Green Power Denmark: Ærgerligt hvis Sverige dropper elkabel til Danmark

EnergiWatch:
Green Power Denmark: Ærgerligt hvis Sverige dropper elkabel til Danmark

Den svenske regering har sat arbejdet med et nyt Konti‑Skan‑elkabel til Danmark på pause som følge af en konflikt med EU om brugen af flaskehalsindtægter. Det får nu Green Power Denmark til at reagere, skriver EnergiWatch.

Hos Green Power Denmark kaldes beslutningen ærgerlig. Ifølge teknologidirektør Jørgen S. Christensen styrker kabelforbindelser både forsyningssikkerhed og prisstabilitet, og erfaringen viser, at begge lande får fordel af investeringen.

Det nye kabel skal erstatte de eksisterende Konti‑Skan 1 og 2 og øge kapaciteten mellem de nordiske elmarkeder. Projektet er udpeget som et EU‑Project of Common Interest, og idriftsættelsen var planlagt til 2036.

Energinet oplyser, at samarbejdet med Svenska Kraftnät fortsætter, men har ingen yderligere kommentarer til den svenske udmelding.

*****

Ingeniøren:
Aalborg Portland får elteknisk særbehandling til gigantisk CO₂-fangst

Aalborg Portland har fået en sjælden elteknisk dispensation til sit kommende CO₂‑fangstanlæg, som netop har modtaget milliardstøtte fra staten. Det skriver Ingeniøren.dk på af en nettilslutningsaftale med netselskabet N1.

Aftalen medfører, at Aalborg Portland må påvirke spændingen i elnettet med op til fire procent – over det normale maksimum på tre. Det understreger den markante belastning, anlægget vil lægge på elnettet.

CO₂‑fangstanlægget får et årligt strømforbrug på over 650 GWh, svarende til næsten 160.000 danske husstande. For at levere kapaciteten bygges en ny transformerstation, Station Hennedal, med fire store transformere direkte på det nordjyske 60 kV‑ringnet.

Fra 2030 skal anlægget kunne fange 1,4 millioner ton CO₂ om året, som transporteres via en otte kilometer lang rørledning til Aalborg Havn og videre til lagring i undergrunden. Projektet bliver et af Danmarks største CCS‑anlæg og var det eneste, der fik støtte fra statens CCS‑pulje på 28,7 mia. kr.

*****

Altinget.dk:
Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse

Enhedslistens nye klimaordfører, økologisk landmand og aktivist Rasmus Vestergaard Madsen, vil ændre kursen for den grønne omstilling, så gevinsterne ikke længere primært tilfalder de rigeste.

Ifølge Altinget.dk vil han arbejde for, at borgere skal kunne eje den strøm, der produceres lokalt, når der opsættes solceller og vindmøller – ellers mister omstillingen opbakning i landdistrikterne.

Udmeldingen kommer, efter at Enhedslisten har erkendt fejl i håndteringen af solcelleudrulningen, som har skabt frustrationer over ødelagte udsigter og faldende huspriser. Partiets top har offentligt anerkendt kritikken og behovet for større lokal inddragelse.

Madsen, der også er fødevareordfører, peger på landbrugets store klimaaftryk og ønsker et nyt nationalt klimamål på 90 procent reduktion i 2035. Han afviser, at fokus på økonomisk retfærdighed står i vejen for klimakampen. Ifølge ham hænger de to ting tæt sammen, og en retfærdig omstilling kræver, at almindelige mennesker får del i både beslutninger og gevinster.

*****

EnergiWatch:
Ny stor varmepumpe skal levere elbaseret fjernvarme til Nordhavn

Hofor installerer en ny elbaseret varmepumpe i energicentralen på Sundkrogsgade i Nordhavn. Med en effekt på 24 MW bliver den hovedstadens næststørste og kan levere varme til omkring 12.500 husstande. Det skriver EnergiWatch.

Varmepumpen skal udnytte varme fra havvandet i Kalkbrænderiløbet og drives af grøn strøm fra blandt andet vindmøller og solceller. Den indgår i Hofors plan om at øge elbaseret fjernvarme og reducere brugen af biomasse.

Hofor oplyser, at projektet er teknisk krævende, blandt andet på grund af byudviklingen i området og den kommende Nordhavnstunnel. Der skal også etableres et over to kilometer langt elkabel gennem Nordhavn.

Anlægget forventes klar i vinteren 2027/2028.

*****

Sjællandske Nyheder:
Solvarmeanlæg udsat for hærværk

Høng Varmeværk blev i weekenden udsat for hærværk, hvor hærværkspersonerne kastede sten mod varmeværkets solvarmeanlæg på Banemarken. Ifølge Sjællandske Nyheder kommer det at koste varmeværket flere tusinde kroner.

- Det er både dyrt og træls for os. Paneler smadres ligesom en bilrude, så vi kommer til at bruge en halv dags tid på at rydde glasskår op derude. Derefter skal panelerne udskiftes. Det koster omkring 5.000 til 6.000 kroner per panel, fortæller driftschef Henrik Rohde.

Han har henvendt sig til naboerne i håb om, at nogen har set eller hørt noget om hærværket, og han opfordrer alle, der har en idé om, hvem der kunne stå bag, til at henvende sig til Høng Varmeværk.

Høng Varmeværk har også meldt hærværket til politiet.

*****

Viborg Stifts Folkeblad:
Højere priser på brændstof får inflationen til at stige

Krigen i Mellemøsten har ført til, at energipriserne er skudt i vejret over hele verden. Og det kan sætte sig i danskerne privatøkonomi, hvis det ender med, at inflationen fortsætter sin opadgående kurve. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

I april var den årlige stigning i forbrugerpriserne 1,4 procent, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. I marts lød stigningen på 1,2 procent. Ens for begge måneder er det, at det er højere brændstofpriser, der driver den højere inflation.

Og det er ikke sikkert, at vi har nået toppen endnu. Det mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal. Han vurderer desuden, at det "i værste fald" kan sætte sig i danskernes købekraft.

- Lønningerne stiger fortsat pænt, og hvis inflationen holder sig omkring to procent, er der stadig udsigt til reallønsfremgang. Fremgangen bliver dog mindre end ventet ved årets begyndelse, skriver han i en kommentar.

*****

Klimamonitor:
Stigende energipriser sætter efterspørgslen efter varmepumper på himmelflugt

Stigende energi- og oliepriser som følge af konflikten i Iran har sat ekstra fart på interessen for varmepumper. Nye tal fra 3byggetilbud.dk viser, at efterspørgslen på luft‑vand‑varmepumper er steget med 80 procent i årets første fire måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Klimamonitor skriver, at udviklingen ifølge kommunikationschef Maria Sauer Carlsen hos 3byggetilbud.d skyldes både de højere energipriser og det forhøjede statslige tilskud, hvor Varmepumpepuljen nu giver 27.000 kroner.

Også luft‑luft‑varmepumper oplever fremgang med en stigning på 64 procent, især til sommerhuse og som sekundær varmekilde i eksempelvis kældre og udhuse. Tallene dækker perioden 1. januar til 30. april 2026.