Regeringen vil prioritere projekter til elnettet med hastelov

Energy Supply:
Regeringen vil prioritere projekter til elnettet med hastelov

Regeringen vil inden for få uger fremsætte et lovforslag, der skal prioritere, hvilke projekter der får adgang til det pressede danske elnet. Det fremgår af bl.a. Energy Supply.

Baggrunden er, at det statslige selskab Energinet i marts satte nye tilslutninger på pause som følge af manglende kapacitet. Samtidig er efterspørgslen efter el steget markant, og langt flere projekter står i kø, end elnettet kan håndtere.

Lovforslaget skal sikre en mere præcis prioritering, så de projekter, der giver størst samfundsmæssig værdi, får adgang først. Regeringen har allerede varslet, at internationale datacentre kan blive rykket bagerst i køen.

Ifølge Energinet er presset opstået, fordi elektrificeringen går hurtigere end forventet, blandt andet drevet af grøn industri, datacentre og nye energiteknologier. Samtidig har udbygningen af elnettet ikke kunnet følge med udviklingen.

Efter lovforslaget ventes regeringen også at fremlægge en samlet energistrategi, der skal sikre bedre planlægning og udbygning af elnettet fremover.

*****

Klimamonitor:
Concito: Udsigt til at nå 2030-mål er mindre end én procent

Danmark har under én procents sandsynlighed for at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, vurderer tænketanken Concito i en ny analyse. Det skriver Klimamonitor.

Det er et markant fald fra sidste år, hvor sandsynligheden blev anslået til 20 procent. Ifølge Concito skyldes udviklingen blandt andet forsinkelser i centrale klimatiltag og manglende politisk handling gennem flere år.

Analysen tager udgangspunkt i regeringens egen klimafremskrivning, som ellers vurderer, at målet netop kan nås. Concito mener dog, at fremskrivningen er for optimistisk, fordi den undervurderer risikoen for, at nøgleinitiativer som CO2-fangst og omlægning af lavbundsjorde ikke leverer de forventede reduktioner.

Cheføkonom i Concito Torsten Hasforth udtrykker overraskelse over den lave sandsynlighed.

- Fremskrivningerne har lullet regeringerne i søvn, siger han.

Også Klimarådet har kritiseret regeringens vurdering og peger på væsentlig usikkerhed i flere centrale tiltag.

Ifølge både Concito og Klimarådet kræver det nye politiske initiativer, hvis Danmark skal nå målet. Uden yderligere handling risikerer udledningerne at forblive væsentligt højere end planlagt.

*****

EnergiWatch:
Affaldsselskaber efterlyser ændringer i CCS-tilgang: "Vi afventer hinanden"

Flere kommunalt ejede affaldsenergiselskaber efterlyser ændringer i statens tilgang til CO2-fangst og -lagring (CCS), fremgår det af EnergiWatch. I et fælles indspil peger syv aktører på skæv risikofordeling og et umodent marked som centrale barrierer.

Selskaberne, herunder Fjernvarme Fyn og Kredsløb, ønsker en bedre balance mellem stat og virksomheder i forhold til ansvar, bodsniveauer og leveringskrav. Samtidig fremhæver de en “hønen-og-ægget”-problematik, hvor fangst-, transport- og lagringsaktører afventer hinanden, hvilket øger risikoen og hæmmer udviklingen.

- Grundlæggende handler det om, at der er nogle aktører på lagerområdet, som venter på en positiv tilbagemelding fra os om, at vi rent faktisk kommer med noget CO2. Omvendt har vi brug for positive tilbagemeldinger fra deres side om, at de rent faktisk har et lager, hvor vi kan få en konkret pris, forklarer Kim Winther, vicedirektør i Fjernvarme Fyn.

Indspillet kommer kort efter, at Danmarks første CCS-kontrakt blev indgået med Aalborg Portland. Flere affaldsaktører trak sig tidligere fra udbuddet med henvisning til vanskelige rammevilkår og har tilsammen brugt over en halv milliard kroner på projekter, som nu er sat på pause.

