Dansk Fjernvarme er håbefuld omkring Gaia: Kan redde 2030-målet

CleantechWatch:
Dansk Fjernvarme er håbefuld omkring Gaia: Kan redde 2030-målet

Danmark kan stadig nå sit klimamål for 2030, hvis staten finder omkring 4 mia. kr. til CO₂‑fangstprojektet Gaia ved Vestforbrænding. Det vurderer Dansk Fjernvarme efter det nylige CCS-udbud, hvor Aalborg Portland blev eneste projekt med fuld støtte.

Gaia-projektet, der skal indfange op mod 500.000 ton CO₂ årligt, mangler dog fortsat betydelig finansiering for at blive realiseret, fremgår det af CleantechWatch. Uden yderligere midler er projektets fremtid usikker, lyder det fra projektets parter.

Ifølge Dansk Fjernvarme findes pengene potentielt allerede i systemet, blandt andet i ubrugte midler fra tidligere puljer og restmidler fra CCS-udbuddet.

- Det vil være helt oplagt at tage projektet ude hos Vestforbrænding, der stadigvæk er køreklart, og så få den nye minister til at se, om ikke man kan finde de penge, der mangler, siger Jannick H. Buhl, områdechef for CCUS.

Branchen peger på, at CO₂‑fangst er afgørende for at nå både 2030-målet og det skærpede klimamål for 2035. Særligt affaldssektoren fremhæves som en vanskelig kilde at reducere uden CCS.

*****

Energy Supply:
Efter 20 milliarder til Aalborg Portland: - Alt for få penge i puljen

Aalborg Portland modtager over 70 procent af statens CCS-pulje på 28,7 milliarder kroner, men leverer kun lidt over halvdelen af den forventede CO₂-reduktion. Det kalder på kritik, lyder det fra eksperter, som Energy Supply har talt med.

Cementproducenten får mindst 20,5 milliarder kroner for at fange og lagre 1,25 millioner ton CO₂ årligt fra 2030. Samlet var målet ellers 2,3 millioner ton. Ifølge Philip Fosbøl, professor ved DTU, afslører resultatet en grundlæggende skævhed.

– At Aalborg Portland med en så lav pris får så mange af puljens midler fortæller mig, at man politisk har afsat alt for få penge i puljen, siger han.

Aalborg Portlands pris på cirka 1.093 kroner per ton vurderes at være markant lavere end konkurrenternes. Samtidig endte kun to aktører med at byde, selv om ti var prækvalificeret.

Ifølge Fosbøl skyldes det blandt andet, at virksomheder selv skal finansiere anlæg og først modtager støtte efter CO₂-fangst. Det øger risikoen og kan have afholdt potentielle bydere fra at deltage.

*****

CleantechWatch:
Argos overskud mere end halveres efter nedskrivning af CCS-projekt

Affaldskoncernen Argo fik i 2025 mere end halveret sit overskud til 11,5 mio. kr. efter en nedskrivning på over 60 mio. kr. på et droppet CCS-projekt. Det skriver CleantechWatch på baggrund af selskabets nyeste årsregnskab.

Nedskrivningen omfatter 61,5 mio. kr., som Argo brugte på forberedelser til at byde på statens CCS-pulje på 28,7 mia. kr. Projektet blev senere vurderet urealiserbart, og udgifterne er derfor ført som tab.

“Da projektet efterfølgende er vurderet ikke at kunne realiseres som forudsat, opfylder de aktiverede omkostninger ikke længere betingelserne,” skriver ledelsen i regnskabet.

På trods af tilbagegangen leverer Argo et driftsresultat på 14,4 mio. kr. og en omsætning på 877,5 mio. kr. Samtidig har selskabet haft et tilfredsstillende første år i et liberaliseret affaldsmarked.

Argo har blandt andet vundet udbuddet af restaffald fra både egne ejerkommuner og syv andre sjællandske kommuner. Øgede affaldsmængder har dog presset økonomien på genbrugspladserne, hvor underskuddet er vokset.

*****

Energy Supply:
Kriseramt forsyning skal skære i varmepriser – igen

Odsherred Varme skal endnu en gang sænke varmepriserne efter en ny afgørelse fra Forsyningstilsynet, skriver Energy Supply. Afgørelsen reducerer selskabets indtægter yderligere og svækker dermed grundlaget for den økonomiske genopretning efter sidste års krise.

