Høje gaspriser giver et “forsigtigt puf” til fjernvarmen

Energy Supply:
Høje gaspriser giver et “forsigtigt puf” til fjernvarmen

Dansk Fjernvarme forventer ikke, at den nuværende energikrise med bl.a. stigende priser på gas, munder ud i en regulær tilslutningsbølge som i 2022. Men vurderingen er, at den næste gasregning kan blive et "wakeup-call", fremgår det af Energy Supply.

- De høje gaspriser giver fjernvarmen et forsigtigt puf i den rigtige retning, siger seniorkonsulent Søren Magnussen fra Dansk Fjernvarme og henviser til, at situationen tilbage i 2022 var anderledes på en række punkter.

I 2022 blev krisen håndgribelig for danskerne, blandt andet da sprængte gasledninger i Østersøen gjorde forsyningssituationen konkret og nærværende. Denne gang er konflikten længere væk og mere kompleks at gennemskue.

Brancheorganisationen vurderer, at prisstigningerne kan betyde, at tilslutningen til fjernvarme i det mindste ikke falder yderligere – altså en stabilisering frem for en ny bølge.

Søren Magnussen ser heller ikke nødvendigvis en fordel i en gentagelse af de ekstreme prisstigninger fra 2022.

- Vi ønsker ikke, at gaspriserne får et chok, som de fik i 2022. Så får vi den omvendte, hvor folk ringer og skælder ud over, at de først kan få fjernvarme om to år, siger han. 

*****

Folketidende.dk:
Gaspriserne stikker af: Kan påvirke elprisen, vurderer analytiker

Dansk Fjernvarme advarer nu forbrugerne – og beslutningstagerne – om, at de nuværende og fortsatte prisstigninger på gas snart bliver synlige i forbrugernes regninger. Det skriver Folketidende.dk.

Ifølge et markedsnotat fra Dansk Fjernvarme skal ejere af gasfyr fremover hive 5.000 kroner mere op af lommen årligt. Det sker som følge af krigen i Iran, skriver Dansk Fjernvarme.

- Udregningen sker ud fra et øjebliksbillede af situationen lige nu, men vi kan også se, hvor hurtigt markedet og priserne udvikler sig på få dage. Og ingen analytikere forudser, at situationen i Mellemøsten aftager lige foreløbig – tværtimod, lyder det fra analysechef i Dansk Fjernvarme, Jesper Koch.

I 2025 lå de gennemsnitlige årlige paspriser på cirka 20.000 kroner, men det vil ifølge Dansk Fjernvarme stige til 25.000 kroner i 2026.

*****

Energy Supply:
Varm luft bag massiv elnet-kø: Virksomheder "spiller på flere heste"

Selv om køen til elnettet er eksploderet, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er alle projekter, som virksomhederne forventer at føre ud i livet. Men en ansøgning er en ansøgning, lyder det ifølge Energy Supply fra Energinet, der mener, at de ikke kan vide, om virksomhederne ”spiller på flere heste”.

En opgørelse fra Energinet viser således, at batterianlæg udgør over en tredjedel af elnet-køen. Tallene viser, at virksomheder har søgt om tilslutning af batterianlæg svarende til 22 GW. Det svarer til mere end tre gange så meget strøm, som hele landet maksimalt bruger. 

E&B Renewables er blandt de virksomheder, der har søgt om at få tilsluttet flere projekter, end man reelt forventer at bygge, forklarer driftsdirektør Michael Nymark Hansen, som nævner, at det handler om den utroligt lange ventetid, der er hos Energinet.

- Hvis vi skal sikre os, at vi kan drive forretning, så er vi er nødt til at sende rigtig mange ansøgninger for at få nogle svar fra forsyningsselskaberne, som vi kan bruge, siger han.

Søger I om flere tilslutninger, end hvad I reelt set forventer at at udvikle?

- Ja, det gør vi, for vi forventer at få en vis mængde negative svar tilbage, siger Michael Nymark.

*****

Klimamonitor:
Energinets tilslutningskø er både misvisende og overdrevet, mener professor

Energinets opgørelse af ønsker om nettilslutning og den ledsagende udlægning af det voldsomme pres på udbygningen er overdrevet, siger professsor til Klimamonitor.

Flere eksperter har sat spørgsmålstegn ved, hvor realistisk Energinets opgørelse er, derunder Green Power Denmarks teknologidirektør, Jørgen S. Christensen, der i et opslag på Linkedin kalder den statslige operatørs udmelding om et samlet behov på 58 gigawatt for et »skræmmebillede«.

Interesseorganisationen vurderer selv, at det reelle behov er på et sted mellem 17 og 20 gigawatt – hvilket stadig vil kræve en voldsom udbygning.

