Energinet: Virksomheders spekulation forlænger køen til elnettet

Børsen Bæredygtig: 
Energinet: Virksomheders spekulation forlænger køen til elnettet

Elnettets kø er fyldt af et ukendt antal projekter uden finansiering eller ambitioner om at blive til virkelighed, påpeger Energinet-direktør i interview med Børsen.

Selskabet administrerer et elnet, der kan forbruge 7 gigawatt (GW) i spidsbelastningerne i dag, mens elslugere for 57 GW står i kø til nettet.

Og i denne kø gemmer der sig altså en ukendt mængde projekter med en ringe chance for at blive til virkelighed.

Det er netop af hensyn til at kunne prioritere de seriøse projekter, at Energinet har varslet, at den rene først-til-mølle-behandling er slut. Projekterne fremover bliver behandlet i “puljer”, hvor den første får svar fra Energinet i efteråret.

- Hvis vi ikke lige bremser op og justerer den måde, vi håndterer det her på, så er det ikke forsvarligt, siger Kim Willerslev Jakobsen om den timeout, der siden marts har frustreret virksomheder flere steder i landet.

Fremover bliver det netop projekternes modenhed, der bliver afgørende, og Energinet har derfor brugt tid på at definere klare kriterier for, hvornår projekter kan bevæge sig videre i elnettets kø.

*****

EnergySupply:
Biocirc åbner verdens største biogasbaserede CCS-anlæg

Første anlæg i selskabets store CO2-fangst-udrulning er indviet. Anlægget i Vesthimmerland skal årligt fange 32.500 ton CO2

Anlægget er det første af fem CCS-anlæg i selskabets samlede satsning, som omfatter CO2-fangst og -lagring på fem af Biocircs otte biogasanlæg. 

- Det er et strategisk vigtigt område for os, som viser, at vi kan bygge videre på vores biogasplatform og dermed øge bidraget til den grønne omstilling, udtaler adm. direktør Bertel Maigaard.

Den indfangede CO2 omdannes til flydende form og transporteres til Ineos’ Greensand Future-lager i den danske del af Nordsøen, hvor den lagres permanent under havbunden, skriver EnergySupply.

*****

Klimamonitor:
Klimarådet: Der er lang vej til grøn luftfart

- I vejtransporten ved vi i runde tal, hvad der skal til – elektrificering. Sådan er det desværre ikke i luftfarten, hvor alle de teknologiske muligheder har forskellige udfordringer. Det er problematisk, da sektoren har en stor klimabelastning,« udtaler Klimarådets forperson, Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.

I rapporten slår Klimarådet fast, at EU har flere regulatoriske værktøjer at trække i, hvis de vil sende europæernes andel af udledningerne fra international luftfart mod nettonul.

Det skriver Klimamonitor.

Men i de fleste scenarier, som rådet har analyseret i, kan luftfarten ikke nå nettonul uden negative udledninger. Her kigger Klimarådet mod permanente reduktioner i form af CO₂-fangst og -lagring, der kan blive en »nødvendig del af løsningen.«

Klimarådet anbefaler derfor, at EU tillader køb af klimakreditter gennem permanent lagring af CO₂ fanget direkte fra atmosfæren (DACCS) – til trods for, at der er stor usikkerhed om, hvor meget CO₂ der egentlig er plads til at lagre i undergrunden, og at det vil fastholde afhængigheden af fossile energikilder.

*****

Energiwatch:
Andel roser tilskud til varmepumper – men der er brug for mere til landdistrikterne

Det vækker glæde hos Andel, at regeringen giver nye strakstilskud, der skal hjælpe med at udfase olie- og gasfyr.

Men samtidig ærgrer energikoncernen sig over, at strukturen i Varmepumpepuljen er intakt. I stedet så Andel hellere, at man i en eventuel fremtidig varmepumpepulje fik øremærket nogle af midlerne til især landdistrikterne, skriver Energiwatch.

- Vi ser, at landdistrikterne har brug for en ekstra håndsrækning. Det er blandt andet fordi, at deres huse ikke har den højeste værdi, og derfor har de svært ved at gå i banken og få lov til at låne nogle penge, fortæller Marlene Holmgaard Fris.

I stedet mener Andel, at det kan foregå som noget andet end tilskud. For eksempel et fradrag, men at landdistrikterne i hvert fald bør få et højere beløb end 27.000 kroner, som er det, der er muligt at få i dag.

*****

Børsen Bæredygtig:
40 storbyer går sammen om at begrænse datacentres belastning

Borgmestre fra 40 storbyer verden over går nu sammen om at håndtere de voksende udfordringer, som den eksplosive vækst i datacentre skaber for energiforsyning, vandressourcer og lokalsamfund.

Det skriver Børsen bæredygtig på baggrund af en artikel i Reuters.

Initiativet, Global Urban Data Centres Pact, lanceres under klimaugen i London, der er i gang nu, og skal hjælpe byer med at stille fælles krav til datacentrenes energiforbrug, ressourceeffektivitet og integration i byplanlægningen.

- Datacentre er det største, der er sket for energinettet siden aircondition blev udbredt i 1950’erne. Forskellen er, at det dengang tog årtier – nu sker det på få år, siger Melbournes borgmester Nicholas Reece til mediet.

Ifølge Nicholas Reece forventes datacentrene i Melbourne at stå for omkring 10 pct. af byens elforbrug i 2030 og op mod 20 pct. i 2040. Samtidig kan de komme til at bruge omkring 20 milliarder liter vand om året.

*****

Byens Ejendom:
Overskudsvarme fra stålværk skal levere varme til 5.000 boliger i Frederiksværk

Stålproducenten er NLMK DanSteel, der har 500 medarbejdere og er Danmarks eneste stålvalseværk med en årlig kapacitet på 700.000 tons skal nu levere overskudsvarme til fjernvarmeforbrugere hos Halsnæs Forsyning.

Det skriver Byens Ejendom.

Projektet gennemføres som et offentligt-privat partnerskab mellem Halsnæs Forsyning og NLMK DanSteel.

I 1. fase udnyttes varmen fra en af værkets store ovne, hvilket dækker 1/3 af Halsnæs Forsynings samlede varme-leverancer. 

Alle investeringer i rør og installationer finansieres af Halsnæs Forsyning, mens NLMK DanSteel leverer varmen.

Samtidig reduceres CO₂-udledningen i Halsnæs med 4.600 tons årlig.

*****

TV2 Østjylland:
Kredsløb og lokale selskaber indgår milliardaftale

Kredsløb og seks lokale forbrugerejede fjernvarmeselskaber har indgået en ny 20-årig samarbejdsaftale.

Aftalen handler om, at Kredsløb fra 2030 skal levere varme til de lokale selskaber og omfatter 9.000 GWh fjernvarme til en samlet værdi af fire milliarder kroner. Det oplyser TV2 Østjylland.

Ifølge Kredsløb betyder aftalen, at man lokalt undgår store investeringer og samtidig får en stabil varmeforsyning baseret på grøn varme.

De seks lokale selskaber er:

Holme Lundshøj Fjernvarme A.m.b.a., Lystrup Fjernvarme A.m.b.a., Løgten-Skødstrup Fjernvarme A.m.b.a., Malling Varmeværk A.m.b.a., Rundhøj Fjernvarme A.m.b.a. og Tranbjerg Varmeværk A.m.b.a.

*****