Den nye beslutning erstatter en tidligere afgørelse fra februar og indebærer skærpede krav til taksterne. Ifølge Odsherred Forsyning vil prisnedsættelsen få direkte betydning for selskabets økonomi og evne til at håndtere den betydelige gæld, der stammer fra et fejlslagent fjernvarmeprojekt i 2024.

- Det er selvfølgeligt positivt for vores kunder, at varmeprisen reduceres yderligere. Samtidig har afgørelsen væsentlig betydning for selskabets økonomi, siger bestyrelsesformand Lars Therkildsen.

Odsherred Varme hævede priserne markant i 2025 for at finansiere en gæld på omkring 750 mio. kr., som skal tilbagebetales over 45 år. En gæld, der opstod efter en rekonstruktion, hvor kreditorer eftergav store beløb.

*****

EnergiWatch:
Ewii om ny Odsherred-afgørelse: Så falder vores bud

Ewii vil reducere sit bud på Odsherred Forsyning, efter at Forsyningstilsynet har pålagt selskabet at sænke varmepriserne yderligere. Det bekræfter koncernens administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn, som dermed justerer forventningerne til det igangværende opkøb.

EnergiWatch skriver, at afgørelsen betyder lavere indtægter i varmeselskabet, hvilket direkte påvirker evnen til at afvikle den betydelige gæld. Det får konsekvenser for værdien af forsyningen og dermed også for de bud, potentielle købere er villige til at afgive.

- Det vil helt sikkert falde, for det betyder, at der kan afvikles mindre gæld. Det er konsekvensen, siger Lars Bonderup Bjørn til CleantechWatch.

Ewii afgav i slutningen af maj et bud på et beskedent tocifret millionbeløb for hele Odsherred Forsyning, men understreger nu, at forudsætningerne har ændret sig. Ifølge direktøren er buddet direkte afhængigt af varmepriserne.

*****

TV2 Øst:
Odsherred Forsyning brød loven, fastslår tilsyn

Odsherred Varme har overtrådt varmeforsyningsloven ved at have en bestyrelse uden forbrugerrepræsentanter siden november 2024, fremgår det af TV2 Øst. Det fastslår Energistyrelsen, som samtidig afviser selskabets ansøgning om dispensation.

Afgørelsen kommer efter en periode, hvor moderselskabet Odsherred Forsyning har været under konkursbehandling, og Odsherred Varme selv har været i rekonstruktion. Men disse forhold fritager ikke selskabet for at overholde loven, understreger styrelsen.

Ifølge afgørelsen skulle selskabet senest 21. maj 2025 have etableret et forbrugerrepræsentantskab, som derefter skulle vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Det skete ikke. Argumentet om, at rekonstruktørerne ikke rejste spørgsmålet, ændrer ikke ansvaret.

Hos borgerforeningen Fair Fjernvarme Odsherred er afgørelsen ventet.

– Vi havde jo et udkast til afgørelsen fra februar, hvor det fremgik, at bestyrelsen var ulovlig. Derfor er det forventeligt, siger formand Pernille Wohlfahrt.

Lovbruddet får foreløbig ingen direkte konsekvenser, da loven ikke indeholder sanktionsmuligheder. Spørgsmålet kan dog ende i retten, hvor også gyldigheden af bestyrelsens beslutninger kan blive afgjort.

*****

GridTech:
Gentofte Kommune åbner døren på klem for fjernvarme til udvalgte borgere

Selvom Gentofte Kommune forventes at droppe en bred udrulning af fjernvarme, kan udvalgte borgere alligevel få adgang til løsningen. Det oplyser borgmester Michael Fenger (K) i et skriftligt svar. Det skriver GridTech.

»Det vil i de kommende år blive undersøgt, om nogle af de tæt bebyggede områder, hvor det kan være svært at etablere luft-til-vand-varmepumper, kan tilsluttes fjernvarme,« skriver han.

Baggrunden er, at kommunens analyser peger på individuelle varmepumper som den samfundsøkonomisk billigste løsning. Alligevel er der usikkerhed om, hvor mange boliger der reelt kan installere varmepumper, blandt andet på grund af pladsforhold, støj og hensyn til fredede bygninger.

