Cerius kalder på hastelovgivning om elnettet

EnergiWatch:
Cerius kalder på hastelovgivning om elnettet

Politikerne må hurtigt prioritere hvilket energiforbrug, der skal have forrang for andre, siger topchef i Cerius. Han mener, at batterier med den nuværende tilgang lægger beslag på unødigt meget netkapacitet, skriver EnergiWatch.

For adm. direktør i Cerius, Jens Fossar Madsen, er topprioriteten de cirka 1,5 mio. husholdninger og virksomheder i hovedstaden, Sjælland og øerne, der forsynes fra selskabets elnet.

Det almene forbrug udgør da også langt under en tiendedel af de omkring 60 GW, der lige nu står i kø til elnettet. De større klumper er de cirka 6 GW elkedler og varmepumper, 8 GW PTX-anlæg og 17 GW datacentre.

- For nu at kalde en spade for en spade, så er batterier lige nu en meget stor del af udfordringen om den manglende kapacitet i transmissionsnettet. Også en langt større del af udfordringen end af løsningen, siger direktøren til EnergiWatch.

Han forklarer, at batterierne i hans optik leverer hurtige systemydelser, men lægger samtidig beslag på meget af den knappe netkapacitet, så de skaber flaskehalse og sluger kapacitet i transmissionsnettet.

*****

Energy Supply:
Nationalbanken: Høje energipriser kan sende inflationen markant op

Nationalbanken offentliggjorde torsdag deres prognose for dansk økonomi, og udsigterne er meget afhængige af den pågående krig i Mellemøsten, fremgår det af bl.a. Energy Supply, der noterer, at en længere periode med forhøjede energipriser kan sende inflationen op i 4,5 pct. i år.

- Der er stor usikkerhed om det fremtidige pris- og vækstforløb, som bl.a. afhænger af længden og omfanget af krigen i Mellemøsten, skriver Nationalbanken, der fortsætter:

- I et risikoscenarie, hvor olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf begrænses i de kommende år grundet fortsat konflikt og ødelæggelser på infrastruktur, og hvor der opstår afledte økonomiske effekter, vurderer Nationalbanken, at inflationen kan nå 4,5 pct. i år.

*****

GridTech:
Skru ned for varmen: Lavere temperatur i fjernvarmen sparer selskab millioner af kroner

Lavtemperaturfjernvarme er det nye buzzword i fjernvarmebranchen, hvor flere og flere selskaber skruer ned for varmen eller er i gang med at undersøge mulighederne for det. Det giver lavere varmetab, optimerer afkølingen, og så kan man i højere udnytte VE-kilder.

GridTech fortæller, at Albertslund Forsyning siden december 2025 har sænket temperaturen fra 95 grader til 60 grader i byområderne og til 70 grader i transmissionsnettet i størstedelen af kommunen.

- Vi har arbejdet målrettet i snart et årti med at implementere lavtemperaturfjernvarme i hele kommunen, som vi i det store og hele er kommet i mål med nu. Vi kan se, at fordelene er mange, hvor det især handler om at gøre fjernvarmen mere fremtidssikker, siger Malik Basoda, der er driftsleder hos Albertslund Forsyning.

I Albertslund Kommune er lavtemperaturfjernvarmen udrullet i størstedelen af kommunen, hvor de lavere temperaturer findes i 85 procent af Albertslund Kommune. I de sidste 15 procent af kommunen er det ikke fordelagtigt at indføre lavtemperaturfjernvarme, da det vil kræve større anlægsinvesteringer, der ikke står på mål med udgifterne.

*****

Horsens Folkeblad:
Staten gransker varmeværk for massive prisstigninger

Forsyningstilsynet har indledt en tilsynssag mod Tørring Kraftvarmeværk, der ifølge tilsynet skal afklare, om værket har overholdt reglerne i varmeforsyningsloven – herunder om de tidligere udmeldte prisstigninger er inden for lovens rammer. Det skriver Horsens Folkeblad.

Tilsynssagen lægger sig oven i et turbulent forløb for varmeværket, der kom ud af 2024 med et underskud på 11 millioner kroner. Det førte til, at kunderne sidste år kunne se deres varmeregning stige markant - i nogle tilfælde op mod 190 procent.

Myndigheden oplyser, at tilsynssagen blev rejst i december sidste år på baggrund af informationer om værkets økonomi og de priser, der opkræves hos kunderne.

Hos det nødstedte varmeværk forklarer bestyrelsesformand, Chris Larsen, at sagen hænger sammen med klager fra utilfredse kunder.

*****

EnergiWatch:
Dan Jørgensen fremhæver biogas som en overset energikilde

Olie og gas, helst fra EU’s egne medlemsstater, vil være nødvendigt i de kommende år, siger den danske energikommissær og peger på biogas som et overset supplement i en nuværende energikrise. Det skriver EnergiWatch.

- Lige nu er vi påvirket af situationen i Hormuzstrædet, hvilket gør os sårbare. Derfor er vi nødt til at producere mere selv, og i den sammenhæng taler vi ikke nok om biogas. Vi er nødt til at tale meget mere om det, sagde Dan Jørgensen under et besøg hos Shell Biogas i Odense.

ligesom opførelsen af vindmøller og solcellepaneler er vigtig, så står EU-produceret biogas højt på kommissærens dagsorden i hans bestræbelser på at gøre EU energiuafhængigt af olie- og gasproducenter fra andre kontinenter.

Under sit besøg i Odense bemærkede Jørgensen, at udbredelsen af vedvarende energi i hele EU sidste år betød, at Unionen for første gang producerede mere elektricitet fra sol og vind end fra olie og gas.

*****

EnergiWatch:
Tysk svar på oliekrisen: Udbyder yderligere 12 GW landvind

Energisikkerheden i Europa bliver styrket i disse dag. Danmark har forlænget tilladelserne på oliefeltet Lulita, mens Storbritannien har fremrykket sit kommende havvindudbud. Nu følger Tyskland så trop – og mere i den grønne, britiske retning end den sorte, danske, fremgår det af EnergiWatch.

Bundesdagen har således vedtaget Klimaschutzprogramm 2026, der med 67 tiltag sigter mod at reducere det tyske gasforbrug med knap 7 mia. m3 og omkring 4 mia. liter benzin i 2030. Det skal ikke mindst ske ved at udbyde yderligere 12 GW landvind.

De 12 GW yderligere landvind skal udbydes i forbindelse med de allerede planlagte udbud. Tyskland har over de seneste år afholdt fire årlige landvindudbud, hvilket også er planlagt for de kommende år, hvor målet hidtil har været at tildele 10 GW årligt. Den mængde øges altså nu med 2 GW årligt.

Tidligere har tyskerne haft svært ved at udfylde deres udbygningsmål. Ikke mindst på grund af et underskud af projekttilladelserne, der efterlod en række udbud langt under fuldtegnet. Det ændrede sig dog for to år siden efter en række politiske reformer, der strømlinede godkendelses- og klageprocesser, hvilket betød, at der sidste år blev tildelt godt 14,4 GW landvindkontrakter.