De foreslår blandt andet en statslig modningspulje og justeringer af EU’s kvotesystem, så det bedre tager højde for affaldssektorens vilkår. Klimaministeriet har inviteret parterne til dialog, hvilket vækker håb om nye løsninger.

*****

CleantechWatch:
Dansk Fjernvarme om dyr CCS-teknologi: Prisen falder hvis staten påtager sig mere risiko

Prisen på CO2-fangst og -lagring (CCS) er blevet markant højere end forventet efter statens første udbud, og ifølge Dansk Fjernvarme kan omkostningerne kun bringes ned, hvis staten påtager sig en større del af risikoen. Det skriver CleantechWatch.

Det seneste udbud resulterede i støtte på omkring 20,5 mia. kr. til Aalborg Portland for at reducere 1,25 mio. ton CO2 årligt. Det svarer til en højere pris per ton CO2 end de oprindelige estimater fra Energistyrelsen.

Ifølge Dansk Fjernvarme skyldes prisstigningen både dyrere teknologi, begrænset konkurrence og stor usikkerhed i markedet. Især lagringsleddet fremhæves som en flaskehals, hvor få aktører kan påvirke priserne.

- Det er blevet meget dyrere i de bud, der er kommet ind, end hvad Energistyrelsen havde estimeret, da man satte udbuddet i gang, og det tror jeg, man er nødt til at forholde sig til inde i Energistyrelsen og i Klimaministeriet, når man næste gang siger: Hvor mange ton kan vi få ud af den her pose penge, siger Jannick Buhl, områdechef for CCS hos Dansk Fjernvarme.

Organisationen peger på, at staten bør spille en mere aktiv rolle, eksempelvis ved at koordinere eller opkøbe lagerkapacitet, hvilket kan reducere risiko og sænke priserne i hele værdikæden.

Samtidig skaber politisk usikkerhed om affaldsforbrænding og biomasse tvivl hos potentielle investorer. Det gør det sværere for energiselskaber at prioritere store investeringer i CCS-teknologi på kort sigt.

*****

EnergiWatch:
Tidligere minister om udbygning af elnettet: Større risikovillighed skal vise vejen

Den nu forhenværende minister for klima, energi og forsyning, Lars Aagaard, lægger op til, at regeringen, Folketinget og Energinet skal ændre på det grundlæggende princip for, hvordan vi hidtil har udbygget elnettet.

Det skal være slut med at bygge elnet til et kendt behov, siger han ifølge EnergiWatch. I stedet skal Energinet udbygge på en forventning om et behov i fremtiden.

- En af de sætninger, som jeg fik med i regeringsgrundlaget, var, at Energinet skal have lov til at bygge fremadrettet med et forventet behov, siger Lars Aagaard.

Han erkender, at den strategi kan føre til, at der sker flere fejl undervejs – det vil sige, at der kan blive foretaget investeringer, der ender med ikke at blive materialiseret eller rammer ved siden af behovet.

- Jeg mener så, at den risiko for vores samfund er mindre alvorlig end risikoen for, at vi står et sted, hvor vi ikke kan servicere den elektrificering af vores samfund, vi skal, siger han ifølge EnergiWatch.

*****

EnergiWatch:
Statsminister: Elafgiften bliver hævet igen om to år

Elafgiften vil blive hævet igen, når den midlertidige nedsættelse udløber om cirka to år, fastslår statsminister Mette Frederiksen overfor EnergiWatch.

Beslutningen markerer et skift i regeringens økonomiske prioriteringer, hvor fokus fremover rettes mod lavere fødevarepriser frem for billigere strøm.

Den nuværende elafgift, som er sat til EU’s minimumssats, blev indført for at hjælpe danske husholdninger gennem en periode med høje leveomkostninger. Ordningen har ifølge beregninger givet en gennemsnitlig familie en årlig besparelse på omkring 4.000 kroner.

I stedet vil regeringen nu arbejde for at halvere momsen på fødevarer og helt fjerne den på frugt og grønt. Tiltaget skal især gavne børnefamilier og borgere med presset økonomi.

