Mindre CO2-fangst trækker ned i klimaregnskab

CleantechWatch:
Mindre CO2-fangst trækker ned i klimaregnskab

Danmark står fortsat til at opfylde klimamålet om en 70 procents reduktion i 2030, men den nye klimafremskrivning viser, at marginen er skrumpet markant. Det skriver CleantechWatch på baggrund af den seneste Klimafremskrivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

I 2025 pegede embedsværket på en reduktion på 72 procent, men nu forventes Danmark kun lige akkurat at nå de 70 procent. Overskuddet i klimaregnskabet er faldet fra 1,5 til 0,4 millioner ton CO₂.

Den primære årsag er, at CO₂‑fangst og lagring (CCS) nu forventes at levere færre reduktioner end tidligere antaget. Samtidig trækker landbruget i negativ retning, da et stigende antal svin øger udledningerne med yderligere 0,1 millioner ton CO₂.

Klimarådet advarede allerede sidste år om, at forventningerne til CCS var overvurderede, og den nye fremskrivning bekræfter denne risiko.

Frem mod 2035 er udfordringen endnu større. Regeringens mål om 82 procents reduktion mangler fortsat 1,9 millioner ton CO₂, da fremskrivningen kun viser en reduktion på 80 procent.

*****

Energy Supply:
Grønt gasmål udskydes – igen

Regeringen har igen udsat forventningerne til, hvornår det danske gasnet er 100 procent forsynet af grøn gas. Ifølge Energy Supply mener regeringen nu, at det tidligst sker om ni år – altså i 2035.

Det fremgår af regeringens nye klimafremskrivning, der tirsdag er sendt i offentlig høring.

"Det skønnes i KF26, at ledningsgasforbruget i danske husholdninger og virksomheder fra og med 2035 opgørelsesmæssigt er 100 pct. grønt, idet produktionen af bionaturgas skønnes at stige markant samtidig med, at forbruget af ledningsgas løbende skønnes reduceret", fremgår det af klimafremskrivningen.

Oprindeligt lød den politiske ambition på 100 procent grøn gas i rørene i 2030. Allerede i forbindelse med offentliggørelsen af klimafremskrivningen sidste år, blev gaskrydset udskudt til 2032.

*****

WasteTech:
Businesscase hang ikke sammen uden fuld støtte

Vestforbrænding og CIP’s CCS‑partnerskab, Gaia, afslog statens tilbud om delvis støtte, fordi projektets businesscase ikke kunne hænge sammen uden fuld finansiering. Det fortæller bestyrelsesformand Michael Fenger, som peger på, at de økonomiske risici og mulige bøder for kommunerne gjorde værdikæden for dyr.

Ifølge WasteTech blev forløbet omkring CCS‑puljen usædvanligt, da Gaia først trak sig – ligesom andre affaldsenergianlæg – men senere alligevel indsendte en ansøgning. Ifølge Fenger skyldtes det, at businesscasen blev forbedret i starten af året, blandt andet ved at undersøge muligheder for onshore CO₂‑lagring frem for offshore.

Kun Aalborg Portland modtog støtte, men Gaia fik tilbud om finansiering af cirka 40 procent af projektet. Det afslog de, men Fenger ser udvælgelsen som en bekræftelse på projektets modenhed, blandt andet fordi Gaia allerede havde VVM‑godkendelse og langsigtede aftaler for transport og lagring.

Vestforbrænding fortsætter arbejdet mod CO₂‑fangst og undersøger nu, om onshore lagring kan gøre projektet økonomisk bæredygtigt.

*****

EnergiWatch:
Energinet får mere fleksible regler for miljøscreening af nye elnetprojekter

Energinet får fra 2026 mere fleksible regler for miljøscreening af nye elnetprojekter, hvilket kan forkorte processer og give større handlefrihed i planlægningen. Det skriver EnergiWatch, der også fortæller, at Energinet i flere tilfælde selv kan gennemføre miljøscreeninger som egenkontrol uden at sende dem til myndighederne.