Samtidig kan den kommende regerings energipolitik få betydning for udviklingen. Planer om at udfase gas og støtte udbygning af fjernvarme kan ændre rammerne, særligt i områder med mange gaskunder.

Flere analyser har vurderet økonomien forskelligt, men den seneste peger på en fordel for varmepumper. Kommunalbestyrelsen ventes at træffe endelig beslutning om fjernvarmens fremtid den 22. juni 2026.

*****

Sjællandske Nyheder:
Nu er fjernvarmen på vej til masser af Ballerup-boliger

Udrulningen af fjernvarme er i fuld gang i Ballerup Kommune, hvor omkring 1.000 boliger forventes koblet på nettet inden udgangen af 2026. Sjællandske Nyheder beretter også, endnu flere boligejere samtidig snart skal tage stilling til, om de vil skifte til fjernvarme.

Ifølge borgmester Jesper Würtzen (S) er udbygningen en vigtig del af kommunens klimamål.

- Vi har vedtaget en ambitiøs klimapolitik med en målsætning om, at kommunen skal være CO₂-neutral inden 2045, siger han og peger på fjernvarme som central for at erstatte gas- og oliefyr.

Flere områder i Skovlunde får afsluttet arbejdet i de kommende måneder, og frem mod 2030 ventes op mod 7.000 boliger at få tilbud om tilslutning. Dermed vil næsten alle boliger i kommunen kunne vælge fjernvarme.

I de kommende måneder skal boligejere i blandt andet Måløv og Ballerup tage stilling til tilbuddet fra Vestforbrænding. Kommunen fremhæver, at fjernvarme både er en stabil og klimavenlig løsning med lavt vedligehold.

*****

Dagbladet Køge:
Nu kan stort datacenter måske give sidegevinst til Køge Kommune

Efter flere års debat er der nu udsigt til, at overskudsvarmen fra Microsofts store datacenter i Køge kan komme lokale borgere til gode. I forbindelse med en kommende udvidelse er der åbnet for at etablere en energicentral med varmepumpe, som kan sende varmen ind i VEKS’ fjernvarmenet.

Tidligere har det ellers været svært at få techgiganten med på idéen, fremgår det af Dagbladet Køge. Ifølge Lene Møller Nielsen (S) blev der brugt betydelige kræfter på at overbevise Microsoft.

- Vi brugte enormt meget energi på at tale med dem om det, men de var ikke til at hugge eller stikke i, siger hun.

Nu ser det imidlertid ud til at lykkes. Projektet omfatter et anlæg på op til 40 MW, hvor de første 31 MW forventes at kunne levere varme til omkring 11.000 husstande.

Investeringen er estimeret til cirka 304 millioner kroner. Samtidig vurderes projektet at give både samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske gevinster over de næste 20 år.

Aftalen markerer dermed et skifte fra en kritiseret start til en potentiel grøn gevinst for kommunen.

*****

EnergiWatch:
Nyvalgt folketingsmedlem bliver energiordfører for Venstre

Forsyningssikkerhed, elnettet og implementering af store aftaler er blandt emnerne, som Venstres nye klima-, energi- og forsyningsordfører, Mathilde Hjort Bressum, vil tage fat på. Det fremgår af EnergiWatch.

”På klima-, energi- og forsyningsområdet står vi foran nogle af de største og vigtigste opgaver i mange år,” skriver hun i et opslag på LinkedIn, hvor hun også kalder sig glad og stolt over at være betroet posten.

”Jeg kommer til at have et stort fokus på forsyningssikkerhed. For energipolitik er i dag også sikkerhedspolitik. Den grønne omstilling handler ikke kun om klima. Den handler også om at gøre Europa mindre afhængig af autoritære regimer og ustabile energileverancer. Derfor er det afgørende, at flere lande tager ansvar, og at Europas energiinfrastruktur hænger bedre sammen,” lyder det videre.

Mathilde Hjort Bressum, født 1998, er nyvalgt folketingsmedlem og valgt i Østjyllands Storkreds. Hun har en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og har senest arbejdet som PR- og kommunikationsmedarbejder i Arla Foods, ligesom hun har siddet i Aarhus Byråd.