Den vurdering er Henrik Lund, professor i bæredygtig energiplanlægning på Aalborg Universitet, mere eller mindre enig i. Han tror i hvert fald ikke på et samlet datacenterbehov på 17 gigawatt, og det samme gælder for de andre kategorier. Han anbefaler derfor »en kritisk dialog med dem, der har søgt.«

*****

EnergiWatch:
Trods naturgassens genkomst: DI ser god opbakning til den grønne omstilling

Flere undersøgelser over de seneste uger viser, at danskerne ser positivt på at hente flere fossile brændsler op fra undergrunden i lyset af den igangværende energikrise. Men DI-direktør mener, at den grønne dagsorden fortsat lever, skriver EnergiWatch.

- Jeg læser nu ikke tallene som et generelt farvel til den grønne omstilling, men i stedet som udtryk for stigende fokus på forsyningssikkerhed og energiuafhængighed i en særdeles urolig og usikker tid geopolitisk. Energikrisen tilbage i 2022 har øjensynligt sat sit præg hos danskerne, siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri,til EnergiWatch.

Tallene viser, ud fra interviews med 1039 danskere, at 47 pct. af de adspurgte mener, at de stigende priser på naturgas samt manglen på leverancer på grund af Iran-krigen skal udnyttes til at øge produktionen. Omkring 26 pct. siger nej, og hele 28 pct. er i tvivl.

- Det er selvfølgelig også tydeligt, at stigende energipriser, stop for import af russisk gas og behovet for mere ”home-grown energy” i Europa nok har skubbet lidt til prioriteringerne i den grønne omstilling, siger Troels Ranis.

*****

Finans.dk:
Uro for oliepris får efterspørgslen på grøn løsning til at eksplodere

Varmepumpevirksomhederne har fået ekstra travlt, efter USA i februar igangsatte et angreb på Iran. Flere virksomheder melder om stigende efterspørgsel og lang ventetid, fremgår det nu af Finans.dk.

For Simon Winther Olsen fra nordjyske MS Automatics giver den nuværende situation mindelser om den, han og den øvrige varmepumpeindustri oplevede tilbage under energikrisen i 2022. Her eksploderede efterspørgslen – og ventetiden – på varmepumper som følge af de voldsomt stigende energipriser.

Modsat dengang oplever Simon Winther Olsen dog, at folk i dag reagerer tidligere og på forventningen om og nervøsiteten for, at deres olie- og gasregning kommer til at vokse.

- Det er ikke så længe siden, vi fik et chok sidst. Derfor tror jeg, at folk er mere opmærksomme på det denne gang. Og havde man nogle overvejelser om at skifte dengang, skal der måske ikke så meget til at vække den interesse igen, siger han.

*****

Alt Om Furesø:
Værløse Varmeværk klager over ekstra regning for fjernvarme

Bestyrelsen for Værløse Varmeværk har meddelt Vestforbrænding, at man ikke kan opkræve forbrugerne i Værløse en ekstra regning for 2025 på bagkant. Klagen kan ende med en sag ved Forsyningstilsynet, fremgår det af Alt Om Furesø.

– Det er bestyrelsens overbevisning, at opkrævningen ikke følger den indgåede samarbejdsaftale, hvilket er meddelt til Vestforbrænding.

*****

EnergiWatch:
Vestforbrænding om ekstraregning på kvart milliard: "En rids i lakken på vores troværdighed"

En kedelsprængning og gentagne havarier på en varmeveksler har ført til, at Vestforbrænding har sendt en ekstra opkrævning til samtlige kunder. Direktør forsikrer, at det er en engangsforeteelse og håber at genvinde tilliden, skriver EnergiWatch.

- Denne pågældende ekstraordinære ekstraopkrævning er lavet for at dække underdækningen som skabt af disse havarier, lyder det i et skriftligt svar fra kommerciel chef, Heine Winding Lauenborg.

Vestforbrænding erkender også, at den ekstraordinære ekstraregning ikke hjælper til med at fjerne mistroen til fjernvarme som billig varmeløsning.

- Vi er ærgerlige over situationen og det er første gang i vores over 50 års lange historie, at dette har været nødvendigt. Vi anerkender, at det her har givet en rids i lakken i forhold til vores troværdighed. Vi håber at kunne genvinde kundernes tillid, siger den kommercielle chef.

*****

EnergiWatch:
Global energichef advarer om værste krise i årtier

Den globale økonomi står over for en enorm trussel på grund af den energikrise, der er forårsaget af krigen i Mellemøsten. Det siger direktøren for Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, under en tale ved foreningen National Press Club i Australiens hovedstad, Canberra.

- Den globale økonomi står i dag over for en meget, meget stor trussel, og jeg håber virkelig, at dette problem vil blive løst så hurtigt som muligt, siger IEA-chefen ifølge EnergiWatch.

Han siger samtidig, at intet land i verden vil være immunt over for konsekvenserne af krisen. Derfor er der behov for en global indsats, mener han og peger på, at der kan være tale om den værste energikrise i årtier.

- Mange af os husker de to oliekriser i 1970’erne. På det tidspunkt mistede verden i hver krise omkring fem millioner tønder om dagen, og tilsammen blev det 10 millioner tønder om dagen. Indtil i dag har vi mistet 11 millioner tønder olie om dagen, så det er mere end to store oliekriser tilsammen, siger Birol.