topmøde for EU-landenes stats- og regeringschefer.

Flere af lederne mener, at den grønne omstilling udgør en decideret hæmsko for, at europæiske virksomheder kan vokse sig store.

"At blive grønnere kan ikke være vores mål; det betyder at blive fattigere," sagde Østrigs kansler Christian Stocker forud for topmødet og fastslog, at undtagelser fra kvotehandelssystemet er nødvendige for "at sikre, at den hjemlige industri forbliver konkurrencedygtig, og at vores virksomheder ikke flytter ud".

EU's kvotehandelssystem – også kaldet ETS – sætter en pris på CO2-udledningen og giver derfor virksomhederne et økonomisk incitament til at reducere deres udledninger.

*****

Altinget.dk:
Dansk socialdemokrat bliver hovedforhandler på stort energiudspil

EU-parlamentarikeren Niels Fuglsang (S) er blevet udpeget af de europæiske socialdemokrater som hovedforhandler på dele af EU’s lovpakke, der skal sikre hurtigere udbygning af vedvarende energi og energiinfrastruktur. Det skriver Altinget.dk.

”Vi står over for en kæmpe opgave i at gøre EU uafhængig af importeret fossil energi. Det handler om at sikre vores strategiske autonomi, styrke vores konkurrenceevne og selvfølgelig også om at komme i mål med vores klimamål,” skriver Niels Fuglsang i en pressemeddelelse.

Lovpakken, som Niels Fuglsang skal forhandle gennem Europa-Parlamentet, blev præsenteret af EU’s kommissær for energi Dan Jørgensen 10. december.

En central del af planen er at centralisere planlægningen af europæisk energiinfrastruktur med det mål, at medlemslandene kan dele energien bedre imellem sig. Alt sammen med øje på om at mindske Europas afhængighed af importeret energi, sænke energipriserne og fremskynde den grønne omstilling.

*****

Ingeniøren.dk:
Sne som gratis termografi-kamera

Flere fjernvarmeselskaber har været ude på sociale medier for at opfordre borgerne til at kontakte dem, hvis man spotter afsmeltede områder i sneen, der er smeltet hurtigere end normalt på fortove, veje eller stier. Det skriver Ingeniøren.dk.

Det gælder blandt andre Silkeborg Forsyning, der siden sneen lagde sig over Søhøjlandet har modtaget intet mindre end 60 henvendelser fra borgere om mulige utætheder, efter selskabet udsendte en opfordring på Facebook.

- Når vi får sådan et snedække som nu, så afslører det, hvor varmen stiger op fra jorden. Og det kan være et tegn på, at der er nogle fjernvarmerør, der afgiver en unormal mængde varme. Når isoleringen bliver våd, så falder isoleringsevnen og varmen ledes ud i undergrunden og varmer jorden op så sneen smelter, siger Viktor Klindt Dybdal, driftsleder ved Silkeborg Forsyning.

Når sneen ikke er der til at hjælpe, har forsyningsselskabet også målerdata, forbrugsdata og termografiske målinger af forsyningsnettet at læne sig op ad, mens der i de nyere dele af fjernvarmenettet også er indbygget moderne teknologi, der hjælper med at afsløre utætheder.

*****

Randers Amts Avis:
Ikke som Aarhus og Silkeborg: Derfor skal du ikke melde om "huller" i sneen til Verdo

Nogle østjyske fjernvarmeselskaber gerne vil have besked, hvis borgerne spotter "huller" i sneen. Men det gælder ikke Verdo. Her har man nemlig andre metoder til at finde læk i fjernvarmenetværket. Det skriver Randers Amts Avis.

- Hvis man har en reel mistanke om lækage, er det godt, at man kontakter os, men man behøver ikke ringe, hver gang man ser et hul i den nyfaldne sne, lyder det fra afdelingsleder Hans Busten.

Huller i sneen kan eksempelvis have at gøre med, hvor langt fjernvarmerørene ligger under jorden. Derfor kan det hurtigt lede til irrelevante henvendelser at bede om hjælp til at finde huller i sneen.

*****

Frederiksborg Amts Avis:
Lille værk med store planer: Vil halvere prisen

VejbyTisvilde Fjernvarme har sat sig et mål om at halvere sin varmepris – der er blandt de højeste i landet - i løbet af de næste tre til fem år. Det skal bl.a. ske gennem en elektrificering af varmeproduktionen, fremgår det af Frederiksborg Amts Avis.

- Hvis projektet holder i forhold til varmepumperne, så kigger vi ind i, at vi kan få prisen væsentligt ned - måske endda en halvering inden for de næste tre til fem år, siger bestyrelsesformand Morten Dahlberg til Sjællandske Nyheder.

Prisen hos det lille varmeselskab nåede sit højeste niveau under energikrisen, men siden har bestyrelsen formået at tøjle prisen, der er faldet cirka 36 procent. Den høje pris skyldtes ifølge formanden en ”perfekt storm” i negativ forstand.

Morten Dahlberg nævner således, at værket var midt i store investeringer i blandt andet ledningsnettet i Tisvilde, da energikrisen ramte.

- Det var lidt den perfekte storm. Men vi er på den anden side af nu, og vi har hele tiden haft som mål, at priserne skulle væsentligt ned, siger Morten Dahlberg.