Beslutningen møder dog kritik. Flere eksperter og brancheorganisationer peger på, at momsnedsættelser er mindre effektive og dyrere at administrere end afgiftslettelser på el. Samtidig har enkelte ministre tidligere åbnet for at forlænge den lave elafgift, men statsministeren afviser nu en fortsættelse.

*****

Sjællandske Nyheder:
Tilsynsdirektør kalder fjernvarmesag for helt særlig

Sagen om Odsherred Varme er helt usædvanlig og har fået Forsyningstilsynet til at tage nye metoder i brug, efter at en ny afgørelse har reduceret selskabets indtægtsgrundlag med omkring 50 millioner kroner.

Det fastslår direktør i Forsyningstilsynet Carsten Smidt ifølge Sjællandske Nyheder, efter at tilsynet har trukket en tidligere afgørelse tilbage og erstattet den med en ny, baseret på korrigerede oplysninger om kundetallet. Ændringen betyder, at selskabet kan opkræve færre omkostninger via varmepriserne.

Ifølge tilsynet gør både sagens forløb og datagrundlag den særlig.

- Den er i særklasse en sag for sig, siger Carsten Smidt.

Det er første gang, tilsynet har behandlet en sag af denne type i forbindelse med udbygning af fjernvarme.

Den nye afgørelse skyldes, at det reelle antal kunder viste sig at være cirka 10 procent lavere end først oplyst. Det har stor betydning for prisfastsættelsen, da færre kunder skal dele de samme omkostninger.

Samtidig har tilsynet for første gang inddraget, hvilken viden selskabets ledelse havde undervejs. Den tilgang kan få betydning i fremtidige sager i forsyningssektoren.

*****

CleantechWatch:
Kreditorer skal eftergive mere gæld for at redde kriseramt forsyning

Odsherred Varme mangler nu omkring 52 millioner kroner i indtægter efter en ny afgørelse fra Forsyningstilsynet, og det øger presset for at få kreditorerne til at eftergive mere gæld for at redde selskabet fra konkurs. Det fremgår af CleantechWatch.

Afgørelsen betyder, at det kriseramte fjernvarmeselskab ikke må opkræve så meget via varmepriserne som tidligere forventet. Dermed svækkes grundlaget for den rekonstruktionsplan, der skulle sikre selskabets overlevelse efter en gæld på cirka 1,5 milliarder kroner.

Ifølge administrerende direktør Pernille Ingildsen er der derfor behov for nye forhandlinger med kreditorerne, herunder Nordea og Odsherred Kommune.

- Det vil være en forudsætning, at kreditorerne eftergiver mere gæld for selskabets videre drift, siger hun.

Afgørelsen skyldes blandt andet, at det tidligere beregningsgrundlag byggede på for mange kunder, hvilket ville give urimeligt høje varmepriser.

*****

NB Forsyning & Klima:
Holbæks afhængighed af gasfyr skal stå sin prøve i regeringsperioden

Holbæk Kommune står over for en stor udfordring i regeringens ambition om at udfase naturgas og olieopvarmning i danske boliger inden 2035. Med næsten 20.000 gasfyr er kommunen en af landets mest afhængige af gas og spiller derfor en central rolle i omstillingen.

Ifølge NB Forsyning & Klima arbejder kommunen på at øge tilslutningen til fjernvarme, men opbakningen er foreløbig lav. Kun omkring 12 procent af boligerne har meldt sig til, mens målet er 70 procent. Politikerne overvejer derfor at forlænge tilslutningsfristen til 2027 i håb om at få flere med.

Ifølge lokale politikere er det afgørende at tilbyde en grøn og økonomisk attraktiv varmeløsning. Regeringen har samtidig varslet nye tilskud og modeller, der skal gøre det lettere for især økonomisk pressede husstande at skifte væk fra gas.

Manglende tilslutning kan dog blive dyrt for Holbæk, hvor kommunen allerede har investeret millioner i projektet.