Energinet understreger, at alle projekter fortsat screenes efter dansk lovgivning og EU‑regler, herunder Natura 2000‑hensyn. Ifølge direktør for Eltransmission, Nina Høegh Jensen, er de nye rammer resultatet af en langvarig indsats og viser værdien af tæt samarbejde med myndighederne.

En porteføljegennemgang viser, at mange igangværende projekter kun får begrænsede tidsgevinster, mens nye projekter i modningsfasen kan få markant hurtigere forløb. Energinet gennemfører nu screeningsarbejdet for 28 projekter, og 10 projekter kan opnå gennemsnitligt 10 måneders tidligere idriftsættelse.

Selskabet påpeger dog, at kortere screeningsprocesser ikke automatisk giver tidligere idriftsættelse, da projektering, myndighedsbehandling og udbudsforberedelse fortsætter parallelt.

*****

Midtjyllands Avis:
Prisen på varme stiger i Silkeborg

En kold vinter og produktion på dyrere anlæg betyder, at fjernvarmeprisen stiger Silkeborg Forsyning. Midtjyllands Avis fortæller, at prisen for et standardhus stiger med 737 kroner om året – til 14.882 kroner.

Forsyning forklarer, at prisstigningen kommer på baggrund af en meget lang, kold vinter og en rækker nødvendige, men ikke planlagte reparationer. Det har betydet, at en del af den nødvendige varme er produceret på back-up anlægget, lyder forklaringen fra Silkeborg Forsyning.

For at sikre forsyningssikkerheden har Silkeborg Forsyning ellers investeret i en biokedel til have-parkbrændsel, så haveaffald kan omdannes til fjernvarme via en forbrændingsproces.

- Den nye biokedel til have-parkbrændsel har endnu ikke leveret den fulde mængde varme. Det er forventningen, at den bidrager fuldt ud til næste fyringssæson, oplyser Silkeborg Forsyning.

*****

Klimamonitor:
Rådet for Grøn Omstilling får ny ledelse

Rådet for Grøn Omstilling har på en ekstraordinær generalforsamling valgt ny ledelse, så Bo Asmus Kjeldgaard træder ind som ny forperson, og Lars Pehrson indtager rollen som næstforperson. Det beretter Klimamonitor.

På mødet vedtog organisationen nye vedtægter, der bedre afspejler organisationens organisering. Samtidig er det besluttet, at Jeppe Juul er ansat sekretariatsleder.

- Organisationsændringerne har været en nødvendig tilpasning til færre indtægter, der blandt andet har medført nedlæggelse af det tidligere ledelseslag i organisationen. Det har været nødvendigt for at sikre, at RGO stadig kan bidrage effektivt til den grønne omstilling, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Rådet for Grøn Omstilling har i otte måneder fungeret uden en direktør og er tynget af at skulle klare sig for 25 procent færre midler.

*****

Klimamonitor:
Skovrejsningen i treparten går langsomt: DN kræver handling fra ny regering

Skovrejsningen i Den Grønne Trepart går langt langsommere end de politiske målsætninger, og Danmarks Naturfredningsforening kræver nu handling fra en kommende regering. Det fremgår af Klimamonitor.

Ifølge DN-præsident Maria Reumert Gjerding er der behov for et nyt møde mellem aftaleparterne for at sikre fremdrift i skovplanen.

Kritikken kommer, efter at både Dansk Skovforening og flere lokale treparter har advaret om, at målet for skovrejsning er svært at nå. DN peger særligt på den kommende kvælstofregulering som et centralt værktøj: Strammere regler vil gøre det mindre attraktivt at dyrke de mest belastede jorde og kan få flere lodsejere til at omlægge arealer til skov.

Indtil videre er der givet tilsagn til 2.766 hektar ny skov, hvoraf blot 527 hektar er etableret. I treparternes skitseplaner ligger yderligere 34.000 hektar, men det er fortsat langt fra det politiske mål om 250.000 hektar ny skov.